Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randsverk ... - Ordbøgerne: T - tatillonnage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1993
Randsverk—Rangârvellîr
1994
tatillonnage—Tauber
af vandstanden i R. er (1912) under arbeide. Ved
sydenden R. jernbanestation med omliggende tæt bebyggelse
(i 1900 43 huse med 379 indb.). Nær Randselvens udløb
ligger R. træsliberi.
Randsverk, stor sætergrænd med turistkvarter ved
den østre indgang til den nordlige del af Jotunheimen,
Vaage herred, Gudbrandsdalen. R. ligger i krydset mellem
den nord fra Vaage kommende vei og veien fra Hedalen i øst.
Randøsund, herred i Lister og Mandal amt, straks
øst for Kristiansand, 43.12 km.^ med 1270 indb. (1910);
29.45 pr. km.^ Herredet, der svarer til R. sogn af
Oddernes prestegjeld, er et kystdistrikt øst for indløbet til
Kristiansand og Topdalsfjorden. Mod øst grænser
herredet til Nedenes amt. Kysten er sterkt indskaaret af
en række kiler og smaafjorde. Udenfor kysten talrige
skogbare holmer og skjær. Terrænet er smaaknauset.
Skogklædte aaser paa høider opimod 100 m. veksler med
smaa dyrkede sletter. Mange vande. Af arealet opgives
4.00 km.^ at være aker og eng, 16.69 km.’^ skog, 4.05 km.^
ferskvand; resten er udmark, snaufjeld og myr. Der
opgives at være 223 maal udyrket, til dyrkning skikket
jord; i tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der 60 maal.
De vigtigste næringsveie er jordbrug (fædrift) og fiskeri.
Udbyttet af fiskerierne for R. sammen med Oddernes
opgives for 1908 til 333 900 kr., deraf falder 160 000 kr.
paa makrelfisket. R. sparebank, oprettet 1908. Antagen
formue 1910 1 340 100 kr., indtægt 226 455 kr. Inden
herredet ligger Grønningen fyr (s. d.).
Ranen omfatter distriktet omkring den 70 km. lange
Ranfjord (s. d.) samt trakterne øst for fjordens bund
indover mod grænsen til Sverige. R., der bestaar af
Nesna, Hemnes og Mo herreder i Nordre Helgeland,
Nordlands amt, er et af Nordlands folkerigeste og
mægtigste distrikter. Naturen indefter den lange fjord med
dens mange forgreninger er vekslende. Ikke særlig høie
fjelde (Nordvikfjeld i den ytre del er 843 m.,
Ramskar-tind i den indre er 996 m.) med tildels skogklædte sider
og snedækkede toppe. Gaarde opefter fjeldsiderne og
ved de fladere partier ved bunden af de mange bugter
og smaafjorde. Tætte husklynger ved trafik- og
kulturcentrerne Hemnesberget og Mo. Ved fjordens bund og
opefter Ranas (s. d.) dalføre betydelige naaleskoge.
Distriktet er blandt Nordlands malmrigeste (jern, kobber,
bly, sølv), og der er flere gruber i drift. Nær fjordens
bund ved Baasmo og Mo er der kobber, bly og sølv og
opefter Randalen Dunderlandsdalens mægtige
jernmalm-leier. Indefter fjorden drives flere steder adskillig
baad-byggervirksomhed. Den bekjendte nordlandsbaadtype
Ranværingen har sin hjemstavn her. Mægtige vasdrag
falder ud i Ranfjordens indre del. Røsaaen fra syd og
Rana fra øst. R. staar i daglig dampskibsforbindelse
med Sandnessjøen. Fra Eisfjorden ved Hemnes fører
hovedvei over til Mosjøen i Vefsen og fra Hemnesberget
fører vei langs Sørfjorden mod syd indover i Korgens
udmerkede jordbrugsdistrikter. Fra Mo ved fjordens
bund fører jernbane til Storfosshei ved
Dunderlands-verket og kjørevei videre opover Dunderlandsdalen og
Randalen. Mod sydøst fører fra Mo mellemrigsvei over
Umbugten til Umevandene i Sverige.
Ranfjorden el. Ranenfjor d, en ca. 70 km. lang, dyb
fjord, der straks nord for Sandnessjøen skjærer i østlig
retning indover mod den svenske grænse. Fra R.
grener flere mindre fjorde sig ud. Mod nord Udskarpen,
mod syd Eisfjorden og Sørfjorden. Bredderne, der ikke
er særlig bratte, er som regel skogklædte (løv, furu).
