Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Qvam ... - Ordbøgerne: T - talismanic ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tallowish—talqueux
1955
Qvisling—Raabe
1956
(Fot. af Chr. Hansen, Tromsø.)
Just Knud Qvigstad.
etnografi og har paa dette
omraade udgivet en række
verker og afhandlinger,
navnlig i udenlandske
fagtidsskrifter. Blandt
disse er den store
sær-studie «Nordische
Lehnwörter im Lappischen»
(1893) af fremtrædende
betydning. Sammen med
pastor Georg Sandberg
har han samlet
«Lappiske eventyr» (Kra. 1887).
I Trondhjems
videnskabs-selskabs skrifter har han
udgivet «Kildeskrifter til
den lappiske mytologi» I
(1904), og «Om lappernes
vildfarelser og overtro,
af Isaac Olsen» II (1910).
Fra 1884—1910 var Q.
medlem af Tromsø museums direktion og har
katalogiseret og beskrevet dettes finske sager. I en aarrække
har han taget virksom del i arbeidet for finnerne,
finnemissionen, det lappiske barnehjem etc. 1905—10 var
Q. opnævnt som sagkyndig i forskjellige spørsmaal
vedrørende renbeitesagen. Som saadan udgav han sammen
med prof. Wiklund fra Upsala «Dokumenter angaaende
flytlapperne». I—II (Kra. 1909).
Qvisling, Jon Laurits (1844—), n. prest og historisk
forfatter; cand. theol. 1869 og senere lærer, indtil han fra
1876 blev resid. kapellan i Sandsvær. Herfra forflyttedes
han 1879 til sin fødebygd Fyresdal, 1893 til Drammen, 1900
til Gjerpen, hvor han siden 1901 tillige er provst til Skien.
Q. er bestyrer af Grenlands og Telemarkens museum.
Foruden en del sterkt pietistisk farvede teologiske skrifter
har Q. offentliggjort værdifulde bidrag til den norske
geistligheds og kirkes historie, bl. a. i «Fyresdals
prestegjelds og presters historie» (Skien 1888—90), «Prester i
Øvre Telemarken fra de ældste tider til omkr. 1600»
(1903), «Gjerpens prestegjelds og presters historie» (Skien
1904—05), «Øvre Telemarkens historie i 17 aarh.» (1906)
og tTil Øvre Telemarkens historie i 18 og 19 aarh.» (1908).
Blandt hans nyeste religiøse skrifter er: «Ti prækener»
(1904), «Mystiske fænomener i menneskelivet» (1909) og
«Betragtninger over høimessetekster» (1909).
R.
R udtales i norsk dels med tungeroden (skarrende r),
dels med tungespidsen (rullende r). — Som latinsk
forkortelse betyder R rex, paa recepter recipe, tag!
Ved temperaturangivelser betyder R Réaumur; i
matematiken betyder R ret vinkel; i post- og
telegrafvæsen betyder R recommandé, rekommanderet; i
musiken betyder R høire haand.
R. A., eng. forkortelse for Royal academy, det
Kgl. akademi.
Ra, se Re.
Ra, kem. tegn for radium.
Raa (flert. rær) kaldes et rundholt, som hænger
vandret paa master og stænger, befæstet til disse paa
sin midte med rakken (s. d.). Paa r. er seilet fæstet.
R. har navn efter den mast eller stange hvor den har
plads. De benævnes paa den forreste mast, fokkemasten,
nedenfra: fokke-r, undre og øvre merse-r., undre og
øvre bra m-r. el. (hvis skibet har dobbelte bramrær) r ø i 1-r.
(ogsaa kaldt b o v e n b r a m-r.). Den underste r. paa
stormasten heder stor-r., paa krydsmasten kryds-r. el.
b e r g i n e-r. De øvrige rær benævnes som paa fokkemasten.
Raa, raadyrets hun, se Hjorte.
Raab [räh] (madjar. Raba), Østerrig-Ungarn, høire
tilløb til Donau, udspringer i Alperne i Øvre Steiermark,
munder ved byen R. i en sidearm til Donau (den
saakaldte Lille Donau), 274 km. lang. Optager fra venstre
bl. a. Rähnitz (madjar. Répcze), Nausiedlersjøens afløb.
Raab [räh] (madjar.
Györ), Ungarn, by ved
mundingen af elven R,
(s. d.) i Donau, hovedstad
i komitatet R.; 29 000
indb. (hvoraf 12 pct.
evangeliske, 6 pct. reformerte,
11 pct. jøder). Forskjellig
slags fabrikvirksomhed,
bl. a. møller, skibsverft,
stor kvæg- og kornhandel.
R. ligger paa ruinerne af
den romerske by
Arra-bora, blev tidlig
bispesæde og var flere gange i
tyrkernes besiddelse.
Raabe [rähe],
Halfdan (1852—), n.
skolemand. Studentl871, teol.
embedseksamen 1877,
senere lærer i Kopervik,
tallowish, tallowy @
talgagtig, fedtet.
tally @ karvestok, merkekjep;
blymerke, plombe; mage, pendant;
antal af fem, f. eks. (valg)stemmer.
tallies of loan statsobligationer,
skatkammerbeviser i form ai
mer-kekjepper.
tally @ skjære merker i ; merke
tilsvarende; (til)passe, bringe i
overensstemmelse; markere,
plombere. t. aft (sjøudtr.) hale an
(underskjøder^. t. with stemme,
rime sig med.
tally-man @ en som sælger paa
kredit, bog; tæller, merker.
tally-trade © salg paa
ugekredit, bog.
tally-wife @ ugift kone som
lever sammen med en mand.
talløs — ® zahllos, unzählig —
(e) numberless, countless — (f) sans
nombre, innombrable.
talma (f) m, talma, overstykke.
talmi(guld) — ® Talmigold n
— (é) talmy-gold, Abyssinian gold
— ® similor m.
taloche ® f, lusing, ørefig, slag.
talocher ® give en lusing, fige
(Ul).
talon @ rovfugls klo.
talon ® m, hæl; spore; skalk,
skorpe; stok.
talonner (f) følge i hælene paa;
anspore, tilskynde; forfølge;
(tilsjøs) hugge med agterenden.
talord — (Î) Zahlwort n — (e)
numeral — ® nom de nombre,
adjectif (m) numéral,
talqueux (f) talk-.
(Fot. af L. Forbecti.)
Halfdan Raabe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
