Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Præceteris ... - Ordbøgerne: S - sønderknuselse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1907
sørgedragt—søskendebarn
der ogsaa kunde prækes. En egen p. fremstaar først i
9 aarh., idet en læsepult (se Pult) stilledes lige ved
korskrankerne; senere indgik denne læsepult i det saakaldte
lektorium mellem kor og skib; i 13 aarh. udvikledes
den fritstaaende, selvstændige p., som ved
reformations-tiden faar stor betydning, idet der da oprettes faste
prædikantembeder. P.s plads var ved korets sydvestlige
hjørne eller ved en af midtskibets piller; formen var
hyppigst en med brystvern forsynet platform, som hvilede
paa en søile eller kragsten, og hvortil en trappe førte
op. Materialet var i tidlig tid sten, senere blev p. af
træ mest alm., og efterreformatoriske p. hører til det
rigest udsmykkede kirkeinventar. Mange norske p. er
pragtfulde eksempler paa national træskjærerkunst.
Præklusion, se Proklama.
Prælat (lat., en person med forrang) kaldes i den
katolske kirke de geistlige, til hvis embeder er knyttet
jurisdiktion og æresrettigheder. I den lutherske kirke
i Württemberg er titelen bibeholdt.
Præliminærfred, se Fredsslutning.
Præludium, forspil.
Præmie, forsikringsteknisk udtryk for det pengebeløb,
forsikringstageren maa betale til forsikringsgiveren for
en forsikring. P. erlægges efter den for vedkommende
forsikringsobjekt, risiko, fastsatte p.-sats i pro mille eller
procent af forsikringssummen. 1 modsætning til p. i
gjensidige selskaber, som har adgang til udligning af
ekstraordinær p. til dækning af underskud paa aarets
drift, efterskuds-p., ekstra-p., kaldes p. i
aktieselskaberne fast. Brutt o-p. betegner den af
forsikringstageren virkelig betalte p. Med nett o-p. menes i
livsforsikring (s. d.) den del af brulto-p., som modsvarer
selskabets paa grundlag af dødelighedsstatistiken ad
matematisk vei beregnede ansvar. Forskjellen mellem
brutto p. og netto-p. kaldes belastning. Ellers bruges
udtrykket netto-p. for at betegne et forsikringsselskabs
p. for egen regning, d. v. s. brutto-p. med fradrag af
reassurance-p. Den til norske forsikringsinstitutioner
erlagte aars-p. udgjorde i 1910 ialt 36.9 mill, kr., hvoraf
5.9 falder paa de offentlige og 31 mill, paa de private,
iberegnet de private brandforsikringsselskabers
udenlandske forretning.
Præmieobligation er betegnelsen for det enkelte lod
i et præmielaan eller rentelotteri (jfr. Lotteri). Det
for et saadant (offentligt) laan eiendommelige er, at det
som regel slet ikke eller kun ganske lavt forrentes, men
istedet lokker til deltagelse derved, at ulige store
præmier tilfalder enkelte af lodderne (obligationerne) sammen
med den udtrukne laanesum (obligationens paalydende).
I Norge er salg og falbydelse af p. og udenlandske
lotterisedler forbudt (lov af 14 juni 1851 og 27 juli 1895).
Undtaget herfra er det i henhold til lov af 5 juni 1897
oprettede p s-laan, hvis overskud tilfaldt Fridtjof Nansens
fond, Bergens museum. Nationalteatret og Trondhjems
domkirke med ^ -2 mill. kr. til hver. Det blev optaget
1898 med et beløb af l^jt mill. kr. fordelt i 750 000 p. i
serier paa 100 nummere. Obligationernes størrelse er
altsaa paa 10 kr. Laanet tilbagebetales i løbet af 60 aar.
Laanet blev for tre fjerdedele overtaget af Kra.s, for en
fjerdedel af Bergens kommune. Amortisation og
trækning hver 2 jan. og 1 juli.
Præklusion—Præriehøns
1908
Præmiereserve, den del af modtaget præmie, som
forsikringsgiveren maa reservere, afsætte, for ansvar, som
løber udover vedkommende regnskabsaar. I livsforsik
ring beregnes p., ogsaa kaldt forsikringsfond, for
hver enkelt forsikring og andrager til meget store beløb.
De norske livsforsikringsselskabers p, udgjorde ved
udgangen af 1910 68.2 mill. kr. 1 skadeforsikring beregnes p.
underét med fra 33—50 pet. af præmien for egen regning.
Præmisser, de forudsætninger^ hvorpaa en slutning
eller dom hviler.
