Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Raff ... - Ordbøgerne: T - tapisser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1979
Tap(p)s-tard
vældig kamp. Odin sluges af ulven, der farer frem med
opsperret gab, Tor fælder Midgardsormen, men bliver
selv oversprøitet af dens edder og dør. Alle de gamle
æser falder, og jetten Surt herjer med ild. Solen sluges
af en af de ulve, der forfølger den. En vældig kulde
(Fimbulvinteren) lægger sig over jorden. I kystbygderne
troede man, at jorden skulde synke i havet. Men snart
indtræder en fornyelse. Fimbulvinteren svinder, eller
jorden dukker op af havet. Et menneskepar har
overlevet ødelæggelsen, og fra dem nedstammer de nye slegter.
De overlevende af guderne samles atter. — Forestillingen
om, at verden en gang skal gaa under, møder man hos
flere folkeslag. Motivet med den store kamp mellem
guder og jetter gjenfmder vi i keltisk sagndigtning, og
Fimbulvinteren kjendes af perserne. Den nordiske
r.-op-fatning findes fremstillet i eddadigtet «VafprùÔnismâl».
Langt aandfuldere, men ogsaa langt mere digterisk
vil-kaarlig er det noget yngre digt «Vçluspa», der ogsaa er
paavirket af kristne idéer. !Litt.: A. Olrik, «Ragnarok»,
I—Il (1902—12).]
Ragnfrid Eriksson, søn af Erik Blodøks, kjæmpede
mod kong Haakon den gode og blev konge i Norge
sammen med sine brødre ved Haakons fald 961. Efter
Harald Graafelds fald samlede han en hær paa Orknøerne,
men blev slaaet i slaget ved Dingnes paa Søndmør (967).
Ragnhild, mere eller mindre sagnagtige n. dronninger.
1. Halvdan Svartes dronning, datter af kong Harald
Guld-skjeg i Sogn, moder til kong Harald, som opfostredes hos
morfaderen, men døde 10 aar gl. Efter ham arvede Halvdan
Svarte Sogn. — 2. Halvdan Svartes anden dronning,
datter af kong Sigurd Hjort paa Ringerike, moder til
kong Harald Haarfagre. — 3, Harald Haarfagres
dronning, en jydsk kongedatter, moder til kong Erik Blodøks.
Ragnhildsholtnen, en holme i Nordreelv, en arm af
Götaelven, lige overfor det sted, hvor det gamle Konghelle
laa, en halv mil syd for den nuværende by Kungelf.
Paa R. byggede kong Haakon Haakonssøn før 1257 en
borg, hvis grundmure i nyere tid er udgravet af
Wilhelm Berg. Borgen paa R. var den vigtigste norske
fæstning paa disse kanter, indtil den paa Haakon V
Magnussøns tid maatte vige for Bohus (s. d,). [Litt.:
«Bidrag till kännedom om Göteborgs och Bohusläns
fornminnen och historia», I (1891).]
Ragnvald Brusessøn, sønnesøn af Sigurd Orknøjarl,
kom 10 aar gl. (1021) til Olav Haraldssøns hird, deltog
i slaget ved Stiklestad paa Olavs side og fulgte derpaa
Harald Sigurdssøn til Rusland. Af Magnus den gode
blev R. indsat til jarl paa Orknøerne efter sin fader.
Derefter deltog han sammen med farbroderen Thorfinn
jarl i hærtog til Skotland, Irland og Suderøerne, men kom
i strid med Thorfinn, som overfaldt og dræbte ham 1045.
Ragnvald Eysteinssøn (Mørejarl), n. høvding fra
Harald Haarfagres tid, var af denne blevet forlenet med
Nordmør, Romsdal og Søndmør, men blev indebrændt
af to af kong Haralds sønner omkr. 890. R. E. var fader
til Gange-Rolv og Orknøjarlernes stamfader, Torv-Einar.
Ogsaa flere islandske ætter nedstammede fra ham.
Ragnvald Kolssøn, den hellige, søn af Kol
Kales-søn, lendemand fra Agder, og den orknøiske jarledatter
Gunhild Erlendsdatter, blev 1129 udnævnt til jarl paa
Orknøerne, men fik først 1136 fast fod paa øerne, hvor
Ragnfrid Erikssøn—Rahbek
1980
Paal jarl længe bød ham modstand, og maatte selv efter
Paals død anerkjende en søstersøn af ham, Harald, som
medregent. R. K. styrede derefter fredelig, han byggede
den prægtige St. Magnus’ kirke i Kirkevaag og hyldede
1150 den norske konge. 1152—55 drog han sammen
med flere norske lendemænd (se E r 1 i n g Skakke) paa
korstog til Palæstina, men indvikledes efter hjemkomsten
i større stridigheder med sine slegtninge paa Orknøerne
og dræbtes 20 aug. 1158. R. K., som var en anseet skald,
har i forening med en islandsk skald digtet den
kunstige draapa «Hâttalykill», hvoraf en stor del endnu er
bevaret. Som regent var R. K. paa én gang kraftig,
vennesæl, hjælpsom og meget afholdt. Rygtet om hans
hellighed bredte sig snart efter hans død og blev alm.
troet. Han blev kanoniseret af Cølestin III og skrinlagt
i Kirkevaag 1192.
