- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1947-1948

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quarto Sant' Elena ... - Ordbøgerne: T - taknemmelighedsgjæld ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1947

taktik—tale

et lavt sletteland med enkelte fjelde. Klimaet er varmt,
da næsten hele landet ligger i den hede zone; inde i
landet regner det lidet, og elvene her er derfor helt tørre
i tørketiden. I 1824 blev en forbryderkoloni anlagt i
Moretonbugten, og de første frie indvandrere kom i 1842.
Ved indvandringen øgede folketallet i begyndelsen hurtig,
men nu er udvandringen og indvandringen omtrent lige
stor, saa folketallet tiltager bare ved fødslernes overskud
over dødsfaldene. Af befolkningen i 1900 var 6670
indfødte, 9300 kinesere, 2300 japanere og omtr. 12 000 af
andre farvede racer, resten hvide. Den vigtigste
næringsvei er jordbrug. Der dyrkes mais, hvede, sukkerrør,
bananer, ananas, appelsiner, tobak o. s. v. Paa de store
græssletter inde i landet holdes der vældige mængder
husdyr, heste, kjør (4 700 000) og sauer (I9V2 mill.). Der
er store skoge paa fjeldene af eukalypter og naaletrær.
Kulproduktionen steg i 1909 til 760 000 tons; videre
produceres kobber (for ISVa mill, kr.), tin, sølv o. m.; guld
blev der produceret for 37 mill, kr., og siden guldet blev
opdaget i 1858, er der produceret for 1260 mill. kr.
Handelen med udlandet havde i 1909 en værdi af 450 mill,
kr., deraf indførsel 180 mill., udførsel 270 mill.; største
udførselsartikler er uld og guld. Der er 5900 km.
jernbaner, 16 500 km. telegraflinjer, 1378 postkontorer o. s.v.
Hovedstad Brisbane. Budgettet 1909—10 viste en
indtægt paa 92 mill, kr., gjælden var over 720 mill. kr.

Queenstown [kwfnztaun] (før 1849 Gove of Cork),
Irland, havneby i grevskabet Cork ved Cork Harbour
paa sydsiden af Great Island, 20 km. udenfor Gork; 7900
indb. Det milde klima gjør Q. til et søgt sundhedssted
baade sommer og vinter. Anløbes af amerikabaadene.
Station for admiralsflagskibet, sæde for den ældste
yachtklub i det forenede kongerige, the Royal Gork (1720),
som her holder en aarlig regatta.

Quelimane, Sydøst-Afrika, by i den portug. koloni
Mosambik (distrikt Quelimane) ligger ved Sambesis
østlige mundingsarm Quaqua et kort stykke fra kysten og
har ca. 6 000 indb. Udførsel af gummi, voks, elfenben,
og palmeolje, men større indførsel af levnetsmidler og
industrivarer. Jernbane er projekteret til Port Herald
ved Shire.

Quellïnus, Artus, d.æ.(1609 —68), flamsk billedhugger,
uddannet i Italien under sin landsmand F. Duquesnoy.
Q.s hovedverk er skulpturudsmykningen af raadhuset i
Amsterdam ; hans arbeider her, særlig i gavlfelterne, viser
i sin rige, fantasifulde og maleriske behandling adskillig
sammenhæng med Rubens’ kunst. Arbeider af ham er
forøvrigt at finde hovedsagelig i forskjellige kirker i hans
fødeby Antwerpen. — Hans broder Erasmus Q. d. y.
(1607—78) var maler, elev af Verhaeghe og Rubens. Han
har malet festdekorationer, religiøse og mytologiske
billeder, givet tegninger til titelblade o. 1. for det berømte
Plantin’ske trykkeri i Antwerpen etc. Han hører til
Rubens’ betydeligste elever, ofte elegant og smagfuld i
sin kunst, men ikke særlig temperamentfuld.
Hovedverker i Prado, Madrid.

Quelpart [kwélpart], 0 syd for Korea ved indgangen
til Koreastrædet, 1850 km.^ med omtr. 100 000 indb.
(koreanere). Paa nordkysten ligger byen Tsjedsju med 50 000
indb., sædet for administrationen. I 1653 strandede her
holl. Hamel, som først beskrev øen. Navnet er hollandsk.

Queenstown—Querini

1948

Quenstedt, Friedrich August (1809—89), t.
geolog, professor i Tübingen fra 1837. Q.s hovedarbeide
er en række mønstergyldige palæontologisk-stratigrafiske
arbeider over Württembergs juradannelser, derhos har
han leveret andre videnskabelige verker over saavel
mineralogi som geologi.

