Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regnepenge ... - Ordbøgerne: T - tentacle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
Regnepenge—Regnmaaler
22
og «Pike», der har naaet en fænomenal
fuldkommenhed. Der gives over hundrede modeller af disse
maskiner, saa at de kan faaes specielt indrettet til de
forskjellige slags arbeider. Regningen foregaar ved
ned-trykning af taster, som er ordnet i rækker med tallene
1 — 9, en række for hver sifferplads, almindelig 9—10,
ja endog op til 17 sifre, der kan afdeles i flere sektioner,
som hver for sig adderes med en eneste liden
sveiv-bevægelse (eller, dersom maskinen er forbundet med
elektrisk motor, ved nedtrykning af en taste) og dertil
samtidig skriver tallene. Disse maskiner kan saaledes
benyttes til originalarbeider som statistik,
specifikationer etc. Til denne klasse r. hører ogsaa «Gomptograph»
og «Dalton». Herhen hører ogsaa to norske maskiner,
konstrueret af mekaniker A. Moe, nemlig «Kosmos» (ved
E. Lange & co., Kra.) og en nyere, «Additor» (ved
Knudsen & Bommen, Kra.). Disse maskiner behandles paa
«Additor».
Hegnemaskiner:
«Briinsviga
samme maade som de foran nævnte, men skriver ikke
tallene; disse kommer frem i en række smaa aabninger
ovenfor tasterne. Følgelig er disse maskiner ogsaa meget
billigere end de andre; de egner sig fortræffelig ogsaa
til multiplikation ved en ganske sindrig liden
indstillings-indretning. — Som specielle maskiner for subtraktion,
multiplikation og division er «Brunsviga» og «Odhner»,
begge af omtrent ens konstruktion. Disse er for tiden
de mest anvendte og benyttes i stor udstrækning af
matematikere hele verden over. «Brunsviga» fabrikeres
i flere forskjellige fuldkomnere variationer til forskjellige
specielle brug. — « Burroughs»-fabriken har ogsaa under
arbeide en additionsmaskine med tilbygning af en
skrivemaskine, der altsaa kun skriver tekst. [Litt. : R. Mehmke,
«Numerisches Rechnen» i «Encyklopädie der
mathematischen Wissenschaften», I, 1 (Leipzig 1898—1904}.]
Regnepenge, se Jetons.
Regnestav. Den iogaritmiske r. el. G un ter-skala
er opfundet af Gunter fra Herford omkr. 1620 og tjener
til udførelse af regneoperationer (multiplikation, division,
potensering, roduddragning), naar man kan nøies med
en tilnærmet nøiagtighed, sedvanlig de tre eller fire første
sifre i resultatet. Den moderne r. bestaar af to inddelte
Regnestav.
skalaer med logaritmisk inddeling, som kan forskyves ved
siden af hverandre. To tal multipliceres ved at addere
de til tallene svarende længder paa skalaerne, de
divideres ved at subtrahere længderne og aflæse henholdsvis
sum og differens paa den logaritmiske inddeling. Paa fig.
aflæses f. eks., at 2.6 X 2 5.2; 2.6 X 5.0 = 13.0 o. s. v.
tentacle—tenure
Régnier [rené], Henri François Joseph de
(1864—), fr. forfatter, begyndte som parnassianer i sin
svigerfader Heredias manér; siden kom han under
Mailarmés indflydelse og blev symbolisternes chef efter
Moréas. Uden længere at tilhøre nogen bestemt skole
er han en meget fin og nobel digter med et meislet
sprog, som han efter enkeltes mening undertiden
elabo-rerer for meget. Han har ogsaa skrevet vellykkede
fortællinger og romaner, et teaterstykke («La gardienne»)
og kritiske essays. (Jfr. «Samtiden» 1898, «Ord och
bild» 1898.)
