Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regie ... - Ordbøgerne: T - tendrelet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
Tenne-tent
endelig for Théâtre français; de mest bekjendte af de
der opførte stykker er: «Le joueur» (1696), «Les folies
amoureuses» (1704), «Les Méoechmes», «Le légataire
universel» (1708). De er i fem akter og udmerket
versificeret. Voltaire: «Den som ikke liker R., fortjener ikke
at beundre Molière.»
Regnaud [rønå’], Paul (1838—), fr. orientalist, siden
1887 professor i sanskrit og sammenlignende
sprogvidenskab ved universitetet i Lyon. Foruden med studiet af
sprog og litteratur, især den indiske, har han
beskjæf-tiget sig med mytologi og religionsvidenskab. Af hans
arbeider kan merkes « Exposé chronologique et systématique
de la doctrine des principales Upanishads» (1874—76),
<Le Rigveda et les origines de la mythologie
indo-européenne» (1892), Les premiers formes de la religion et
de la tradition dans l’Inde et la Grèce » (1894).
Regnault [rønå’], Alexandre Georges Henri
(1843—71\ fr. maler, elev af Gabanel og Lamotte,
studerede videre i Italien og Spanien. Hans kunst er
udpræget malerisk, kraftig og temperamentfuld, som i det
udmerkede rytterbillede af general Prim (1869, Louvre);
han behandler ofte orientalsk folkeliv og viser i verker
som «Salome» og «Henrettelse» en vis forkjærlighed for
det grufulde. Faldt i den fransk-tyske krig.
Regnault [rønå’], Henri Victor (1810—78), fr.
kemiker og fysiker, født i Aachen, kom som gut til
Paris, studerede her 1830—32 ved den polytekniske skole,
arbeidede derpaa som bergingeniør. 1840 professor i
fysik ved den polytekniske skole, 1841 ved Collège de
France, chef for minevæsenet 1847 og direktør for
porcel-lænsfabriken i Sèvres 1854. R. har leveret flere
fremragende arbeider i organisk og anorganisk kemi og
udgav 1847 en lærebog i kemi i fire bind, som er oversat
paa mange sprog. Men hans store berømmelse skyldes
hans klassiske maalinger af en række vigtige fysikalske
konstanter: specifik varme af alle elementer og en
mængde forbindelser, gasers varmeudvidelseskoefficienter
o. s. v., han viste, at gasarterne ikke følger Doyles lov
nøiagtig, indførte noiagtige lufttermometre, altsammen
arbeider, som ved sin overordentlige nøiagtighed har
været til allerstørste nytte, ogsaa i tekniken.
Regnbuehinde, d. s. s. iris, se Øiet.
Regnbuen. Den alm. r. dannes paa den maade, at
solstraaler først brydes, idet de gaar ind i en vanddraabe
(regn, fossesprut, springvand), gaar gjennem denne,
reflekteres fra dens overflade, gaar atter gjennem
draa-ben og brydes igjen, idet de gaar ud af denne. Straa-
1erne kommer ud
med en
gangfor-skjel, interfererer
og danner et
spek-trum, som faar
formen af en
cirkel med
modsols-punktet som
centrum og med den
røde side yderst
og den fiolette
side inderst (fig.l).
Naar draabernes
Fig. 1. ^ diametererstørre
Regnaud—Regnemaskiner
20
end 1 mm., sees indenfor hovedspektret spektrer af
høiere orden som farvede bremme. Hovedspektrets radius er
omkr. 41°. Undertiden ser man en anden r. med radius 52°
og med farverne i den modsatte orden. Denne dannes
ved straaler, —
som
reflekteres to gange
inde i
draa-berne (fig. 2).
Maane-r. har
svage farver.
R.slys er
polariseret ved
refleksion. [Lit.:
Pernter,
«Meteorologische
0ptik»(1902);
Regnbueørret (salmo irideus), en i vasdragene paa
Nordamerikas vestkyst hjemmehørende ørretart, som i
de to sidste decennier har tiltrukket sig megen
opmerk-somhed som kulturfisk. Farven er paa ryggen blaaagtig,
paa siderne graaagtig, lidt iriserende; hovedets øvre del,
ryg, rygfinne, halefinne (tildels ogsaa andre finner) og
størstedelen af siderne er besat med talrige smaa,
rund-agtige prikker. Hos ikke altfor smaa individer prydes
begge sider af et temmelig bredt, langsgaaende baand af
sterkt rød farve. Paa grund af sin raske vekst,
velsmagende kjød og udmerkede sportsegenskaber er r.
indført og allerede sterkt udbredt i Europa, hvor den
navnlig har vist sig som en fortrinlig damfisk; som saadan
spiller den især i Tyskland og Danmark en betydelig
rolle. Ogsaa i Norge er den indført mange steder, som
det synes dog kun delvis med held. R. kaldes i Norge
ofte feilagtig regnbuelaks.
Regnemaskiner. Regnebrettet, romernes abacus (s. d.),
med kugler eller knotter til at forskyve paa parallele
sprinkler eller spor, blev alm. benyttet i Vest Europa til
mekanisk udførelse af addition og subtraktion lige til i
17 aarh., og er endnu i brug i Rusland (stschoty), Kina
(suân-pân) og Japan (soro-ban). For multiplikation og
division har J. Nepers regnestave været meget benyttet.
Disse og en række andre regneapparater kan kun bruges
til meget enkle
regninger. Langt
større effekt har
de nyere egentlige
r., som kan siges
at datere sin
oprindelse fra
konstruktioner af
Blaise Pascal
(machine arithmétique,
1642) og G. W.
Leibniz (machina
arithmetica, 1671).
Man har maskiner
specielt indrettet
for addition; som
nutidens ypperste
af disse maa
nævnes «Burroughs>
Regnemaskinen «Barroughs
af, komme af; bero paa. t. de ligne,
siegte paa ; være i smag, i stil med.
se (bien) t. ogs. være, sidde sUlle,
være forsigtig, tage sig (vel) i agt.
Tenne ® f, laavebro, -gulv.
tennis (5) tennis(bold).
tenon @ & ® m, (sinke)tap;
(e) ogs. nedtappe (i); staa med tap
i ; (f) ogs. blyindfatning (om vinda),
tenon-saw @ sink(e)sag.
tenor — ® Tenorm - @ tenor
— (D ténôr m. Se ogs. tenorist.
tenor (e}, ténor (g m, tenor;
(e) ogs. præg, karakter ; (tanke)gang,
retning, mening, aand; ordlyd;
gjenpart.
tenor-drum @ hvirveltromme,
tenorist, tenorsanger — ®
Tenorist, Tenorsänger m - (e)
tenor singer — ® ténor m.
tenor-fiolin (e) bratsch,
ten-pins (i) kegler,
tense (e) spændt, stram(met).
tense (e) (gramm.) tid.
tenseness ^ spænding, stram-
’^’tensi(bi)lity @ strækkelighed.
tensible, tensile @ strækkelig.
tension @ & (f) f, spænding.
stramning; anspændelse; @ ogs.
spændkraft.
tensity (e) spænding, stramning,
tensor @ spændemuskel.
tent (e), tente (g f, telt;
(kirurgi) charpidot; (e) ogs. tintevin ;
(D ogs. garn (jagt).
tent @ bedække; forsyne med;
anbringe i telte; holde aaben med
charpi ; sondere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
