Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ransagning ... - Ordbøgerne: T - taumeln ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
taut-^avle
1999
Ra’pakîvî—Kappe’l
2000
skyggefulde steder vokser lundrap (p. nemoralis) med
slap, fjerntblomstret top og næsten ingen skedehinde.
Fladrap compressa) er bleggrøn og har sterkt
sammentrykte straa og skeder. Alle disse er ligesom den
lille önaarige tunrap (p. annua) almindelige, især i
lavlandet. Af de tilfjelds forekommende arter kan
nævnes f j e 1 d r a p (p. alpina) med korte, brede blade og
mørkfjiolet til straagul, ofte bladspirende top.
Ra’pakivi er en granitvarietet, som først er paavist i
Finland. Det er en amfibol-biotitgranit med
porfyrstruk-tur (granitporfyr). Strøkornene er store, oftest egformede
feldspatkorn. hvis kjerne bestaar af ortoklas, medens
randzonen er grøn eller hvid plagioklas. Denne randzone
forviti^er let, hvorfor bergarten hurtig smuldrer, deraf
navnet, som betyder raadden sten. Er ogsaa fundet i
Sverige og hos os ved Drammensfjorden; den er
Kristi-aniafeltets yngste postsiluriske dybbergart.
Rapallo, Italien, havneby i prov. Genua, ved jernbanen
Genua Ghiavari; 3400 (sognet 11 000) indb.
Vinterkursted (vintertemperatur + lO^A ^). Fiskeri og koralfangst,
kniplingstilvirkning, olivenavl.
Rape’ er en slags simpel, grov snustobak.
Raperioden er en af P. À. Øyen indført benævnelse
for tiden for den sidste store udbredelse af isen i vort
land. Ydergrænsen for denne periodes brædække er den
Norske rende og moræner i Jylland og Nord-Tyskland.
Under isens tilbagerykning afsattes en række morænetrin,
i vort land fire: Ra-trinet (raet, hvoraf navnet r.),
Aas-trinet (Aas-Ski-morænerne), Aker-trinet (bl. a.
Maridals-morænen) og Romeriktrinet (moræner i Skedsmo f. eks.).
Med afsætningen af dette sidste trin afsluttes r., som
efter Øyen svarer til den fjerde af Alpernes istider,
Wûrmistiden.
Rapgræs, se Rap.
Raphael, Axel Ferdinand (1850—), sv.socialpolitiker,
en af banebryderne for den moderne socialpolitik i Sverige.
Udg. 1888 det udmerket orienterende skrift «Arbetsgifvare
och arbetare. Förlikningsmetoder vid deres
interess-tvister» og har skrevet store afsnit af haandbogen
«Det ökonomiska samhällslifvet». Sekretær i
jordbrugskomitéen af 1891 og af forligs- og voldgiftskomitéen af
1899 desuden en lang aarrække i Sveriges
forfatterforening. Særlig sagkyndig i spørsmaal om litterær
eien-domsret. Meget benyttet som forelæser i
socialøkonomiske spørsmaal.
Raphael, Glara, se Fibiger, Mathilde Lucie.
Raphia, palmeslegt, mest store trær med kort og tyk
stamme og en krone af mægtige blade, ved hvis grund
de meterlange og sterkt grenede kolber sidder. Frugten
er bær saa store som hønseeg. Den mest kjendte art
er r. vitiifera i Vest-Afrika, Mellemamerika og ved
Ama-sonelven; dens blade bliver 15 m. lange og er de største
blade. Som kjendes. De bruges til tækning, fletverk o. a.,
og deres faste hudvæv forarbeides til kurve, jalousier
m. m., bastfibrene giver den bekjendte piassavabast. Af
denne palme faaes ogsaa palmevin. Af en anden art,
den østafrik. i\ ruffia, faaes den bløde og sterke r.-bast.
Raphønsslegten (perdix), siegt af hønsefugle af
fasanfuglenes familie (s. d.). Raphønsene er middelsstore fugle
med eû but legemsform. De har nøgne tarser og tær
og mangler sporer. Vingerne er ligesom halen kort og
afrundet. Kjønnene lige. De er monogame, lægger et
stort antal eg. De lever paa dyrkede marker eller
lyngheder, om vinteren ofte i store flokke, og næi-er sig
saa-vel af vegetabilsk som animalsk kost. Herberg fire
palæ-arktiske arter, hvoraf en hos os. Raphønen (d.
agerhønen) (p. cinerea) er paa oversiden, halsen I og brystet
graa og vatret af brunt
eller brunsort. Paa
legemets sider er brede brune
tverbaand, som, skjønt
mindre udpræget, ogsaa
sees paa oversiden.
