Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ransagning ... - Ordbøgerne: T - taumeln ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1997
Ransagning— Rap
1998
Ransagning. Hvor mistanke foreligger om grovere
lovovertrædelser (eller om overtrædelser af
rusdriklov-givningen) kan efter norsk ret, for at skaffe bevis,
ligeoverfor sigtede anvendes undersøgelse af bolig, rum og
person, ligeoverfor andre undersøgelse af bolig og rum.
Rettens bemyndigelse er i alm. nødvendig.
Straffeproceslovens kap. 18, jfr. grl.s § 102.
Ransel, bæreindretning med stiv firkantet ramme og
klædt med skind eller seildug. Anvendes i de fleste
arméer som udrustning for infanteri og øvrige fodtropper
til deri at medføre undertøi til ombytte, proviant og
andel ammunition; kappe, teltudstyr, kogekar og
skanse-tøi befæstes udenpaa r. R. med kappe er hos os afløst
af rygsæk med sovepose og islandsk uldtrøie.
Ransönfad (sjøudtr.), en tønde af form som en afstumpet
kegle med spidsen op. Benyttes til opbevaring af ugens
eller dagens ran son af kjød eller flesk.
Rantzau, gammel holstensk adelsslegt (vaabenet delt
af rødt og sølv), opkaldt efter slottet R. ved Plön; den
blomstrer endnu i Tyskland og Danmark. 1. Johan
R. til Breitenburg i Holsten (1492 — 1565) blev 1522
amtmand paa Gottorp. Han kom som feltherre og
diplomat til at spille en væsentlig rolle under Fredrik I og
Kristian III ved gjennemførelsen af den gottorpske politik,
som han var en ivrig tilhænger af, ligesom han fra
ungdommen var luthersk. 1523—24 erobrede R. Danmark
for Fredrik I, 1525 kuede han bondeoprøret i Skaane, og
under grevens feide underlagde han sig Jylland og indtog
Kjøbenhavn aug. 1536. Som gammel mand udførte han
endnu en feltherrebedrift ved 1559 at erobre Ditmarsken.
— 2. Henrik R., kaldt «den lærde» (1526—98), søn af
foreg., opholdt sig 1548—53 ved Karl V’s hof og lagde
der grunden til den frie humanistiske dannelse, der
prægede ham. Blev ved arv og giftermaal meget rig,
udfoldede den største pragt i sit ydre liv og optraadte
som mæcen overfor videnskabsmænd (bl. a. Tyge Brahe)
og digtere. Han samlede et stort bibliotek og udgav
flere skrifter. Virkede ofte som diplomat, bl. a. under
Fredrik II’s egteskabsforhandlinger. — 3. Christian R.
(1683—1771), sønnesøns sønnesøn af foreg., var en
kundskabsrig og videnskabelig interesseret mand. Han var
vicestatholder i Norge 1731—39, derefter stiftamtmand
i Fyn. — 4. Daniel R. (1529—69) studerede i
Wittenberg og var en sprogkyndig mand, men kom til at
udmerke sig som feltherre. 1547—54 var han i
udenlandsk hof- og krigstjeneste, deltog paa holstensk side i
Ditmarskerkrigen 1559 og blev 1562 dansk oberst,
hvorefter han deltog i syvaarskrigen og allerede 1565 fik
overkommandoen over fodfolket. Han udførte nu en
række glimrende bedrifter, 1565 slog han svenskerne ved
Axtorna, 1566 gjorde han indfald i Västergötland og
1567—68 i Östergötland og ledede sidstnævnte aar
tilbagetoget med største dygtighed. Han faldt ved
beleiringen af Varberg. — 5. Frans R. til Rantzausholm
(1604—32), sønnesøn af ovenn. Henrik R., studerede i
udlandet og blev 1627 rigsraad, Kbh.s statholder og
forlovet med Kristian IV’s og Kristine Munks datter Anna
Katharina. 1632 blev han yderligere rigshofmester, men
døde kort efter. — 6. Jo si a s R. (1609—50), kom
tidlig i udenlandsk krigstjeneste, nederlandsk og svensk,
endelig fransk. I mange aar deltog han med udmerkelse i
taumeln—taushed
Frankriges krige med Spanien og Østerrige og blev 1645
marskalk. — 7. Schack Carl R., greve, kaldt
R.-Ascheberg (1717—89), blev oberst i den danske hær,
men afskedigedes 1756 og opholdt sig udenlands, indtil
han gjennem venskab med Struensee atter kom i dansk
tjeneste og blev 1767 kommanderende general i Norge.
