Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Randsverk ... - Ordbøgerne: T - tatillonnage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Täubih-taumelig
1995
Rangering—Rankt
1996
Rangering [raijsérii]]. Ved jernbanedrift maa der paa
stationerne, navnlig større endestationer, foretages
adskillige bevægelser af enkelte vogne eller større eller mindre
grupper af vogne. Denne tjeneste, der benævnes r.,
omfatter eksempelvis flytning af godsvogne fra godshus og
lastepladse til de spor, hvor de sammenkobles til hele
tog. Herunder anbringes de i saadan rækkefølge, at de
enkelte vogne med mindst mulig manøvrering og
tidsspilde kan udtages af toget ved de stationer, hvor de skal
efterlades. Et til sin endestation ankommet godstog maa
paa lignende maade opløses, idet de enkelte vogne
henbringes over sidespor til lastepladse m. v. Vogn-r. paa
en større station er et omfattende arbeide, hvortil
fortrinsvis anvendes specielle dertil særlig egnede lokomotiver.
Rangifer, se Rensdyr.
Rangoon [rangun], by i britisk Bagindien, Birma,
ligger ved elven Hlaing, ogsaa kaldt R.-elven, Iravadis
østligste deltagren; 234 881 indb. Er i de sidste 50 aar
vokset op til den fjerde største sjøhandelsby i britisk
Indien (efter Kalkutta, Bombay og Karachi). R. er den
naturlige udførselshavn for den rige Iravadidal; særlig
udføres ris (i 1905 for 130 mill. kr.), teaktræ, bomuld
etc.; samlet ind- og udførsel i 1910 var 275 mill. kr.
Norske skibe har her længe havt et godt fragtmarked,
men den norske skibsfart er i aftagende. Norsk konsulat.
Ranheim, jernbanestation paa Merakerbanen, øst for
Trond hjem, Malvik herred. To store gaarde, papirfabrik
og kirke af samme navn.
Ramdæ, se Frosk.
Raniëri, Antonio (1809—cSB), ital. forfatter fra
Neapel, ven af Leopardi, som han gav plads i sit hus og
pleiede under hans sygdom. Han besørgede ogsaa en
samlet udgave af dennes skrifter med biografi, desuden
minder fra samlivet «Sette anni», som vakte anstød ved
sin dom over den store digter. Fra 1839 er R.s
tendentiøse roman «Ginevra>, hvor han giver uhyggelige
afsløringer fra et opdragelsesinstitut i byen; kom derfor
1 fængsel. Et andet af hans verker, italiensk historie,
bragte ham i kollision med geistligheden. Tilslut blev
han professor i sin fødeby.
Ranrt, se Hydronefelit.
Ranke, Leopold von (1795—1886), t. historiker,
f. i Thüringen, studerede filologi og teologi i Leipzig,
blev 1817 doktor og 1818 overlærer i Frankfurt a. O.
Her kom han ind paa historiske studier, navnlig over
16—17 aarh. og udgav 1824 «Geschichte der
romanischen und germanischen Völker 1494—1535» med et
tillæg «Zur Kritik neuerer Geschichtschreiber». Med
dette verk indledede R. den moderne historieforskning,
bygget paa metodisk kildekritik efter de oprindelig af
Niebuhr angivne principer (se Historie). R., der 1825
—72 var professor i Berlin, udgav siden en lang række
fremragende verker, saaledes «Fürsten und Völker von
Süd-Europa im 16 und 17 Jahrhundert^ (1827), «Die
römischen Päpste im 16 Jahrhundert» (3 bd., 1839—40),
«Deutsche Geschichte im Zeitalter der Reformation» (6
bd., 1839—47), «Neun Bücher preussischer Geschichte»
(3 bd., 1847—48), «Französische Geschichte vornehmlich
im 16—17 Jahrhundert» (5 bd., 1852—61), «Englische
Geschichte vornehmlich im 17 Jahrhundert» (7 bd., 1859
—68); 1880—88 udkom 9 bd. af en verdenshistorie. R.s
verker er skrevet ud fra udtømmende kildekundskab,
stor aandelig overlegenhed, skarp realitetssa ns og
ene-staaende objektivitet. Som aand staar han jevnsides
W. Humboldt; som historiker regnes han blanit de
allerstørste. Men som udpræget spiritualist regnede han med
individer og idéer og var blind for den fylde af sociale
og materielle detaljer, hvoraf kulturhistorien skal læres.
Ranke (hot.) kaldes : 1. de overjordiske og rodslaaende
udløbere, som findes f. eks. hos jordbær o, m. a. planter;
2. gribetraadene hos vinranken.
