Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reduktionsmaalestok ... - Ordbøgerne: T - temperature ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Reduktionsmaalestok—Refleksion
10
negativt element, som klor, brom, jod, svovl o. s. v.) eller
ogsaa hvorved et stof optager vandstof. Saaledes faaes
mange metaller af deres surstofforbindelser ved glødning
med kul. Ætylen, GqH^, gaar over til ætan, G2Hg, naar
det blandet med vandstof ledes over ophedet nikkel.
Reduktionsmaalestok er en maalestok konstrueret
for et bestemt formindskelsesforhold med maalene
paa-skrevet med tal efter deres virkelige værdi. Om man
f. eks. har et kart eller en tegning i maalestokforholdet
1 til 2000, svarer paa en saadan tegning 1 cm. til 20 m. i
virkeligheden. Paa maalestokken paaskrives da 20 m.
for 1 cm., 40 m. for 2 cm. o. s. v. Man undgaar herved
for hver gang at maatte utføre formindskelsesberegningen.
Reduktiönsmidler kaldes de stoffe, der fremkalder
en reduktion (s. d.). Saadanne kan f. eks. være kulstof,
kuloksyd, svovlvandstof, forskjellige metaller, som natrium
og magnesium, vandstof og stoffe, der udvikler vandstof.
Reduktiönsproces, se Reduktion.
Reduplikation (lat.), fordobling.
Réduit, en sterk skanse, anordnet for forsvar til alle sider.
Reedtz, gammel pommersk adelsslegt (vaaben: rødt
oksehoved i guid), kom til Danmark med Peder R.
til Tygestrup (1531—1607), Fredrik Il’s yndling. Dennes
sønnesøn, Peder R. (1614—74) benyttedes meget til
diplomatiske hverv, var saaledes 1647—50 gesandt i
Frankrige. 1653 blev han rentemester, 1656 rigsraad,
og fik i de følgende aar stor indflydelse, fungerede som
kansler, var 1660 medlem af stænderudvalget af 14 okt.
og førte ordet ved arvéhyldingen. Efter omveltningen
blev han kgl. kansler og præsident for kancellikollegiet.
En sønnesøns sønnesøn af ham var Holger Christian
R. til Palsgaard (1800—57), der 1850—51 var
udenrigsminister, 1854—56 kongevalgt rigsraad. — En sønnesøns
søn af Peder R., Holger R. (1745—1826) arvede 1785
Gaunø (s. d.) og fik 1786 tilladelse til at antage den
samtidig uddøde siegt Thotts vaaben og navn. En
sønnesøn af ham er lensbaron Kjeld Thor Tage Otto
R.Th o tt (1839—), som 1886 valgtes til landstinget og
gjenvalgtes 1910. Efter 1892 at være blevet
udenrigsminister under Estrup overtog han 7 aug. 1894 tillige
konseilpræsidiet i det første ministerium efter forliget.
Landstingets stilling nødte R.-Thott til afgang (mai 1897).
Han tilhørte siden det frikonservative parti.
Ree’], i matematiken fællesnavn for positiv og
negativ, i modsætning til immaginær (s. d.).
Reel [ri’l], en gammel, antagelig keltisk dans,
hjemmehørende i England, Skotland, Irland og Danmark, for
to til tre par, i todelt rask takt.
Reenberg, Tøger (1656—1742), d. digter; som poet
er Bording hans hjemlige forbillede, Horats, Juvenal
og Boileau hans fremmede. I digtet «Forsamlingen paa
Parnas» kritiserer han samtidens digtere; hans «Ars
poetica» (1701) er nærmest en bearbeidelse af Horats og
Boileau. R.s poesi er oftest leilighedsdigtning; uden at
være original er den oprindeligere og friskere end de
samtidige poeters. 1769 udkom R.s poetiske verker i
2 bd. [Litt.: J. Paludan, «Landsdommer T. R.»,
«Historisk tidsskrift», VII, 3.]
Reese-River-proeessen [rJz-ri’vd-], se Sølv.
Refaktie, i handelssproget gammeldags betegnelse for
den vegtgodtgjørelse eller erstatning, en kjøber faar for
temperature—temporality
opstaaet beskadigelse af varen. I jernbarievæsenet er r.
betegnelse for et fragtnedslag eller tilbagebetaling af
endel af den tarifmæssige fragt. De sidste spiller navnlig
i de Forenede stater en stor rolle, navnlig de hemmelige
r. som ydes de mægtige truster.
Refektorium, spisesalen i et kloster.