Hovedet er oventil graat,
panden, et haand over
øinene^ hovedets sider
og struben hvidgul,
maven hvidagtig med en
stor brun flek, de
yderste stjertpenner
brunrøde. Længden ca. 330
mm. Hos hunnen er ofte
den store brune flek paa
undersiden opløst i flere smaa eller mangler| -—
Raphønen lever i de vestlige og de centrale dele af Europa
og Asien; indvandrede for første gang til Nor^e i 1733.
I snerige vintre dør der ud en mængde, men bestanden
holdes vedlige af nye indvandrere. R. forekcimmer nu
over den størte del af Østlandet op til Gudbrandsdalen
samt i det Trondhjemske, fortrinsvis paa steder, som
delvis er bevokset med buske eller krat. Den flyver
tungt og ugjerne, er ganske stationær og lader sig let
tæmme. 1 en fordybning mellem græs og buèke lægger
den i mai sine olivengraa 16—25 eg.
Rapilli, d. s. s. lapilli (s. d.).
Rapisa’rdi, Mario (1844—), ital. digter frå Catania,
ved hvis universitet han er litteraturhistorisk professor.
Han begyndte med det stort anlagte, filosofeske digt
«Palingenesi». I et andet poem, «Lucifero», fremstiller
han med mytologisk apparat den sidste fransk-|:yske krig
og tilstande i det moderne Italien. Hans prodiiktion har
vakt adskillig forargelse.
Rapp, Georg (1757—1847), t.-amer. religiøs sværmer,
stiftede harmonisternes samfund (s. d.).
Rapp, Jean (1772—1821), fr. general, der tjente sig
op fra menig under Napoleonskrigene. Efter Marengo
blev han oberst, forsøgte sig som diplomat, mkn faldt i
unaade, saa at han først i keiserkrigene koi^ til ære
og værdighed. Hans rytterattaker ved Austeillitz
skaffede ham rang af divisionsgeneral. Udmerkedè sig mod
Preussen 1806, hvorefter han blev guvernør ^f Danzig,
var med ved Aspern og reddede kort efter Na][)olens liv
ved at paagribe snigmorderen Stapps. Søgte àt hindre
toget mod Rusland og udmerkede sig ved Smolensk og
Moskva. Forsvarede sig tappert i Danzig, som lian
overgav 1814 mod fri afmarsch til Frankrige. Ved
Bourbonernes gjenindsættelse sluttede R. sig til djsse, men
gik over til Napoleon 1815 og deltog ved WateHoo.
Rappe^l, hjemkaldelse, signal for troppers]
tilbage-marsch, tilbagerykning. I den diplomatiske sprogbrug er
r. en tilbagekaldelse af en udsending til hjemlandet fra
det statsoverhoved, hos hvem han har været akki-editeret.
ilnphone (periUæ cinerea).
taciturnity ; secrecy ; a hush (of
expectation^ (bringe til t.) silence,
still - 0 silence m; taciturnité;
discrétion f.
taut @ (sjøudtr.) tot; stram,
spændt; (ßg.) streng.
tautochrone ® se isochrone,
tautogramme (Dm, tautogram,
digt hvori alle ord begynder med
samme bogstav.
tautologi — ® Tautologie f
-© tautology - ® tautologie f.
tautologisk — ® tautologisch
- (e) tautologic(al) — ®
tauto-logique.
tautologist (e) tautolog, en som
unødvendig gjentager.
tautophony (e) lydgjentagelse,
kakofoni.
Tauwetter ® n, tøveir.
Tauwind (g m, tøvind.
taux ® m, takst, pris; gebyr;
kurs. t. d’intérêts rentefod,
au t. légal mod almindelig rente.
tavaïo(l)le ® f,
kniplingstørklæde.
taveler (se) t. gjøre (blive)
flekket, spettet, stribet.
tavelure ® f, flekkethed,
stri-bethed.
tavern (e), taverné (î) f, re
Stauration; gjestgiveri, vertshus.
tavernier ® m,|
tavern-keeper © gjestgiver, ftotelvert.
tavle — (t) Tafel, 1 Platte f —
© (af marmor) table ; (af kobber,
bly osv.) plate, sheet; (af træ)
board; (til at skiive pî a) slate —
(D table f; (opslagst.) pbrte-affiche
m; (af skifer) ardoise f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
