Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raff ... - Ordbøgerne: T - tapisser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1977
Raff-Ragnarok
1978
tapisser—täppisch
figurkomposition «Forklarelsen paa bjerget» (Vatikanet),
fuldført efter hans død af Giulio Romano. — Ved siden
af denne intense produktion som maler arbeidede R.
og-saa som arkitekt, gjorde udkast bl. a. til Pal. Pandolfini
i Florens, Villa Madama ved Rom, stod fra 1514 som
bygmester for Peterskirken, fra 1515 som leder af
udgravningerne af det antike Rom. Ogsaa som billedhugger
har han forsøgt sig; gruppen «Delfinen med den døde
gut» i Eremitagen, Petersburg, er udført efter R.s model.
Alt dette medførte, at han vel nærmest døde af
overanstrengelse, 37 aar gammel. — For eftertiden staar han
som malerkunstens «klassiske» mester fremfor nogen
anden, for alle «akademiske» retninger som det store
forbillede. [Litt.: RI. a. Springer, «R. und Michelangelo»;
Lûbke, «R.s Leben und Werke»; Crowe og Gavalcaselle,
«R.»; Knackfuss, «R.»; «Klassiker der Kunst I» (reprod.
af samtlige verker); Wanscher, «R. og Michelangelo».]
Raff, Josef Joachim (1822—82), schw. komponist,
senest leder af et konservatorium i Frankfurt a. M.,
begyndte sin løbebane under protektion af Mendelssohn,
fik senere ogsaa en meget værdifuld støtte af Liszt og
blev en begeistret tilhænger af de «nytyske» idéer. Han
holdt sig for den overveiende del til Instrumentalmusiken
og opnaaede en meget anseet plads, særlig i
kammer-musiken og symfonien. Solostykker for klaver, sange,
11 symfonier, en mængde orkestermusik af anden art,
kor, operaer o. a., ialt over 200 verker.
RafFael, se RafaeL
Raffaëii [rafaælV], Jean François (1850—), fr. maler
og raderer, f. i Paris. Kort tid elev af Gerome, senere
uddannet hovedsagelig paa egen haand. Skildrer med
impressionistisk kraft og indgaaende typekarakteristik
parisisk folkeliv, baade i større billeder, i raderinger og
illustrationer (f. eks. i verket «Les types de Paris»). I
sine lyse, solfyldte gadebilleder er han pointillismens
grundlægger (s. d.); et eksempel paa denne side af hans
kunst i Kunstmuseet, Kra. R. har ogsaa virket som
billedhugger, har skrevet om moderne kunst og har indført
en ny malerteknik, anvendelse af tørre oljefar vest ifter,
der behandles paa samme maade som pastelfarver.
Raffet/"rafæj, Denis Auguste Marie (1804 [1794?]
—60), fr. tegner og litograf, elev af Gharlet. Hans felt
er slagbilledet; han har en stor evne til at skildre
hærmasserne. Høiest naar han i et fantastisk billede som
«De dødes revu». R. var overordentlig produktiv, har
udført over 700 litografier og ca. 1 000 illustrationer.
Raffinade, se Sukker.
Raffinere kaldes i den kemiske og metallurgiske
industri paa en eller anden maade at rense et stof, f. eks.
sukker, spiritus, kobber og sølv.
Raffinöse er en egen sukkerart, der forekommer i
smaa mængder i raasukker.
Rafflesiaceæ, frikronet, tofrøbladet plantefamilie,
hvis arter udmerker sig ved sit merkelige udseende og
sin eiendommelige levevis. De mangler bladgrønt og er
derfor henvist til at snylte paa andre planter.
Vegeta-tionsorganerne er indesluttet i vertplanten og bestaar af
grenede traade, som hist og her bryder igjennem vertens
bark og hudlag for at danne blomster. Disse er
en-kjønnede og regelmæssige, de har i midten en
søile-formet dannelse, som øverst udvider sig til en skive.
under hvilken arrene (i hunblomsten) og støvdragerne
(i hanblomsten) har sin plads. Syv slegter med omtrent
20 arter, væsentlig udbredt i troperne. Den mest kjendte
siegt er raffLesia, som udmerker sig ved sine
kjæmpe-mæssig store blomster. R. arnoldi, der findes i
Ostindien, har de største blomster, som overhovedet kjendes;
de maaler 1 m. i diameter, og knopperne er store som
kaalhoveder.
Rafiabast, rafiatrevler, se Piassava.
Rafn, Garl Christian (1795—1864), d. oldforsker,
cand. jur. 1816, dr. phil. 1825, professor 1826, dr. jur. 1830.
