Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prærogativ ... - Ordbøgerne: S - søster ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1909
Præ rogativ—Prøvetryk
1910
søster—søvnighed
Prærogativ (lat.), særrettighed (forrettighed), forældet
statsretsligt udtryk for de statschefen ifølge forfatningen
tillagte rettigheder; i virkeligheden har disse ikke anden
retslig karakter end de andre statsorganer tillagte beføielser.
Præsens (lat.), nutid.
Præse’nt (lat.), nærværende.
Præsentere er i selskabslivet at forestille en person
for en anden. Som handelsudtryk betyder p. at forevise
eller fremlægge en regning eller veksel. P. gevær er
at foretage et geværgreb, der er givet betydning af en
særlig militær æresbevisning. Præsentation er den
handling atp. Præsentanter den, som foreviser en
veksel eller regning for at erholde betaling (indløsning).
Præsepe (lat., krybbe) betegner en i den kirkelige
kunst anvendt fremstilling af Kristusbarnet i krybben.
Præse^rvativ (lat.), middel til at forebygge et onde;
præservere, beskytte, vedligeholde, opbevare.
Præses (lat.), formand, præsident. P. kaldtes i gammel
tid ogsaa en doktorand, naar han under disputatsen stod
paa det lavere kateder, medens aktens leder befandt sig
paa cathedra superior.
Præside’nt, som regel navnet paa en republiks
statschef, enten han nu vælges direkte af folket som i de
amerikanske republiker (og «den anden republik» i
Frank-rige 1848—52) eller indirekte af nationalforsamlingen
ifølge «den tredje republik»s forfatning af 1875. P.-navnet
anvendes dog i det statsretslige sprog om andre
høit-staaende ledende myndigheder, dels i administrationen
eller i kollegiale domstole, især i Sverige, dels om den,
som har forsædet og leder forhandlingerne i
nationalforsamlingen og dens afdelinger, saaledes i Frankrige og
Norge, hvor stortingets, lagtingets og odelstingets p. (og
vice-p.) tilsammen danner p.-ko 11 eg i et, med visse særlige
myndigheder af formel og reel natur paa stortingets vegne.
Præside’ntskab er en præsidents faktiske
funk-tionstid som et eget, historisk tidsrum betragtet (f. eks.
Garnots p. 1887—94), i modsætning til
præsidentperiode, den tid, hvori en valgt præsident ifølge
forfatningen skal fungere (syv aar i Frankrige, fire i
Amerikas Forenede stater).
Præskription (lat.), forældelse (s. d.).
Præstø, Danmark, Sjællands mindste kjøbstad med
1469 indb. (1906). Kirken er rest af et gammelt kloster.
Idyllisk beliggende ved P. fjord, den inderste vik af
P. bugt (Fakse bugt). Omkring P. strækker sig P. amt,
Sjællands næst største amt, skogrigt og tæt befolket, med
105000 indb.
Præsumption (lat.), formodning.
Præ^sumptiv (lat.), sandsynlig, hvad der har
formodningen for sig.
Prætende’nt (lat.), person, som gjør fordring paa
noget, særh’g om en prins, som gjør krav paa en trone.
Præteréa ce’nseo (lat.), «forresten mener jeg (at
Karthago bør ødelægges)», de ord, hvormed den ældre
Cato skal have endt hver tale, han holdt i senatet.
Præteritum (lat.), forbigangen tid, se Perfektum.
Prætor, i den romerske republik navnet paa den
næsthøieste magistrat. P.-embedet oprettedes 367 f. Kr.
med to opgaver: dels at lede retspleien, dels at træde
istedetfor konsulen. Fra 241 valgtes to p., og antallet
steg efterhaanden til otte, idet hver p. fik en gren af
retspleien under sig eller som statholder sattes i spidsen
for en provins. Efterhaanden blev regelen, at p. først
efter sit embedsaar som pro-p. overtog en provins. For
udviklingen af den romerske ret fik de af p. udstedte
edikter betydning.
Prætorianere kaldtes hos romerne den keiserlige
livgarde.
Prætorius (eg. Schultz el. Schultze), Hieronymus
(1560—1629), t. komponist, organist i Hamburg, er særlig
bekjeodt ved sine kompositioner i kirkemusik.