Her blev han meget upopulær og fratraadte s. a., men
blev 1770 deputeret i generalitetskollegiet, s. a. medlem
af konseilet og endelig af geheimekonferensen.
Forholdet mellem Struensee og den velbegavede, men
upaalide-lige og egennyttige R. kjølnedes snart, og 1772 deltog
R. i sammensvergelsen mod ministeren.
Ranula (froskesvulst), cyste under tungen med slimet
indhold. Opstaar ved tilstopning af udførselsgangen for
slim- eller spytkjertier. Kan blive stor som et eg og
er meget generende. Maa fjernes operativt.
Ranu^ncuiacéæ, se Soleiefamilien.
Ranu’nculus, se Soleie og Ranunkel.
Ranu^nkel, haveranunkel
(ranunculus asiaticus)^ en i
Orienten hjemmehørende, som
prydplante alm. dyrket fleraarig plante
med knippestillede, tykke og
kjødfulde rødder, der i tørret
tilstand ser ud som en fugleklo.
De tredelte blade er dels glatte,
dels blødhaarede, blomsterne er
store, oftest sterkt fyldte og i en’
mængde farvenuancer.
Kulturformerne deles i to hovedgrupper:
den persiske r., med taglagte
blomsterblade, og den mere
robuste, men lavere tyrkiske r.,
hvis blomster er
halvkugleformede. R. kan i Norge dyrkes i
haverne helt op til Helgeland.
Raoul de Houdan [rauldøudå’], gl.-fr. digter fra
begyndelsen af 13 aarh., en af de mest fremragende blandt
Chrétien de Troyes’ efterlignere og af samtiden sidestillet
med ham. De mest bekjendte af hans skrifter er
ridderromanen «Meraugis», paa vers, og det allegoriske digt
«Songe d’enfer>, som peger henimod «Le roman de la
rose» og Dantes <Inferno».
Raoult [raul], François Marie (1830—1901),
be-kjendt fr. kemiker, professor ved Faculté des sciences i
Grenoble ; har udført en hel række omsorgsfulde
fysikalsk-kemiske undersøgelser, hvoraf de mest betydningsfulde
er bestemmelsen af opløsningers fryse- og kogepunkt.
Han viste herved, at opløsninger, der i samme vædske
indeholder lige mange molekyler af organiske stoffe, har
samme fryse- og kogepunkt, hvilken kjendsgjerning har
spillet en vigtig rolle ved van’t Hoffs udledning af sin
teori om det osmotiske tryk.
Rap, rapgræs (poa), siegt af oftest fleraarige græs
med stilkede, eg-lancetformede, sammentrykte,
2—6-blomstrede smaaaks i top. Ingen snerp, yderagnerne kortere
end den nederste blomst. Ga. 100 arter i tempererede
og kolde egne ; i Norge 12 arter. E n g r a p (p. pratensis)
har talrige, fine, friskt grønne rodblade og udløbere,
hvorfor den egner sig udmerket til varige græsplæner.
Mark-rap (p. trivialis) har vakker, stor, udbredt top. Paa
Ranunkel
(ranunculus asiaticus).
taumeln ® vakle, rave, svimle.
Taumler ® m, tumler (due),
taunt (e) høi, om mast.
taunt @ haane, spotte; haan,
spot(teglose), slængord.
taupe (D f, muldvarp ; (fig.)
lurifas, slesk person.
taupe-grillon ®m, jordkrebs,
taupière ® f, muldvarpfælde.
taupinée, taupinière ® f,
muldvarpskud.
taure (g f, kvige,
taureau (|) m, okse, stud.
Tauregen (î) m, støvregn,
taurillon g) m, ung stud.
taurobole ® m, tyreoffer,
taurocol (ê) lim af tyrehuder,
tauromachie ® f, tyrefegtning.
taus — ® schweigend, ver-
schwiegen; wortkarg — @ silent,
hushed ; (af vane) taciturn ; discreet
- ® silencieux; (ordknap)
taciturne ; (stiltiende) tacite ; (som ikke
røber) discret.
Tausch ® m, tuskhandel,
bytte-(handel), mageskifte.
tauschen ® bytte, tuske,
täuschen ® skuffe, narre,
bedrage. sich t. tage feil.
Tausend (t) n, tusen.
Tausendfuss ® m, tusenben.
Tausendsakermenter,
Tausendsasa (Î) m, allerhelvedeskarl.
Tausendschön (gn, tusenfryd,
tau send st (t) den tusende,
nummer 1000.
Tausendstel ® n, tusendedel.
taushed — (t) (SUll)schweigen
n, Verschwiegenheit f — (e) silence;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