Quental /hMz}, Anthero de (1842—91), portug. digter,
blandt de største lyrikere ved siden af Joao de Deus;
læste længe til juridisk embedseksamen ved
Goimbra-universitetet. Blev fører for ungportugisernes mod
Ga-stilhos gammeldagse manér rettede bevægelse. Syg,
overnervøs, hypokonder, pessimist; begik selvmord. Hans
hovedverk er 100 sonetter, hvor han har fundet smukke
udtryk baade for mysticisme, ateisme og resignation
(oversat paa italiensk, engelsk, tysk og svensk). Paa prosa
har han forfattet flyveskrifter samt politiske, kritiske og
filosofiske arbeider. [Litt.: G. Björkmann, «A. de Q.»
(Upsala 1894). Efter hans død udgav hans venner et In
memoriam-bind.]

Quérard [kerâr], Joseph Marie (1797—1865), fr.
bibliograf; udgav, tildels med statsundersføttelse, det
vigtige litteraturleksikon «La France littéraire» (1827—
39, 10 bd. og to supplementsbind) samt «Les supercheries
littéraires dévoilées» (1846—54, 5 bd.).

Quercetin, se Quercitron.

Quercia [kwértëia], Jacopo délia (1371—1438), ital.
billedhugger fra Siena. Han er sterkere bundet i den
gotiske tradition end de samtidige florentinske mestere,
men viser dog samtidig en saadan lidenskabelig kraft og
plastisk bredde i sine kompositioner, at han allerede
synes at pege over mod Michelangelo. Med særligt
mesterskab behandler han relieffet, saaledes i hovedverker som
«Fonte Gaja» i Siena og portalen til S. Petronio i
Bologna (paabegyndt 1425). Et ungdonisarbeide er Ilaria
del Garetto’s skjønne gravmæle i domen i Lucca.

Quercitrin, se Quercitron.

Quercitron er barken af forskjellige sorter ek,
navnlig af den i Nordamerika hjemmehørende farverige
quer-ciis tinctoria. I handelen forekommer q. enten som et
gult malet pulver eller som ekstrakt. Q. indeholder stoffet
quercitrin, Cc^^H^^O^ ^^ et glykosid, der let kan spaltes
i sukkerarten ramnose og det gule farvestof quercetin,
pentaoksy-flavon, G^^H^^oO?) der forekommer i handelen
under navnet flavin. Q. bruges meget til gul farvning
af uld og silke.

Quercus, se Ek.

Queretaro [kerëtaro], stat i Mexico, nord lor staten
Mexico, 11 638 km.^ med 243 515 indb. (1910).
Hovedstaden Q. ligger n.v. for byen Mexico i en høide af 1880
m.; 35 011 indb. (1910). Har mange kirker og andre
offentlige bygninger og en gammel berømt vandledning.
Bomuld- og uldindustri. I Q. blev keiser Maximilian
henrettet (skudt) 19 juni 1867.

Querini, Pi et ro, var en venetiansk adelsmand, som
vaaren 1431 reiste fra Ki^eta for at foretage en
handelsreise til Flandern. Han blev overfaldt af storm, og skibet
kom ud af kurs og blev drevet langt mod nord. I jan.
1432 strandede skibet paa en øde 0, Sandø, i Lofoten.
Q. og de gjenlevende af mandskabet kom over til Røst,
hvor de blev i over tre maaneder. Over Trondhjem og
gjennem Sverige drog de senere sydover. Om denne

f - @ discernment, tact,
discretion — (f) tact m, discrétion,
délicatesse f.

taktik - (t) Taktik f - @
tac-tics pi - ® tactique f.

taktiker - ® Taktiker m —
@ tactician - ® tacticien m.

taktisk — ® taktisch - ©
tactical — ® tactique.

taktløs - ® taktlos - @ in-

discret, tactless, having no tact —
® sans (qui manque de) tact.

taktløshed — ® Taktlosigkeit,
Unbescheidenheit f — (e) want of
tact, indiscretion — ® manque (m)
de tact.

taktstok — ® Taktstab, -stock.
Taktierstock m - @ baton — ®
bâton (m) de mesure.

tal - ® Zahl f — ® number;

figure - ® nombre m; (t.tegn)
chiffre m.

talar - ® Talar m - @ robe,
gown - (f) robe f.

talc @ & (D m, talk(sten).
talcky, talcous (e) talkagtig,
tale - ® sprechen, reden; (t.
over sig) Unsinn schwatzen, faseln,
irre reden - @ speak; (samtale)
ogs. converse, discourse, talk; (det

t.r for, tyder paa) it goes to show,
prove; (dette t.r imod) this tells,
makes against; (for ikke at t. om)
to say nothing of, not to mention;
(jeg har ikke hørt t. om) I have
not heard of; (t, over sig) talk
wàldly; (t.nde) expressive,
significant, suggestive - ® parler;
(snakke) causer; (for retten)
plaider; (alt ter for, tyder paa) tout

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:06:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/1048.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free