Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Quesnay ... - Ordbøgerne: T - tale ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1949
Quesnay—Quincy
1950
færd foreligger der to beretninger. Den ene er af Q.
selv, den anden efter fortællinger af to af hans
ledsagere. Disse beretninger er særlig interessante, fordi de
hører til de faa beretninger, som findes fra Norge i det
15 aarh., og fordi de er øienvidners skildringer af livet
og forholdene blandt norske fiskere paa den tid.
Beretningerne er ogsaa interessante derved, at det er første
gang, man hører om italieneres reise saa langt ud i
det aabne verdenshav og udenfor de kjendte farvande,
og derved, at de handler om en landsdel, hvor fremmede
paa den tid sjelden kom, og som derfor var lidet kjendt.
I flere aarhundreder var det nemlig forbudt fremmede
at seile og handle paa det nordlige Norge, nordenfor
Bergen. Om Q.s og fællers stranding og deres ophold
paa Røst findes der endnu minder og beretninger deroppe.
[Litt.: G. Storm i «Geografisk selskabs aarbog», Vill (1896
—97); A. Bugge i «Kringsjaa» 1906, II; A. Helland i
«Norges land og folk», XVIII, «Nordlands amt», 2 bd.,
hvor ogsaa beretningerne er oversat i sin helhed af A.
Sommerfeldt.]
Quesnay [kœnœ], François (1694—1774), fr.
økonomisk forfatter og læge, fra 1749 livlæge hos markisen af
Pompadour og gjennem hende fra 1752 hos Ludvig XV.
Q. har som økonomisk forfatter epokegjørende betydning
ved første gang i Frankrige at fremsætte et selvstændig
videnskabeligt samfundsøkonomisk system, fysiokratiet
(s. d.), bygget paa hovedsætningen om, at jorden er
rigdommens eneste kilde og landbrugeren den eneste
virkelige producent. Ud fra denne opfatning lærte han
derhos, at grundeiendommen skulde være eneste skatteobjekt.
Q.s forfatterskab bidrog i høi grad til bondestandens
frigjørelse fra livegenskabet. Hans samlede økonomiske
afhandlinger foreligger i en fortrinlig udgave (Frankfurt
og Paris 1888) ved Aug. Oncken, som ogsaa ved en række
afhandlinger har klargjort Q.s videnskabelige betydning.
Quesnoi, François du, se Duquesnoi.
Quetelet [ketdlæ], Lambert Adolphe Jacques
(1796—1874), belg. astronom, meteorolog og statistiker.
Ansattes 1819 som professor i matematik i Brüssel, 1828
direktør for det kgl. observatorium. Mest bekjendt for
sine statistiske studier, som han drev fra 1833. 1841
blev han præsident for den statistiske
centralkommission og chef for den belgiske administrative statistik;
han var tillige en af lederne for det internationale
fælles-arbeide paa statistikens omraade. Hans forfatterskab er
betydeligt. Hans hovedverk er: «Sur l’homme...». Q.
anvendte sandsynlighedsregningen i de statistiske
undersøgelser. Han paaviser, hvorledes de menneskelige
handlinger, naar de samles og ordnes i store tal, viser
bestemte regelmæssigheder, f. eks. kriminaliteten. Han
udviklede en «socialfysik», en slags naturhistorisk
lærebyg-ning for det menneskelige samfund, og søgte heri
aar-sagerne til visse konstante forhold, som statistiken
klarlægger. De bestemmes altsaa ved en naturlov, som staar
over den menneskelige frie vilje.
Quetta, distrikt i britisk Belutsjistan, afstaaet af
kanen af Kelat mod en sum af omtr. 30 000 kr. Byen
Q. er hovedsædet for administrationen af britisk
Belutsjistan og har en sterk garnison. Q. har en meget vigtig
beliggenhed, da den ligger ved veien (jernbanen) over
Bolanpasset og er derfor befæstet.
tale-talent
Queue [kø], se Kø.
Quevedo y Villegas [kevéâoiviljégas], Francisco
Gomez de (1580—1645), sp. forfatter, en af de største
prosaister i det 17 aarh. ved siden af Gervantes. Lærd
humanist, men ogsaa flot levemand. Førte et temmelig
omtumlet liv. Var sekretær hos hertugen af Osuna og
ledsagede denne paa hans reiser; indvikledes i hans fald
og holdtes en stund fængslet. Siden vandt han
statsministeren, hertugen af Olivarez, for sig og spillede en
betydelig rolle ved Filip IV’s hof, men da han stedse
sterkere optraadte mod Olivarez’ styre, blev han atter
sat fast; slap ud fire aar efter med nedbrudt helbred.
