Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reduktionsmaalestok ... - Ordbøgerne: T - temperature ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
temporis(at)eur—tenaille(s)
11
Re’fleksiv—Reformerte kirke
12
For r. gjælder følgende love: den indfaldende og den
reflekterede straale danner lige store vinkler med en
linje (indfaldsloddct), som staar lodret paa grænsefladen
i det punkt, hvor straalen træffer denne; endvidere ligger
dette indfaldslod og de to straaler i ét og samme plan.
Foråt et legeme skal kunne reflektere et bølgetog, maa
dets dimensioner være større end en bølgelængde. De
fine støvpartikler, som svæver i atmosfæren, formaar at
reflektere de korteste lysbølger, dem som giver indtryk
af blaat lys, men lader de lange bølger, som giver rødt
lys^ passere forbi. Hvis grænsefladen mellem to medier
er mat, d. v. s. hvis den har ujevnheder af dimensioner
som bølgelængderne, spredes de reflekterede straaler (se
Diffusion).
Re’fleksiv, tilbagevirkende, tilbagevisende; bruges om
verber, som til objekt har et pronomen af samme person
og tal som subjektet: jeg skynder mig, du skammer dig.
I tredje person bruges til objekt det refleksive
pronomen sig.
Reflektere, overveie, i daglig tale særlig om at tage
et tilbud eller en ansøgning under (gunstig) overveielse.
Refle’ktor, se Kikkert.
Reform (fr.), omdannelse, ændring, forbedring,
nydannelse.
Reformationen. Pavedømmets overgreb og
kirkelivets udartning i det 13 og 14 aarh. fremkaldte i vide
kredse kravet paa en reformation af kirken c paa hoved
og lemmer», og en saadan tilstræbtes dels af enkelte
personligheder som Valdus, Wiklif og Huss, dels af
de store kirkelige konciler i 15 aarh. Fælles for «r.s
forløbere» var. at de satte den hellige skrift over den
kirkelige tradition (r.s formalprincip). Men til en
virkelig r. kunde det først komme, efterat Luther i heftige
personlige kampe var kommet til erkjendelsen af
bibelens centrale lære, troen paa Kristus som den eneste
midler mellem mennesket og Gud (r s materialprincip,
retfærdiggjørelsen af troen alene). Herved havde han
vundet et fast punkt, hvorfra han kunde frigjøre
samvittighederne fra romerkirkens autoritet. Forskjellen
mellem den lutherske 04 den schweizerske r. (Zwinglis
og Galvins) bestaar fornemmelig i, at den første sterkere
betonede trosprincipet, den sidste sterkere skriftprincipet.
— 1 Tj^skland banede r. sig vei fra 1517 gjennem mange
kampe til 1555, da der sikredes fyrster og rigsstæder ret
til at slutte sig til den augsburgske konfession. Det er
saaledes overalt fyrster og raad, som tager sagen i sin
haand. Kur-Sachsen, Hessen og Preussen gik i spidsen
ca. 1526 med indførelse af tysk messe. Bu^enhagen (s. d.)
reformerede i Brunschweig og Hamburg, Lübeck og
Pommern. Efterhaanden blev hele Nord-Tyskland luthersk.
I Syd-Tyskland gik Nürnberg i spidsen 1530, siden kom
Württemberg og Pfalz; senere kom hertugdømmet
Sachsen, Oldenburg, Livland. En stor udbredelse fandt r. i
Böhmen og det østerrigske aristokrati, men
trediveaars-krigen gjorde ende derpaa. — I Danmark var det
fornemmelig Tausen, som forkyndte den reformatoriske lære i
Viborg 1526, i Kbh. 1530. og den fandt indgang hos folket
og adelen. Fredrik I udstedte vernebreve for de lutherske
prædikanter. Efter hans død reiste den katolske reaktion
hovedet, men Kristian Ill’s tronbestigelse 1534
tilintetgjorde ethvert haab for romerkirken, biskoperne afske-
digedes, superintendenter og luthersk præken indførtes
1536, ved Bugenhagens hjælp udarbeidedes en ny
kirkeordinans. — I Norge, hvor r. først blev forkyndt i Bergen
ved en munk Antonius, blev r. paatvunget folket sam
tidig med Danmark uden større kampe. Paa Island
kostede r.s indførelse blod, idet Holar-bispen Jon Arason
blev henrettet 1550. I Sverige, hvor O. og L. Petri og
Laur. Andreæ prækede den nye lære, lykkedes det
Gustaf Vasa med klog benyttelse af de politiske
forhold paa rigsdagen i Vaster ås 1527 at fremtvinge r. Nye
biskoper indviedes med bevarelse af den apostoliske
rækkefølge. — I Schweiz gjennemførtes med Zürich
(1528) og Basel som udgangspunkt r. i størstedelen af
de tysktalende kantoner og med Genf som udgangspunkt
i de franske kantoner. Den schweiziske r. bredte sig
langs Rhinen til Tyskland og Holland og i Frankrige
(se Hugenotter, Goligny); her gjennemgik
protestanterne blodige religionskrige (Bartolomæusnatten 1572\
indtil de under Henrik IV fik taalelige kaar (det
nanti-ske edikt 1598). Ogsaa Skotland blev kalvinsk (se Knox).