Ragout [rcigii] (fr.), ret af kogte eller stegte
kjød-stykker i pikant sauce.
Ragüsa (R. Superiore), Italien^ by paa Sicilien, indlandet
i syd, ved Ermineo; 32 000 indb. Væverier, vinavl,
udvinding af asfalt. 9 km. derfra ligger R. Inferiore; 8500 indb.
Ragüsa (slav. Dubrovnik), Østerrige, by i det sydligste
af Dalmatien, ved foden af Monte Sergio (412 m.); 8500
indb. (sognet 13 200). R. er beskyttet af fem forter, har
vældige mure (fra slutten af middelalderen) med sterke
taarne. Mange interessante gamle bygninger, kirker og
klostre. Livlig handel, vin-, olje-, grønsage-avl.
Vinterkursted fgjennemsnitstemperatur +9 "). Hovedhavn for
større skibe er det kort vestenfor liggende Gravosa (slav.
Gruz); 1500 indb., ved jernbanen Sarajevo—Gravosa.
S ø. for R. ligger R. vecchia (slav. Gavtat, det gamle
Epi-daurum); 700 indb. (sognet 11 000). R. (Rausium)
grundlagdes i 7 aarh. af romanske flygtninger, hørte 1204—
1358 til Venedig, derefter til Ungarn, var derpaa
republik indtil 1808, hvorefter det sammen med det øvrige
kongerige Illyrien 1814 kom under Østerrige.
Rahbek, Knud Lyne (1760 1830), d. forfatter. Han
opgav sine universitetsstudier for at gaa til teatret, men
hverken hans ydre eller hans organ var skikket for scenen,
og han fik aldrig opfyldt sit ønske om at blive
skuespiller. Hans interesse for teatret fik imidlertid udslag
i talrige litterære arbeider: «Breve fra en gammel
skuespiller til hans søn» (1779), «Dramaturgiske samlinger»
(3 bd., 1788—91), «Om Ludvig Holberg som lystspildigter»
(3 bd., 1815—17) o. fl. Han forsøgte sig ogsaa som
skuespilforfatter («Den unge Darby», 1780), men hans
dramaer er som hans novellistiske forsøg uden værdi. Som
digter huskes han alene som forfatter af en mængde
humorfyldte drikkeviser. R., der fra 1790—99 og fra
1816 til sin død var professor ved universitetet, udgav
sammen med R. Nyerup (s. d.) en dansk litteraturhistorie
og udfoldede en omfattende virksomhed som udgiver af
ældre og samtidige forfatteres arbeider. Størst
betj^d-ning for dansk kultur fik han dog som tidsskriftudgiver:
«Minerva», «Den danske tilskuer» o. fl. Endelig kan
nævnes, at hans «Erindringer» (5 bd., 1824—29)
indeholder adskilligt af tidshistorisk interesse. — Hverken
som digter eller som videnskabsmand hævede R. sig over
en behændig dilettantisme, men hans fordomsfrihed,
vaagne interesse for det, som var oppe i tiden, og hans
store arbeidskraft gjorde ham alligevel til en betydnings-
Tap(p)s ® m, tølper, klodrian,
tap-room @ skjænk(estue).
tap-root (e) pælerod, the t.
of sin syndens inderste rod.
tapster @ (vin-, øDtapper.
taptOO @ se tattoo,
taquet ® m, kile, klods;
(tilsjøs) klampe.
taquin (?) (m), ertesyg, erten(de);
ertekrok.
taquiner ® erte, irritere,
taquinerie (f) f, ertesyge; erting.
taquoir 0 m, (typogr.)
klop-holt.
tar (e) tjære; (dagligtale) matros,
ulk; tjærebræde.
tara - (g Tara f - (e) & (?)
tare f.
tarabuster ® forstyrre; erte;
plage.
tarantel (zool.) - (t) Tarantel f
— (e) tarantula — (?) tarentule f.
tarantel(Ia) (dans) - ®
Tarantella f, Taranteltanz m — (§)
tarantella - ® tarantelle f.
tarantism (g) tarant(ul)isme.
tarantula @ ulveedderkop ;
danse tarantel(la).
tarare t. (pon pon)! snak:
tøv! m, rensemaskine.
taraud (?) m, skruebor.
taraudage®m, skrueskjæring,
-boring.
tarauder ® skjære (skrue),
bore (møtrik), boulon (m)
taraudé skruebolt,
tar-brush @ tjærekost,
tard (?) sent; m: sur le t.
(først) sent (paa aftenen); paa
slutten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
