Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raabe ... - Ordbøgerne: T - talrig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1957
Raabe—Raasløff
1958
kateket i Farsund og siden 1886 overlærer ved Tøien
folkeskole i Kra. Formand i fællesstyret for Norges
lærerforeninger 1892—-1911 og har som saadan
udført et energisk organisationsarbeide og havt megen
indflydelse paa de reformer, der i dette tidsrum er
gjort paa skolens omraade, ikke mindst til
lærerstandens økonomiske trygd. Desuden har R. været
medlem af Kra. kommunestyre og blev 1908 indvalgt i
direktionen for Toftes gave. Foruden lærebøger i modersmaal
og bibelhistorie har R. skrevet talrige opsæt i «Norsk
skoletidende» og andre pædagogiske publikationer.
Yi2i2Lhe [räbe], Jens Johan Petter Stibolt (1861—),
n. skolemand og historisk forfatter, foreg.s broder. Filol.
embedseksamen 1886, siden 1901 overlærer ved Kra.
borgerskole. 1897—1900 redaktør af tidsskriftet
«Folkevennen. R.s forfatterskab omfatter væsentlig
populære skildringer og lærebøger: «Den franske revolution»
(1889), «Reise- og kulturskildringer» (1897), «Middelalder
og renaissance» (1904), «En storbygd» (Toten) (1905),
«Solkongen i Versailles» (1906), «La terreur» (1907),
«Madame Roland» (1908), «Revolutionens soldater» (1908),
«Napoleon» (1909), «Byen» (1910) og «Bismarck» (1911).
Raabe [rähd], Wilhelm (1831—1910), t. forfatter.
Fremtraadte 1857 under pseudonymet Jakob Gorvinus
med romanen «Die Chronik der Sperlingsgasse», som
med én gang skaffede ham ry som en af samtidens fineste
fortællere. Mellem 1862 og 1889 udsendte han sine
betydeligste verker: «Unseres Herrgotts Kanzlei», «Die
Leute aus dem Walde», «Der Hungerpastor», «Der
Schüd-derump», «Horacker», «Deutsche Adel», «Alte Nester» og
endelig den udmerkede historiske roman «Das Odfeld».
R., der forøvrigt ingenlunde hører til de lettest
tilgjæn-gelige forfattere, har i sit hjemland vundet en udstrakt
læsekreds ved sin stilfærdige og sikre fortællekunst, sit
lune humor og indtrængende kjendskab til tysk liv,
tænke- og folesæt. Sine fortræffelige smaafortællinger
udgav han 1896 i 3 bd.: «Gesammelte Erzählungen».
Raabert, ropert, en vid tragt med et mundstykke,
bestemt til at forsterke stemmen. Kaldes ogsaa
mega-phon (eng.).
Raabuk, raadyrets han, se Hjorte.
Raabyggelaget (oldn. Råbyggjalqg) udgjorde i
middelalderen den indre del af Egdafylke og falder paa det
nærmeste sammen med Sætersdalen fogderi og dele af
Nedenes fogderi. Indtil 1865 hed det indre fogderi i
Nedenes amt R.
Raad bruges i det statsretslige sprog i noget forskjellig
betydning i Norge og i Danmark. Hos os (og i Sverige)
benyttes r. i betydningen statsraad (s. d.) («med r.s
raad»). I Danmark benyttes det om ældre tids
raad-givende stænderforsamlinger, om visse lokale
myndigheder: by-r., sogne-r. etc.
Raade, herred i Smaalenenes amt, mellem Moss og
Sarpsborg, 113.73 km.^ med 2920 indb. (1910); 25.67 pr.
km.^ Herredet, der svarer til R. prestegjeld og sogn, er
et forholdsvis fladt og veldyrket jordbrugsdistrikt paa
Kristianiafjordens østside, mellem Glommens vestre løb
i øst og Vansjø i vest. Særlig er herredets midtre parti
godt opdyrket. Den nordlige del er skogklædt og
smaa-knauset med høider optil 181 m. (Harehjellaasen). Kysten
mod Kristianiafjorden er indskaaret af to dybe og grunde
talrig—tambour
smaafjorde: Kurefjorden og Kraakstadfjorden. Af arealet
opgives 41.00 km.^ at være aker og eng, 48.20 km.^ skog,
14.11 km.’^ ferskvand. Der opgives at være 733 maal
udyrket, til dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901
—07 nyopdyrkedes der 389 maal. Den vigtigste
næringsvei er jordbrug (akerbrug og fædrift med frugtavl). To
meierier, et teglverk, to mølle- og sagbrug. R.
sparebank, oprettet 1859. Antagen formue 1910 3 524150 kr.,
indtægt 642 582 kr. Smaalensbanen gjennemskjærer
herredet, jernbanestation af samme navn som herredet
ved hovedkirken.
