Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regnepenge ... - Ordbøgerne: T - tentacle ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
teokrati—teppe
23
Regnspover—Regulære system
24
cylinderen. Her er det beskyttet mod fordunstning.
Aabningsfladen er 225 cm.’^ dens tvermaal 169.25 mm.
Til r. hører et maa legi as, en glascylinder med
indridset maalestok. Vandet heldes fra r. gjennem tuden
i maaleglasset, og dets høide aflæses paa maalestokken.
Denne er forstørret i samme forhold til virkelige
millimetre som r.s aabningsflade er større end maaleglassets
tversnit.
Regnspover, se Spoveslegten.
Regntid. Det er indenfor den varme zone, at regn
falder saa godt som udelukkende paa en bestemt tid af
aaret, medens de andre maaneder er tørre. Mellem 10°
nord og syd for ækvator falder r. som regel paa den
tid, da solen staar høiest. Da dette finder sted to gange
om aaret, bar disse strøg to r. Længere fra ækvator er
der kun en r. ved solens høieste stand.
Regnvand, se Vand.
Regress. Naar en veksel (eller check) ikke ved
forfaldstid betales af akceptanten (ved egne veksler
trassenten), har vekseleieren ligeoverfor trassenten og endossentern e
krav paa betaling af vekselens beløb med renter,
omkostninger m. v., den saakaldte betaling s-r. R.-fordringer,
der kan inddrages ved recambioveksel (se R e c a m b i o),
er knyttet til iagttagelse af visse former, f. eks. optagelse
af protest og sagsanlæg inden en bestemt frist.
R.-fordringer gaar over paa den endossent, som indfrier vekselen.
De nærmere regler indeholdes i veksellovens kap. 8.
Ogsaa hvor en veksel ikke akcepteres eller akceptanten
gjør konkurs før forfaldsdag, kan vekseleieren gjennem
vekselsøgsmaal kræve sikkerhed stillet, den saakaldte
sikker heds-r., se veksellovens § 25 ff. R. bruges
forøvrigt ogsaa overhovedet om det krav, som en person
(f. eks. en forlover) erhverver ved at indfri en forpligtelse,
som principalt paahviler en anden.
Reguladetri. Fra ældgammel tid af indeholder
regnebøgerne en mængde opgaver, som handler om to par
størrelse, som enten er ligefrem eller omvendt
proportionale (d. V. s. som vokser i samme eller omvendt
forhold). Tre af størrelserne er givet, og det gjælder at
finde den fjerde. Eks. 1. Naar 5 liter af en vædske
veier 4.3 kg., hvor meget veier da 3 liter? 2. Naar 12
heste har foder nok i 15 uger, hvor længe vil da samme
fodtrmængde vare for 20 heste? I eks. 1 er størrelserne
ligefrem, i eks. 2 omvendt proportionale. I ældre tider
løstes den slags opgaver efter mekaniske regler, deraf
navnet (kaldes ogsaa den «gyldne regel», kjøbmændenes
hovednøkkel O.S.V.); nu sker det i alm. gjennem
ræsonnement, idet man reducerer til enheden; i eks. 1 finder
man saaledes først hvad 1 liter veier. — Naar opgaven
omfatter tre, fire eller flere par størrelser, kalder man
det en sammensat r.-opgave.
Regulativ (lat.), forskrift, rettesnor.
Regulator tjener til at paavirke en maskine eller et
apparat, saaledes at driftsresultaterne enten holder sig
tilnærmelsesvis uforandret, eller saa at de forandrer sig
paa bestemt tilsiglet maade. Man har saaledes træk-r.,
som drives ved urverk og regulerer trækken i et ildsted,
overensstemmende med tiden fra sidste paafyring,
vandstand s-r, som bevirker, at vandstanden i et kar holdes
inden bestemte grænser. Mest anvendes dog
hastighed s-r., som benyttes for at holde en maskines om-
dreiningstal mest mulig konstant. Selve r. er da for det
meste en een tri fugal-r., hvor vegter, svingbare eller
forskyvbare, holdes i omdreining og af modvegter eller fjære
føres indover mod omdreiningsaksen, men af
centrifugalkraften (s. d.) drives udover. Ved øget eller mindsket
(unormalt) omdreiningstal vil enten centrifugalkraften
eller modvegten faa overhaand, saa r. bevæges, og denne
bevægelse benyttes ved dampmaskiner til at forstille
styreorganerne for damptilførselen, saa at denne tilpasses
arbeidsforbruget, medens den ved turbiner kun bevæger
styringen for en saakaldt servemotor, som bevæger
regu-leringsorganerne paa turbinen. Ved eksplosionsmotorer
benyttes r.-bevægelsen som oftest til at bevirke
udeladelsen af en eller flere eksplosioner, naar
omdreinings-tallet er blevet for stort. Centrifugal-r. er udført i
mange forskjellige konstruktioner, tilpasset til forskjellige
fordringer til dens følsomhedsgrad o. s. v. For
skibs-dampmaskiner har man forsøgt r., som skulde forstille
dampventilen, naar propellen i sjøgang kom for nær
vandoverfladen og derfor fik for stort omdreiningstal.