Prætorms (eg. Schultz el. Schultze), Michael
(1571—1621), t. komponist og musikforsker,
kammersekretær hos hertugen af Braunschweig og
hofkapelmester, har vundet et stort navn i musikhistorien ved
sine kirkekompositioner, deriblandt et kjæmpeverk paa
over 1200 sange, og sine skrifter, deriblandt det store
«Syntagma musicum», som endnu er et vigtigt kildeskrift.
Prättigau, alpedal i den schweiziske kanton
Graubünden, beliggende mellem det høie Qeldkompleks Rätikon
og Plessuralperne. P. er ca. 40 km. lang og
gjennem-strømmes af Lanquart, som gjennem den trange Klus
baner sig vei til Rhinen. P. er en frugtbar dal med
ca. 10 000 indb. Den besøges meget af turister.
PrætOr (lat.), embedet som prætor (s. d.).
Præ’ventiv (lat.), forebyggende; p. midler, midler
som forebygger undfangelse og kjønssygdomme.
Prøvedor el. pr øve bolt, kort cylinder af hærdet
Staal og med moletteret haandtag. P. benyttes som
maale-redskab til kontrollering af borede hullers diameter.
Prøveflade, en cirkel-, kvadrat- eller rektangelformig
afgrænset del af en skogbestand, der udlægges som en
gjennemsnitsprøve paa bevoksningsforholdene i den hele
bestand. Fra p.s kubikmasse (k), der beregnes ved
maa-ling af diametre og høider paa trærne inden fladen,
sluttes til bestandens kubikmasse (K) ved formelen
hvor A = bestandens areal, a = p.s areal. P.s
størrelse varierer gjerne mellem 0.05 og 0.2 ha. Ved
udlægningen iagttages, at man indenfor p.s grænser faar
et mest muligt typisk billede af bevoksningsforholdene.
Dette er kun muligt i ensartet, jevnaldrende skog, hvorfor
sikkerheden for et godt resultat staar og falder med
denne forudsætning. I uensartet og ujevnaldrende skog
benyttes bedre de saak. prøvebelter (taksationslinjer),
der er 10 m. brede belter, som opgaaes tvers over
bestandens længderetning, ofte med indbyrdes parallel og
regelmæssig afstand. Prøvebelternes længde maales med et
20 m. langt maalebaand, deres bredde betegnes ved en
5 m. lang stang, der udlægges paa hver side af baandet,
der danner beltets midtlinje. De indenfor beltet
staa-ende trær opmaales og kuberes. For hver
maalebaands-længde takseres paa denne vis et areal af 0.002 ha.
Prøvekran benyttes til at undersøge vandstanden i
en kjedel, som oftest til sikkerhed ved siden af et
vand-standsglas. Anvendes tre p., skal den nedre altid give
vand, den øvre altid damp.
Prøvestenen, et sjøfort ved Kbh. paa en landgrund
3 km. fra Kongens Nytorv. Det nuværende P, byggedes
1859—63 og er opført paa en stenopfyldning.
Prøvetryk kaldes de aftryk af kobberstik og
raderinger, som kunstneren tager under arbeidet med pladen
søster — ® Schwester f — ©
sister — ® sœur f.
søsterdatter - ® Nichte f ~
@ niece, sister’s daughter — (|)
nièce f.
søsterlig - ® schwesterlich
— @ sisterly — (f) de, d’une (en,
comme une) sœur.
søstersøn — ® Neffe m - (e)
sister’s son, nephew — ® neveu m.
søvn — (t) Schlaf m — (e) sleep;
(i s.) asleep — ® sommeil m ;
(falde i s.) s’endormir.
Søvndrukken — (t)
schlaftrunken — (g) drowsy,
sleep-charged — (g accablé de sommeil ;
endormi.
søvndyssende — (g
einschläfernd — (g soporiferous, soporific,
somniferous, somnific, narcotic —
® (s. (middel)) soporifique,
narcotique (m).
søvngjænger — ®
Nachtwandler, Mondsüchtiger m — @
somnambulist, sleep-walker — (f)
somnambule m.
søvngjængeri — ® Mondsucht
f — (e) somnambulism,
sleepwalking — ® somnambulisme m.
Søvnig — ® schläfrig - (e)
sleepy, drowsy, somnolent — ®
qui a sommeil, envie de dormir ;
(flg.) somnolent, indolent, endormi;
avec indolence; sans énergie.
søvniggrætten — ® mürrisch
vor Schläfrigkeit f — (e) cross from
sleepiness — ® maussade de
sommeil.
Søvnighed — ® Schläfrigkeit
f - (g sleepiness, drowsiness - ®
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