Raadhus (t. Rathaus, fr. hôtel de ville, eng.
town-hall)^ den bygning, hvori byernes kommunale
repræsentanter og embedsmænd holder sine møder og udøver sin
virksomhed, og hvor derfor de herhenhørende kontorer
som regel findes. R. opstod med borgerstandens
fremtræden i middelalderen. 1 mindre byer i Norge og
Danmark anvendes ofte benævnelsen raadstue istedetfor r.
Mange nyere byer, saaledes Kra., har intet r. Hvor r. findes,
hører det ofte til de mest fremtrædende bygninger,
monumentale vidnesbyrd om sin bys magt og kultur, saaledes
f. eks. i Antwerpen, Amsterdam, Brüssel, Brügge, Paris,
Bremen, Lübeck, Hamburg, Augsburg, Berlin, Wien,
Kjøbenhavn. [Litt.: Stiehl, «Das deutsche Rathaus im
Mittelalter» (1905); Grisebach, «Das deutsche Rathaus
der Renaissance» (1906).]
Raadmand kaldtes i ældre tid et medlem af det raad,
som styrede en kjøbstad. I nyere tid bestod magistraten
i Kra. og Bergen af en borgermester og to raadmænd,
der var kgl. embedsmænd. Efter kgl. resol. af 29 juni
1894 har ogsaa raadmændene titel af borgermester,
saa raadmandsembeder ikke længere findes i Norge.
Raadplanter, se Saprofyter.
Raadyr, se Hjorte.
Raage, se Ravne.
Raanaasfoss, vandfald i Glommen (12 m.), nord for
Fetsund, paa grænsen mellem Sørum og Urskog herreder,
Akershus amt. R. opgives for tiden (1912) at
repræsen-26 400 eff. hk.
Raane, se Galte.
Raankjeipen, 1200 m.høit, eiendommelig formet fjeld
paa Ofotfjordens sydside, paa grænsen mellem Evenes
og Ankenes herreder, Nordlands amt. R. bestaar af en
skarp eg i nord-sydlig retning med en liden kegleformig
top ved eggens nordende. Seet fra øst og vest ligner
den en baadkjeip, deraf navnet. Paa østsiden en mindre
snebræ.
Raanokke (sjøudtr.), raaens ender.
Raaseil, se Raa.
Raaseiler, et seilskib, som har raaseil (i modsætning
til en sneiseiler, s. d.).
Raaskjær (rotskjær, rødskjær), en egen type af tørfisk.
Adskiller sig fra den vanlige tørfisk (rundfisk el. stokfisk)
derved, at fisken flækkes efter rygraden næsten helt til
halefinnen, saaledes at de to kropshalvdele kun hænger
sammen i halen. Ga. to tredjedele af ryggen udtages, og
fisken ophænges med en halvdel paa hver side af hjellens
stænger. Til r. anvendes fornemmelig torsk, sei og lange.
Raasløff, Harald Iver Andreas (1810—93), d.
politiker. Levede sin ungdom i Altona og blev tidlig
fortrolig med tysk tænkemaade, hvilket senere fik be-
talrig - ® zahlreich - ©
numerous ~ (D nombreux ; en grand
nombre.
talsmand — (t) Fürsprecher m
- @ spokesman, advocate — ®
avocat m.
taltegn — ® Zahlzeichen n,
Ziffer f - (e) numeral character
figure - ® chiffre m.
talus @ & ® m, skraaning;
(fsestnings)vold.
talutage ® m, afskraaning.
taluter ® skraa af, lægge paa
skraa.
tam - ® zahm — (e) tame;
(kun om dyr) domestic(ated) - ®
apprivoisé ; (om husdyr)
domestique; (fig.) docile, doux; (blive t.)
s’apprivoiser.
tamable @ som lader sig
tæmme.
tamanoir ® m, myresluger,
tamarin @ & ® m, (slags)
silkeabe; ® ogs. (bot.) tamarinde =
tamarind (e).
tamarinier ® m,
tamarinde-træ.
tamaris, tamarisc, tamarix
® m, tamarisk @ tamarisk.
tambac @ aloetræ. Se ogs,
tombac.
tambarine (e) se tambourine
tambour @ tamburin(ramme
-broderi) ; vestibule med vindfangs
døre.
tambour ®m, tromme(slager)
tambur; kniplepude; valse,
cylinder , tromle ; (â rôtir le café) kaffe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