Med stor iver og en fart, der undertiden gik ud over
nøiagtigheden, udgav, oversatte og oplyste han en mængde
af de norsk- islandske oldskrifter, deriblandt « Antiquitates
Americanæ» (1837), «Antiquités Russes» (I—II, 1850—58)
og «Grønlands historiske mindesmerker»(I—111,1838—45).
— 1825 stiftede R. det Nordiske oldskriftselskab, hvis
sekretær og redaktør han var. Her deltog han i
udgivelsen af flere saga-rækker («Fornmannasçgur», 1—XII,
«Fornaldarsçgur», I—III, ordbøger o. 1.). 1832 stiftede R.
«Nordisk tidsskrift for oldkyndighed».
Rafoss, vandfald i Kvina (45 m.), Kvinesdal herred,
Lister og Mandal amt. R. opgives for tiden (1912) at
repræsentere 2760 eff. hk.
Raftsundet, trangt sund mellem Østvaagø og
Hinn-øen i Lofoten, Nordlands amt. Høie, vakkert formede,
tildels sneklædte fjelde indrammer sundet i øst og vest.
Svartsundtinderne i vest er 1054 m. R., der hører til
Nord-Norges vakreste partier, besøges i sommertiden af
de fleste turistskibe. Særlig er den lille Troldfjord, der
mod vest skjærer ind i Østvaagø, henførende vakker.
Sterke tidevandsstrømme.
Ragarn er et til nedrammede pæle i en svagt buet
linje fæstet ledningsgarn til de i Kristianiafjorden og
andre fjorde i det sydøstlige Norge brugelige saakaldte
bundgarn (s. d.). Er ofte ca. 100 m. langt og 2—7 m.
dybt. Ogsaa kaldt hegning.
Ragaz, badested i Schweiz i nærheden af Phäfers (s.d.);
de benyttede kilder er de samme som sidstnævnte kursteds.
Raggas (finsk), lidet dække af lærred til at have over
sig til beskyttelse mod kulden eller mod myggen. Rruges
ogsaa som reisetelt om sommeren og stilles da op paa
et par kviste.
Ragnar Lodbrok, dansk vikingekonge tilhørende den
danske kongeæt. Han optræder 845 som fører af en
normannerhær ved Seinen, og han er vistnok den samme
som den kong Ragnall, som faldt paa de Rritiske øer ca.
865. Hans sønner, «Lodbrok-sønnerne», erobrede
Nord-England i 867 og grundlagde derved det danske
herredømme i England. Sagnet har knyttet en hel række
bedrifter til R. L.s navn. I en lodden dragt, «lodbrok»,
fældte han en lindorm og vandt saaledes kongedatteren
Tora Rorgarhjort. Senere fortaltes, at han egtede Aslaug
(s. d.) eller Kraaka. Sagnet ved ogsaa at fortælle om
hans død i Northumberland i kong Ellas ormegaard, og
det opfatter sønnernes undertvingelse af Nord England
som et hevntog.
Ragnarok kaldes i den norrøne mytologi gudernes
og menneskeverdenens undergang. Forestillingen om r.
spiller en stor rolle i den n.-isL mytologiske digtning.
Guder og jetter antoges tilsidst at ville samle sig til en
tapisser (î) tapetsere, behænge,
beklæde; brodere.
tapisserie (g f, broderi;
(vævet) tapet; tapetarbeide, -handel,
en t. broderet, faire t. sidde
over (paa bal), være væggepryd.
tapissier ® m, tapetvæver,
■handler, t.(-décorateur)
tapetserer; møbelhandler.
tapissière ® f, møbel-,
flyttevogn.
tapnet (e) sivkurv til figener,
tapning — (t) Zapfen n — (e)
tapping, drawing - ® tirage m;
(med.) ponction f.
tapon ® m, bylt, pakke, tul.
tapotage (?) m, tapote f, dask,
klaps, smek. t. sur le piano
klimpring.
tapoter (f) daske, klappe,
smekke; klimpre (paa piano).
tappe - ® (ab)zapfen - @ tap,
draw - (f) tirer; (med.) ponction-
Tappe ®f, lab; pote; fodspor,
tappeln ® trippe,
tappen (|) gaa klodset; rave;
famle (paa).
tappenstreg Zapfenstreich
m - @ tattoo, drumbeat - (g
retraite f.
tapper - ® tapfer — ® brave,
valiant, valorous, gallant - ®
brave, vaillant, valeureux.
tapperhed - ® Tapferkeit f
— @ bravery, valour, gallantry —
(?) bravoure, valeur f.
täppisch ® klodset, plump,
ubehøvlet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