Rankefødder (cirripedier) er fastsiddende smaakrebs,
som ikke ligner andre krebsdyr, idet der i deres
kappe-formige hud er udviklet et regelmæssigt system af
kalkplader. R. sidder fast med sin forende ved Ijælp af et
sekret udskilt af en kitkjertel paa de forreste par
antenner. Andet par antenner mangler altid. Munddelene
bestaar af et par kindbakker og to par kjæver, i hvis
bagerste par der munder en ekskretionskjertel, svarende
til andre krebsdyrs skalkjertel. Kroppen bestaar af seks
led, og af de seks par lemmer er hvert ben s paltet i to
lange mangeleddede ranker, som, naar de alle strækkes ud
af skallet, tjener til at hvirvle vandet med dets indhold
af næringsstoffe hen til munden. Halen er en kort vorte,
men den bærer et meget stort parringslem, der ligger
slaaet fremefter ind mellem de to rækker ben. R. er
tvekjønnede. Eggestokkene ligger i den basale del af dyret,
hos langhalsene saalsdes i stilken, og mund(!r paa det
forreste rankefodpar. Testes ligger derimod hsngere
tilbage i Kroppen og kan endog sende forgren nger ud i
de inderste benled. De munder i det mægtige;
parringslem paa bagkroppen. Foruden de alm. tvekjønnede
individer kan der optræde smaa simpelt byggede hanner,
saakaldte komplementærhanner, som sidder fæstet paa
de tvekjønnede individers overflade. Det ei[ dog kun
faa former, hvor saadanne dverghanner kjendes. — Af
egget kommer en nauplius-l^rve, let kjendehg paa, at
kroppen paa hver side løber ud i et horn. Denne
forvandles til en cyprisAarve, som i det ydre rninder om
muslingekrebs (som cypris), men paa de forrei^te
antenner besidder en klæbeskive; med den sætter cy/iris-larven
sig tilsidst fast og omdanner sig til den voksne form.
— Som langhalse betegner man de stilkede
former, hvis kalkskelet typisk bestaar af fem stykker, og
som hyppigst sætter sig fast paa drivende gjenstande,
f. eks. bunden af skibe o. 1., saaledes de saakaldte an
desk jæl (lepas anatifera). — Rurer (opercula^d) er de
stilkløse former, hvis kalkskelet typisk dannes bf en ring
af otte stykker, samt derindenfor et laag, bestaaende af
fire stykker, dækkende over dyrets bløde delp. Hertil
de hos os saa alm. paa lavt vand optrædende ivinkende
engle» (halamis) paa stene o. 1., og de saakaldte
hvalkopper (coronula), der er fæstet paa hvaler, ïnen uden
at tage nogen næring fra disse; de kan saaledes ikke
betragtes som snyltere. — Snyltende former et derimod
de saakaldte r od krebs (rhizocephala), som ^an især
finder under halen paa krabber, og som er sterkt
omdannet, saa at krebsenaturen ikke kan erkjendeS af deres
bygning, men kun af udviklingshistorien.
Rankt kaldes et fartøi, som har tyngdepunktet for
høit oppe, i modsætning til et stivt fartøi, som har
tyngdepunktet lavt nede.
Täubin ® f, hundue.
tauchøn ® dykke, dukke ;
dyp->e ned.
Tauchente ® f, dykand,
fiskind.
Taucher ® m, dykker;
dyk-ind; skallesluger.
Tauchikäfer ® m, vandkalv.
Tauchlung (t) f, dykning ;
dyb-laaende.
taudis ® m, hundehul,
svinesti (om værelse, bolig),
tauen ®I taue; garve,
tauen ® II dugge; tø.
Tauf (t) (i sammensætn.) daabs-,
døbe-.
Taufe ® f, daab.
taufen (t) døbe.
Täufer (t) m, døber.
Täufling ® m, (barn som skal
døbes; gudbarn,
Taufpate® m, -patin f, fadder.
Taufschein ® m, daabsattest.
taug — ® Tau, Seil n - ©
rope; (svært) cable — ® (grosse)
corde f, cordage, câble m.
taugen ® due.
Taugenichts ® m, døgenigt,
drog.
taught © (til)lært.
tauglich ® duelig,! brugbar,
tau g verk — ® l^uwerk n —
© cordage, rope(s) — ® cordages
m pl.
tauicht, tauig ® äugget.
Taumel ® m, svimtpelhed, rus ;
hvirvel.
taumelig ® fortuinlet,
svimmel, ør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