Referance [refera’nsd] (fr.), i handelssproget en
henvisning til en forretningsforbindelse, som i tilfælde er
villig til at søtte den, som bruger den, med sin anbefaling,
ved betryggende oplysninger om hæderlighed,
formues-omstændigheder m. v. Gode r. tillægges i
forretningsverdenen stor betydning.
Referat (lat.), beretning, fremstilling af en sag,
gjengivelse af et foredrag.
Referendar. I Tyskland maa juridiske kandidater,
der vil underkaste sig en høiere juridisk eksamen, først
i nogen tid gjøre tjeneste som r., et slags underordnede
tjenestemænd ved visse statsinstitutioner.
Refere’ndum (lat.) betegner oprindelig, at en sags
afgjørelse henvises, refereres til en anden myndighed,
som oftest en folkeforsamling. Deraf er i schweizisk
statsrets r. udgaaet som eget og vigtigt retsinstitut (se
folkcafstemning^ [Litt.: T. Heistein, «Folkeafstemning
og opløsningsret» (1909); Curti, «Resultate des schw. R.s»
(1911).] — I det diplomatiske sprog tages en sag ad
r., naar en gesandt til det fremmede lands regjering
erklærer ikke for tiden at kunne besvare dens henvendelse,
idet han maa indhente sin egen regjerings bestemmelse
i sagen.
Refere’nt (lat. refero, jeg beretter), den som meddeler
en mundtlig eller skriftlig beretning (referat) om en
begivenhed eller et forhold. I avissproget benyttes
betegnelsen om saadanne journalister, som gjengi ver, hvad
der er sagt eller passeret i møder, forsamlinger. En r.
vil sjelden have anledning til at lægge sine personlige
meninger for dagen; som regel vil man tvert om fordre
af ham, at han selv i sammentrængt afkortet form skal
gjengive den skildrede begivenhed eller de faldne
udtalelser objektivt korrekt og uden farve af en personlig
opfatning af selve indholdet i det meddelte referat.
Refle’ks, d. s. s. gjenskin (s. d.).
Refle’ksbevægelse opstaar ved en uvilkaarlig,
ubevidst muskelsammentrækning som følge af paavirkning
af en følenerve. Hvis man f. eks. paa et ben, der er
bøiet i knæleddet og slapt, slaar et let slag paa senen
under knæet, vil laarets strækkemuskel uvilkaarlig trække
sig sammen. Ved sygdomme i nervesystemet kan r. være
forsterket, formindsket eller ophævet og spiller
derfor en stor rolle ved diagnosen af disse lidelser.
Refleksion (overveielse, tænkning) betyder ikke hos
alle filosofer ganske det samme. Hos Locke betegner
det f. eks. selviagttagelse som kilde til psykologisk viden
i modsætning til sansning som kilde til viden om den
ydre verden.
Refleksion (fys.), et fænomen, som iagttages ved alle
slags bølgebevægelser (s. d.). Hvis to medier støder
sammen i en grænseflade, og bølger af en vis art har ulige
stor forplantningshastighed i de to medier, saa vil
bølger, som forplanter sig gjennem det ene medium og
træffer grænsefladen, reflekteres, enten delvis eller totalt.
R. er aarsag til ekko ved lyd og til speiling ved lys.
temperature (e) konstitution,
natur.
tempered (e) af sind, gemyt;
stemt, i humør.
tempérer®: (se)t. dæmpe(s),
lindre(s), mildne(s); berolige(s).
temperere ~ ® temperieren,
massigen — @ temper; (t.t)
temperate — (î) tempérer,
tempering @ hærdning.
tempest ©, tempête (î) f,
storm, uveir; (f) ogs. ophidselse,
røre; larm, støi.
tempestuous tempétueux
® stormfuld, stormende.
tempêter (f) larme, støie, rase.
templar Templer ® m,
templier ® m, tempelherre,
-ridder; © ogs. juridisk student, jurist;
tempel-, hører til, angaar et tempel.
temple @ & (D m, tempel; (f)
ogs. (protestantisk) kirke.
temple © tinding; tempel,
spændetræ i væv, stang (paa
stang-briller).
templet © skabelon; (arkit.)
sadeltræ; kapsel.
tempo — (t) Tempo n — ©
time, measure; (mil.) ogs.
movement — ® temps m.
temporaire (f), temporary ©
for en vis tid, midlertidig,
temporal © & ® tinding-,
temporal ©, temporel ® (m),
timelig, verdslig; verdslig indtægt,
magt.
temporality ©midlertidighed;
(pl) verdslige interesser, timelig
velfærd ; geistlige indtægter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