Ranft, Albert Adam (1858—), sv. skuespiller og
teaterdirektør, kom efter i nogle aar at have optraadt i
provinserne til Sthm., hvor hans store energi, kløgt og
forretningssans gjorde ham til leder af en teaterring,
som indbefatter Svenska teatern, Oscarteatern,
Vasatea-tern, Södra teatern og Djurgårdsteatern ; desuden
dirigerer han turnéer ude i provinsen
Rang (fr., eg. række, trin) er den ydre værdighed, en
person tilla^gges efter den stilling, han indtager i
samfundet i kraft af medfødt ret (adel), embede eller titel.
Hensyn til r, spiller ind i mange tilfælde, hvor det
gjælder ceremoniel og adkomst til ydre æresbevisninger,
f. eks. ved hoffet, ved officielle tilstelninger etc. Den
betydning, der tillægges r.s-spørsmaal, er i de forskjellige
lande høist forskjellig; hvor aristokratiet gjør sig sterkt
gjældende, og arvelige el. titulære værdigheder har gammel
hævd (som i Danmark), der har ogsaa r. en vis betydning,
medens denne er meget liden i demokratiske samfund
uden adel og social klasseforskjel, som f. eks. i Norge.
Det er kun naturligt, at personer, som indehar en høiere
stilling i samfundet, ved mange leiligheder maa have
«gang og sæde> efter sin værdighed, d. v. s. efter den
sociale fortrinsret, der, om den end ikke tilkommer, dog
faktisk tillægges deres stilling. Denne fortrinsret kan
ingenlunde tildeles vilkaarlig. Medens kongen ifølge
grl.s § 23 «kan meddele ordener til hvem han for godt
befinder til belønning for udmerkede fortjenester», kan
han ikke meddele «anden r. og titel end den, ethvert
embede medførers, og «embedsmænd, som i naade
afskediges, beholder deres havte embeders titel og r.».
Her forudsættes altsaa en fastsat r.-ordning. En
saa-dan findes ogsaa i de fleste lande. I Norge har vi to
r.-reglementer : 1. Embeds-r. bestemt ved kgl. reglement
af 26 juli 1820, kgl. resol. af 14 dec. 1889 og forskjellige
andre resolutioner, hvorefter rigets embedsmænd,
foruden regjeringens medlemmer, som udgjør en klasse for
sig, med hensyn til embedernes beskaffenhed inddeles
i 12 nummer (klasser). 2. Hof-r., fastsat ved hofresol.
af 29 jan. 1906, som nærmest angaar pladsanordningen
ved hoftilstelninger. I modsætning til den danske har
den norske r.-ordning trængt den militære prestige
noget tilbage.
Rangabé, Alexandros Risos (1810—92), nygræsk
digter og statsmand; f. i Konstantinopel, kom 1831 til
Grækenland, blev 1841 leder af undervisningsvæsenet,
1845 professor i arkæologi i Athen, 1856—59
udenrigsminister, 1867 gesandt i Washington, 1868 i Paris, 1874
—86 i Berlin. Har skrevet en mængde digte, tragedier,
lystspil og noveller foruden videnskabelige verker, bl. a.
«Antiquités hélléniques» (2 bd., 1842—55) og «Histoire
littéraire de la Grèce moderne» (1877).
RangârvelHr, en flad, græsbevokset egn i det sydlige
Island, fra havet og op til Heklas lavamarker.
Jordbunden er sandholdig, og flere steder findes dybe render
og huler, der anvendes som foraadskamre. Her ligger
Oddi, bekjendt som et af Islands ypperste lærdomssæder
i oldtiden.
tatillonnage ® m, kjøkken-
skriveri.
tatillonner (?) stikke sin næse
i alting.
tâtonnement (f) m, famling,
følen sig for.
tâtonner (Î) famle, føle sig for.
tâtonneur (?) (m), som famler
(sig frem) ; usikker, tvilraadig
(person); somlemikkel.
tâtons à t. famlende, i
blinde; paa det uvisse.
tatou (D m, tatouay @
beltedyr.
tatouille ® f, prygl, juling,
tatouiller ® prygle, jule op.
tatovere ~ ® tättowieren,
tätowieren - @ tattoo; tattow
-® tatouer.
tatovering - ® Tättowierung
f — (e) tattoo(ing) - ® tatouage m.
tatter @ rive(s) i filler; fille,
lase. t. demalion fillefant.
tatter sali ® m,
veddeløbs-børs.
tatting © (slang) kludesamling;
filering (af nupereller), t.s
nupereller.
tattle © prat(e), snak(ke); sladre,
tattoo © tappenstreg; tapto.
tattoo @ tatovere; tatovering.
Tatze (è f, lab, pote.
Tau ® n, taug, reb.
Tau ® m, dug.
taub ® døv; ufølsom,
følelsesløs ; tom, gold ; som ikke brænder
(nesle).
Taube (t) f, due.
Tauber, Täuber, Täuberich
(t) m, durik, handue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