— Den engelske r., som begyndte under Henrik VIII
1509—47 (s. d.) og med forskjellige afbrydelser afsluttedes
under Elisabeth (Gommon prayer book, de 39 artikler),
har i læren baade lutherske og kalvinske elementer.
Forfatningen er episkopal under kronens overhøihed ;
liturgien bevarede mange katolske elementer. For
biskoperne sikrejies den apostoliske rækkefølge.
Reformator (lat.), en der fremkalder en reformation.
Reformbill kaldes i England et lovforslag, som har
til opgave at beviike en betydeligere reform. Navnlig
kaldtes saa 1830—32 udkastene til den store valgreform,
i 1867 og 1885 forslagene til parlamentsreformerne.
Reformerte kirke kaldes de kirkeafdelinger, der har
sit udspring i den schweiziske reformation (jfr. Z win gl i.
Gal vin). Nogen udvortes enhed har den r. k. aldrig
dannet, saa lidt som den lutherske kirke, medens den
sidstnævnte har et fælles samlingspunkt i den
augsburgske bekjendelse, har r. k. mange lærebekjendelser
(consensus tigurinus 1549, consensus genevensis 1551,
første og anden helvetiske bekjendelse 1536, 1566, Heidel
bergerkatekismen 1563, den belgiske bekjendelse 1561,
Dordrechtersynodens beslutninger 1618—19). Dog har
r. k. et fælles grundpræg. Den præges af stifternes
radikalisme, idet de fra gudstjenesten fjernede alt, som
ikke stemte med skriften. Selv om senere baade
salmesang og orgler har vundet indgang igjen, har dog den
reformerte gudstjeneste et mere nøgternt præg end den
lutherske; prækestolen er nr. 1, alteret er afskaffet; i
det kirkelige liv træder det mysteriøse tilbage for det
intellektuelle. Ved sine synodal-presbyteriale
forfatnings-former har den r. k. bibeholdt et mere demokratisk
præg end den lutherske kirke, og har i tidens løb
virket som en politisk opdragende faktor i folkelivet.
I retning af religiøs individualisme gaar den r. k. et skridt
videre end den lutherske, hvorfor ogsaa den r. k. er
blevet moderkirke til de protestantiske sekter. — De
eiendommeligste lærepunkter er læren om det absolute
naadevalg, om den ophøiede Kristi persons lokale
begrænsning, som udelukker en real nærværelse i nadveren,
om sakramenterne som sindbilleder paa (ikke bærere
af) naaden og om det indre ord. Den r. k. er udbredt
temporis(at)eur (?) (m), som
ser tiden an; forhaler, nøler.
temporisation ® f,
tempori-zation ® afventning, forhaling;
(e) ogs. opportunisme.
temporiser temporize (e)
se tiden an ; vente, opsætte ; @
spec, vende kaaben efter vinden,
temporizer @ vendekaabe.
temporær se midlertidig.
temps ® m. Ud; takt; tempo;
pause (i deklamation) ; veir(lag).
tout d’un t. straks, i et nu.
tempt @ forsøge (med); egge;
friste.
temptation (e) fristelse,
tempter @ frister,
temptress @ fristerinde.
ten — ® Spindel f; dünne,
runde Stange f - @ spindle;
slender rod — (f) quenouille f,
fuseau m; baguette f.
ten (e) ti(er); tital, the upper
t. (thousands) de øverste
(sam-funds)lag.
tenability (e) holdbarhed,
tenable (e) & (f) holdbar; som
lader sig holde, forsvare,
tenace (ê) «saks» (i whist),
tenace (î), tenacious (e) klæb-
rig, seig; paastaaelig,
haardnak-ket.
ténacité ® f, tenacity ©
seig-hed, klæbrighed; ihærdighed,
haard-nakkethed. t. of life @
seig-livethed.
tenaculum @ (kirurgi)
ligatur-naal.
tenaille(s) ® f pl, tang. t. à
vis filklo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