Régnier/^/eney, Mathurin (1573—1613), fr. forfatter,
skaberen af den klassiske satire i Frankrige; gjorde som
diplomat en reise til Rom, blev kannik i Chartres og
førte et lystigt liv trods sin fattigdom. Hans 16 satirer
giver i ledige og ugenerede vers og i et af regler og
syntaks lykkelig uafhængigt sprog en række drastiske
og paa kornet tagne billeder fra samfundslivet i Henrik IV’s
tid; han er her en forløber for Molière og La Bruyère.
Hans epistler og elegier har ingen betydning.
Regning er i varehandelen det aktstykke, som
sælgeren, hvor handelen ikke er skeet kontant, tilstiller
kjø-beren, og som foruden sælgers og kjøbers navne
indeholder opgave over de solgte varers art, mængde og pris
samt sælgerens deraf følgende tilgodehavende. Ved r.
fastslaaes mellemværendet, hvorfor den har retslig
betydning. Angaaende fristen for en r.s oversendelse
hersker forskjellige koutumer; medens alm. detaljister
ordentligvis sender den straks, er fristen i andre tilfælde
(f. eks. for boghandlere) op til et aar.
Regningsmynt, mynt, som udgjør en antaget
beregningsenhed i en stats myntvæsen, uden at der præges
tilsvarende mynter af samme navn, f. eks. den nordiske
mark og det engelske pund i middelalderen. I Norge
og Danmark spillede den hamburgske mark banco stor
rolle. Kurantdaleren var ogsaa nærmest r.
Regnitz, bielv til Main, dannes i nærhe len af Fürth i
Bayern, ved sammenløb af Rednitz og Pegnitz, gaar mod
nord og optages af Main ved Bischberg. Længden,
regnet fra udspringet af Rednitz, er 210 km., nedbøromraadet
udgjør omkr. 7500 km.^
Regnmaaler, apparat til at msale mængden af det paa
jorden faldende regn. Bestaar af et kar med en aabning,
som stilles vandret og
som opfanger
regndraa-berne. Kan have
forskjellig form og
størrelse. Den norske r. er
rund, og dens aabning
dannes af en afstumpet
hul kegle, som nedentil
er forbundet med en
hul kegle, som vender
spidsen nedad og i
denne spids har et fint
hul. Denne kegle hviler
paa en ret cylinder,
som har en tud paa
den ene side og en hank paa den anden. Det regn,
som falder indenfor aabningsfladen, samler sig paa den
nedre kegle og drypper gjennem det fine hul ned i
•330
30
-ErS
Hegnmaale
tentacle (e), tentacule ® m,
føletraad, fangarm,
tentateur ® m, frister,
tentation (f) f, fristelse,
tentative (ej forsøg(svis),
eks-periment(al).
tentative (?) f, forsøg,
tente-abri (e) & ® f, (mil.)
(skjerm)telt.
tenter (j^ klæderamme; lade
sig strække (tøi); spænde paa
ramme, be on the t.S være i
sterk spænding.
tenter (f) forsøge, (sætte paa)
prøve, friste; lokke.
tenter-hook © spændekrog,
rækkenagle.
tentful © telt (fuldt),
tenth @ tiende(del).
tent-stitch @ platsting.
tenture ® f, tapet;
(vægge)-betræk; tapetsering,
tent-wort @ (bot.) burkne,
tenu ® tynd, fin.
tenue (f)f, holden; (be)styrelse ;
førelse ; afholdelse (af møde osv.) ;
holdning, anstand; maade at føre
sig paa; dragt, antræk; uniform,
tout d’une t. i flugt;
sammenhængende.
tenuifolious @ tynd-,
smalbladet.
ténuirostre ® tyndnebbet.
tenuis (e) tenuis, haard med
lyd.
ténuité ® f, tenuity @
tyndhed, finhed, smalhed.
tenuous @ tynd; fin; smal.
ten ure (e) besiddelse(svilkaar) ;
ydelser til jordeieren; (tjeneste)tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
