Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Præceteris ... - Ordbøgerne: S - sønderknuselse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1905
Præceteris—Prækestol
1906
og falder i Fiskenes billede (se Dyrekredsen).
Stjerner nær den nævnte cirkel faar efterhaanden rang som
«polarstjernei ». For 4 000 aar siden var a i Dragen og
om 12 000 aar bliver Vega i Lyren polarstjerne. P. og
den dermed forbundne nutation (s. d.) skyldes solens og
maanens tiltrækning paa den fladtrykte jord.
Præceteris (lat., eg. foran de øvrige), forkortet
benævnelse paa den tidligere artiumskarakter laudabilis
præ ceteris; bruges fremdeles i daglig tale istedetfor
karakteren udmerket godt.
Præcipitat (lat.), bundfald; præcipitere, bundfælde.
Præcis (lat.), nøiagtig, punktlig; præcisere,
udtrykke bestemt, bestemme nøiagtig ; præcision,
nøi-agtighed, bestemthed, parret med fyndighed.
Præcisionsstyring, se Dampmaskine (bd. IL
sp. 597).
Præcisionsvaaben, se Haandskydevaaben.
Prædestination (lat., forudbestemmelse) er den
kirkelige lære, at Gud fra evighed har forudbestemt nogle
mennesker til frelse og overladt eller forudbestemt andre
til fortabelse. Allerede i det nye testamente fremhæves
ofte Guds evige raadslutning, naar der tales om frelsens
sidste grund, uden at det dog indeholder nogen
sammenhængende lære herom. De betydningsfuldeste udtalelser
findes hos Paulus. Den kirkelige lære er navnlig
udviklet af Augustin, der i striden med Pelagius
fremhævede, at menneskeslegten er blevet saaledes fordærvet
af synden, at den ikke af sig selv formaar at gjøre
noget godt for at komme til Gud. Frelsen skyldes
udelukkende Gud, som af den syndige siegt har udvalgt et
bestemt antal til frelse, og ikke alene skjænket dem
viljen til at tro, men ogsaa evnen til at bevare troen.
De øvrige mennesker overlader Gud til sin selvforskyldte
fordømmelse. Senere lærte munken Gottschalk den
dobbelte forudbestemmelse af de udvalgte til liv og af de
forskudte til død. Skarpest blev denne opfatning
gjennem-ført af Calvin. Efter ham gjælder forudbestemmelsen
hvert enkelt menneske. Gud har bestemt nogle
mennesker til frelse for at forherlige sin kjærlighed, og de
øvrige til fortabelse for at vise sin retfærdighed. Ogsaa
Luther og Melanchton hyldede til at begynde med
p.s-læren, men mildnede den efterhaanden, idet de ligesaa
bestemt lærte naademidlernes virkekraft. Konkordieformelen
betegner slutstenen paa læreudviklingen i den lutherske
kirke. Den søger at løse vanskeligheden ved at skjelne
mellem forudviden og forudbestemmelse. Medens Guds
forudviden gjælder alle baade troende og vantro, gjælder
forudbestemmelsen kun de troende. P.s-læren er et
spekulativt forfeilet forsøg paa at verne en egte kristelig
sandhed. Ligesaa vist som frelsen alene skyldes Gud,
ligesaa vist kan menneskene aldrig gjennemskue
forholdet mellem Guds vilje og den menneskelige vilje i
frelsestilegnelsen.
Prædikat (lat.), i grammatiken alt, hvad der udsiges
om subjektet. — Titel.
Prædikebrødre, se Dominikanere.
Prædiken, se Præken.
Prædikerens bog (hebr. Kohelet, græ.-lat. Ecclesiastes),
et skrift i den gammeltestamentlige visdomslitteratur,
der under Salomos navn som iklædning (1, 12) søger at
forstaa livets mening, men ikke naar noget hvilepunkt.
sønderknuselse — ®
Zerknirschung f - @ contriteness,
contrition - ® contrition f.
Sønderlemme - ® zergliedern
- @ anatomize; (sønderrive)
dismember — (f) démembrer;
(anatomi) disséquer; (fig.) décomposer,
analyser.
Sønderrive — (t) zerreissen —
@ tear (rend) asunder, (di)Iacerate;
(fig.) affect deeply with grieve —
® déchirer; lacérer.
Sønlig — (t) kindlich - © & (f)
filial.