Man har hertil benyttet det varierende vandtryk paa
skibsvæggen i nærheden af propellen til at bevæge
regulatoren, men uden fuldt tilfredsstillende resultat.
Regulere (lat.), bringe i orden, gjøre lige, regelmæssig,
bestemme.
Regulering. Med r. betegnes den maade, hvorpaa
bebyggelsen i tætbebyggede strøg og især i byerne ordnes
for paa en tilfredsstillende maade at kunne møde de
forskjellige krav, som stilles af hensyn til trafiken samt af
sanitære og æstetiske hensyn. Allerede storbyerne i
oldtiden blev reguleret efter bestemte principer, særlig de
græske og romerske byer, hvis gader og pladsanlæg ofte
dannede prægtige og storstilede anlæg efter et
forholdsvis regelmæssigt og symmetrisk system. De
middelalderlige byer, der blev indesluttet mellem trange bymure,
anlagdes og bebyggedes mere koncentreret og paa en
temmelig tilfældig og uregelmæssig maade, medens de
moderne byer atter reguleres efter principer, der mere
nærmer sig de gamle klassiske forbilleder. I den sidste
tid er dog et mere frit system atter blevet alm., og de
regelmæssige anlæg afbrydes nu gjerne af svungne
gadeløb og forholdsvis uregelmæssige pladsanlæg, der saa
praktisk som muligt ordnes efter trafikforholdene og den
naturlige terrændannelse. De indre bydele med den
sterkeste trafik reguleres gjerne med retlinjede gader,
der oftest skjærer hinanden i rette vinkler, det saakaldte
schakbretsystem, medens de ydre bydele gjennemskjæres
af diagonale gadeløb eller brede, ringformede boulevarder,
der ofte afbrydes af aabne beplantede pladsanlæg og parker.
Reguleringsloven, se Vasdrag og Lovgivning.
Regulus, Marcus Atilius, rom. feltherre af
plebeiisk siegt, konsul 267 og 256 f. Kr.; sidstnævnte aar
foretog han under den første puniske krig et tog til Afrika
og truede Karthago, men blev slaaet af Xanthippes ved
Tunes (255). Sagnet fortæller, at han derpaa sendtes til
Rom for at forhandle om fred, men fraraadede sine
landsmænd denne, vendte tilbage til fangenskabet og blev
grusomt henrettet.
Regulær (mat.). Om r. mangekanter og polyedre
s. d. art.
Regulære system, se Krystal.
teokrati - ® Theokratie f —
@ theocracy - ® théocratie f.
teolog — ® Theolog m - @
theologian, divine — ©théologien;
(student) étudiant (m) en
théolo-gie.
teologi - ® Theologie f — ©
theology, divinity - (f)
théologie f.
teologisk — ® theologisch —
(e) theologic(al) ~ (|) théologique;
(faculté f, professeur m) de théologie.
téorbe ® m, (mus.) teorbe
(baslut).
teoretiker — ® Theoretiker m
- (e) theorist — ® théoricien m.
teoretisere — ® theoretisieren
- @ theorize — (f) théoriser,
teoretisk — (t) theoretisch —
theoretical — (f) théorique(ment).
teori - ® Theorie f - (e) theory
- (D théorie f.
teosof - ® Theosoph m - (e)
theosophist - ® théosophe m.
teosofi — ® Theosophie f —
© theosophy — (?) théosophie f.
teosofisk — (t) theosophish
-©theosophic(al) — (f) théosophique.
tepefaction © lunkning,
tepefy © lunke; blive lunken.
tepid ©, tépide ® lunken,
tépidité ® f, tepidity,
tepid-ness © lunkenhed,
tepor © lunkenhed,
tepotte — (g) Theetopf m — ©
tea-pot — ® théière f.
teppe — ® Teppich m, Decke f
- © carpet; (scenet.) curtain - ®
(gulv-, bordt.) tapis m; (reise-,
senget.) couverture; (stukket) courte-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