Q. var fremfor alt satiriker og humorist, han vilde tillige
være poet, filosof, kritiker, teolog og statsmand.
Nu-tildags erindres i litteraturen kun hans «Suenos»,
haanende fantastiske drømmesyner i Lucians og Dantes
smag, i Spanien allerede indført af Valdés; endvidere
hans store skjelmeroman «Historia de lavida del buscön»
(eller «El gran Tacano>), hvor begivenhederne fortælles
med brutal ligefremhed og uden Alemans moraliseringer
(oversat paa flere sprog). I sine alvorlige skrifter
leverer han en affekteret paradoks- og ordspilstil, den
saa-kaldte konceptisme, en pendant til gongorismen.
Quezaltenango, by i Guatemala, 120 km. vest for
hovedstaden Guatemala; 28 940 indb. (1906), mest
indianere. Blev ødelagt af jordskjælv 1902.
Quiberon [kibøro’J, Frankrige, mod syd udstikkende
10 km. lang, 2—3 km. bred landtunge ved sydkysten af
Bretagne, mellem Lorient og Vannes, med en af Fort
Penthièvre dækket bugt paa østsiden. Paa sydspidsen byen
Q. (3300 indb.), med fiskehavn og konserveringsfabriker.
Juli 1795 gjorde franske emigranter landgang i Q., men
led nederlag.
Quichua [ki’dsua], se Quechua.
Quiding, Annie (eg. Anna) Vilhelmine Elisabet
(1869—), SV. forfatterinde, 1906 gift med friherre Dan
Åkerhielm, medarbeider ved «Sydsvenska dagbladet».
Hun har skrevet flere romaner («Ett främmande namn»,
«En droppe ur hafvet», «Fru Fanny» o. fl.), der viser
iagttagelsesevne og vidner om en konservativ livsanskuelse.
QuiëtO, rolig (mus.).
Quilon [kwilon], by i Indien, i tributærstaten
Tra-vancore, ligger paa vestkysten, 150 km. n.v. for Indiens
sydspids; 15 961 indb. (1901). Var før en af de
betydeligste handelsbyer paa Malabarkysten. Portugiserne
grundede et faktori her i 1503.
Quimper [kæpær] (Gorentier), Frankrige, hovedstad
i depart. Finistère, Bretagne, ved Odet og jernbanen
Nantes—Brest; 19 000 indb. Skibsbyggeri, fiskeri.
Quinault Philippe (1635—88), fr. teater-
digter, skrev komedier, tragi-komedier, tragedier og
hyrdestykker, i stor udstrækning anlagt paa
melodramatisk virkning og ofte flaue og falske; den elskov,
han besynger, er den sødladne og karakterløse. Senere
gik han over til operalibrettoen. Hans vers er i regelen
elegante og velklingende.
Quincy [kwi’nsi]. 1. Josiah Q. (1744—75), amer.
sagfører, forberedte ved sit politiske forfatterskab
koloniernes frafald. — 2. Josiah Q. (1772—1864), amer.
sagfører, søn af foreg., optraadte i politiken som føderalist.
Blandt hans skrifter er en biografi af faderen samt
porte à croire que; (t. over sig)
jaser.
tale (Sb) — ® Rede, Sprache f;
(faa i t.) jern. sprechen — @ speech;
talk, discourse; (foredrag) ogs.
address, oration; (kan man faa ham
i t. nu?) is he to be seen now;
(derom kan der ikke være t.) that
is out of the question - g) (mæle)
parole f; (sprog) parler, langage m;
(ord) paroles f pl, propos m pl;
(foredrag) discours; (samtale)
conversation f; (det kan der ikke være
t. om) y pensez vous ! allons donc !
(kan jeg faa ham i t.’?) puis je le
voir? est-il visible?
taie @ fortælling, historie;
regning.
tale-bearer @ sladderhank.
tale-bearing (ê) sladrende;
sladder(-).
talefrihed - (t) Redefreiheit f
- (e) freedom, liberty of speech —
® liberté (f) de la parole.
talefærdighed - (g Rede
fertigkeit f - @ fluency — ®
volubilité (f) de langue.
talegaver - (Î) Rednertalent n,
-gabe f - (e) oratorical powers,
endowments, rhetorical gifts - (f)
don (m) de la parole.
talemaade — (D Sprechart,
-weise, Redeweise, Redensart f;
(tomme t.r) Gemeinplätze pl — (e)
mode of expression, phrase,
locution; (bare t.r) mere words of
course — (f) manière de parler;
locution; phrase f.
talent ® Talent n, Anlage f -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