Præmonstrate^nsere, en af Norbert fra Xanten 1126
stiftet munkeorden, hvis hovedsæde er Prémontré i
Frankrige. P. søgte at forene munkelivet med eg.
kirke-og menighedsarbeide og dannede undertiden domkapitler,
saaledes i Børglum. Ordensdragten er hvid. I Danmark
i Tomerup (1155), Övits og Vår (senere Beckaskog) i
Skåne, Børglum og nonneklosteret Vreilev i Vendsyssel.
I Norge Tønsberg (1180) og Dragsmark (1250).
Præne^Ste (nu Palestrina), gammel by i Latium,
ca. 35 km. s.ø. for Bom; havde et rigt Fortunatempel
med et orakel._
Prænumerére (lat.), forudbetale, abonnere ved
forudbetaling.
Præparat (kem.), et ad kemisk vei fremstillet stof.
Præparere (lat.), forberede, tilberede.
Præposition (gramm.), forholdsord, ordklasse
bestaa-ende af ubøielige smaaord, som styrer et nomen eller
pronomen. Svagt afgrænset dels mod adverbierne, dels
mod de saakaldte underordnende bindeord, især i sprog,
som mangler kasusbøining.
Prærafaeliter, se England, malerkunst (bd. Il,
sp. 1333).
Prærie (af fr. prairie, eng.), i Amerika navnet paa
flade, træbare græssletter. I de Forenede stater omfatter
de hele landet vest for Missouri til foden af fjeldene, og
øst for denne elv udbreder de sig over det sydlige
Michigan, det vestlige Ohio, Illinois (som kaldes p.-staten),
Indiana, Missouri, lov^a, Wisconsin og Minnesota. I
Canada strækker de sig fra de vestlige fjelde til lidt
øst for Winnipeg. Ordet p. bruges i en mængde
sammensætninger som p.-græs, p.-hund, p.-høns, p.-skonnert
(en stor dækket vogn, som emigranterne før brugte
paa p.).
Præriehund, se Murmeldyr.
Præriehøns, gruppe amerikanske hønsefugle, der,
som navnet antyder, lever paa prærierne, hvor de om
vinteren foretager vidtstrakte, regelmæssige streiftog for
at søge efter føde. Hannerne har paa hver side af halsen
en oppustet luftsæk, som dækkes af to duske lange og
smale, reisbare fjære. I parringstiden samler de sig i
flokke paa ophøiede, lidet bevoksede steder, hvor de
opfører etslags «spil» og udkjæmper forbitrede kampe
om hunnerne, som bivaaner striden. Bedet bestaar af
nogle tørre straa og lægges gjerne mellem høit græs.
Eggene, optil 12 i antal, er af størrelse som alm. hønseeg.
Hannen deltager ikke i ungernes opdragelse. P. er let at
tæmme og jages ivrig. Naar de skræmmes, søger de
helst at redde sig ved løb eller ved at trykke, tiltrods
for at de flyver godt. Den alm. præriehøne
(tym-panichus americanus) var før alm. over hele Nordamerika,
men findes nu kun paa de ensomste prærier.
sørgedragt — ® Traueranzug
m, -kleidung f — ©
mourning-suit, -dress — (f) habit m, robe (f)
de deuil.
sørgefest, •høitid(elighed)
- (t) Trauerfest n - @ funeral
feast - (f) fête (f) funèbre.
sørgehus - ® Trauerhaus n
- (e) house of mourning - ®
maison (f) de deuil.
Sørgeklædt — (t) in Trauer
gekleidet - @ dressed in mourning
- (D en deuil.
Sørgelig — (t) traurig, kläglich,
kummervoll — ©sorrowful,
mourn-ful, sad, tragic, distressing; (i en
s. grad) sadly - (f) triste ; (s. nok)
il faut ravouer; je l’avoue, je le
dis à regret.
sørgemarsch — ® Trauer-
marsch m — @ funeral march, dead
march - (f) marche (f) funèbre.
Sørgepii — ® Trauerweide f
— @ weeping willow — ® saule
(m) pleureur.
sørgespil se tragedie.
Sørgmodig - ® traurig,
betrübt — @ melancholy, sad,
sorrowful — (?) triste, mélancolique.
Sørgmodighed — (t) Traurig-
keit, Betrübnis f - @ melancholy,
sadness, sorrowfulness — ®
tristesse, mélancolie f.
søskende — (t) Geschwister pl
— @ brother(s) and sister(s); (fem
s.) a family of five - (î) frère(s)
et sœur(s) pl.
søskendebarn-(g
Geschwisterkind n — ((^ (german, first) cousin —
(D cousin m, (cousine f) germain(e).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