Sønnedatter - (t) Enkelin f
- (e) son’s-daughter - ®
petite-fille f.
sønnesøn — (D Enkel m — (g
grandson; (s.s søn) great-grandson
sønderknuselse—sørgedigt
Præeksiste’ns (nylat., «forudtilværelse»), et væsens
tidligere eksistens, forud for dets fødsel. Forestillingen
om en p. findes i sammenhæng med troen paa en
sjælevandring, saadan som man møder den især i Indien og
i Grækenland. Buddha skal have kunnet mindes hundrede
tusen, ja endnu flere, af sine tidligere eksistensformer,
deriblandt adskillige eksistenser som dyr. Samme tro
møder man i Grækenland hos orfikerne, hos digteren
Pindar, hos filosoferne Pythagoras, Empedokles og Platon;
dermed forbinder sig forestillingen, dels om legemet som
et fængsel for sjælen, dels om de forskjellige eksistensers
kvalitet som afhængig af de foregaaendes. Om
forekomsten af en p.-forestilling (dog uden forbindelse med
nogen sjælevandringstro) under den af græsk aandskultur
influerede jødedom vidner «Salomos visdom» 8,20,
rimeligvis ogsaa Joh. 9, 2. En sjælens p. antager ogsaa den
græske jøde Filo, Jesu ældre samtidige. I denne
sammenhæng hører hjemme troen paa og læren om Kristi p.
(Joh. evang., prologen, 3,13; 6, 38.46.51; 8,42.58: 16, 28;
17, 5.24, smig. I Kor. 8, 6; Filipp. 2, 6; Kol. 1, 16; Hebr.
1, 2. 10). Lignende tanker hos rabbinerne fra beg. af
vor tidsregning og flere steder i den moderne litteratur.
Præfe’kt var i Rom navn paa forskjellige
embedsmænd, især militære. I keisertiden fik præfectus
pr æt or i o, fører for prætorianerne, den keiserlige garde,
stor indflydelse. Under Diocletian deltes hele riget i
fire præfekturer.
Præfektur kaldtes i Rom en art italienske
kommuner, som beholdt sin kommunale selvstændighed,
men styredes af præfekter, udsendt fra Rom.
Præfi^ks er i grammatiken benævnelse paa en kun
som forstavelse anvendt taledel (modsat suffiks), som
f eks. u- i ulykke, mis- i misvekst, van- i vansmegte.
Alle ubetonede p. i vort sprog stammer fra tysk, f. eks.
be- (betale), er- (erholde), for- (forstaa).
Præglaciåle dannelser er geologiske dannelser ældre
end istiden.
Prægna^nt (lat), indholdsrig, tankevægtig.
Prægning, fremstilling af de ophøiede, eller fordybede,
figurer og indskrifter paa mynter, medaljer o. 1. P.
udføres ved at indlægge metalstykket mellem to hærdede
staalstempler og en ring og derefter ved et sterkt tryk el.
slag tvinge metallet til at udfylde stemplernes fordybninger.
Præhistorisk arkæologi, se Forhistorisk
arkæologi.
Præjudice, skade i betydning af tab af rettighed.
Præjudikat, en afgjørelse, som betragtes som
bindende for senere lignende tilfælde. Bruges navnlig om
domme afsagt af høiesteret eller afgjørelser trufl’et af
vedkommende høieste myndighed, idet saadanne i
almindelighed vil blive fulgt i fremtiden, naar tilsvarende
forhold indtræder. (Jfr. Retskilder.)
Præken (lat. prædicatio, offentligt vidnesbyrd) er i den
kristne kirke betegnelsen for det mundtlige, i den
hellige skrift begrundede personlige vidnesbyrd, der
overfor ikke kristne former sig som en missions p , overfor
kristne som en menigheds p.; som saadan har den en
fast plads i den kristne kultus, se H o mi li.
Prækestol. I oldkirken fandtes ingen egentlig p.,
men vel en forhøining med to katedre, saakaldte
ambo-nes, hvorfra evangeliet og epistel blev læst, og hvorfra
— ® petit-fils m ; (s.s søn)
arrière-petit fils m.
Sørge — (t) sorgen; trauern —
@ grieve (at, for), sorrow, mourn
(for) ; (s. for, tage sig af) take care
of, provide for; shift (for one’s
self); (s. for at) see that; take care
to — (^ être affligé, attristé, désolé;
(s. over) pleurer, regretter, dé
plorer; (s. for) avoir (prendre)
soin de; se charger de; veiller à
(qc., à ce que).
sørgebudskab — (t)
Trauerbotschaft, Trauernachricht f - (e)
sorrowful message – (f) triste,
funeste nouvelle f.
Sørgedigt - ® Trauergedicht,
Klagegedicht n - (e) funeral elegy,
dirge — (f) poème (m) funèbre;
élégie f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
