Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rejicere ... - Ordbøgerne: T - terrestre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
Rejicere—Rektificere
34
hendes verdensberømmelse blev fastslaaet (Gathérine i
«M.me Sans-Géne», Zaza, Sappho i «Sappho»). Nu har
hun sit eget teater i Paris. Hendes uskjønne ydre og
ru stemme virker først frastødende, men spillets rigdom
og glød, den inderlighed, hvormed hun tager sine
opgaver, og den kunst, hvormed hun karakteriserer, gjør
hende til en af nutidens største sceniske kunstnere.
Rejicere (lat.]^, forkaste, afvise; r ej e’kt, forkastet,
bartvist (ved en eksamen).
Rekapitulation (lat.), forkortet gjengivelse af
hovedpunkterne i en fremstilling (en tale, et regnskab o. s.v.);
rekapitulere^ foretage en r.
Rekapitulation, fornyet engagement af hvervet befal,
spil m. V., som har udtjent den tid, de har forpligtet
sig til at tjene.
Reklamation (lat.), tilbagefordring, indsigelse;
reklamere, foretage en r.
Reklame (fr. ; eg. af lat. reclamo, jeg udraaber
gjentagende), bekjendtgjørelse gjennem en avis, særlig hvor
dette sker i opsigtsvækkende form; ofte brugt i
nedsættende betydning om markskrigerisk anbefaling. Trods
misbrug og overdrivelser udgjør r. et vigtigt træk i
nutidens forretningsliv og ikke mindst i den moderne
presse. Den spiller en overordentlig betydningsfuld
økonomisk rolle, optræder under de mangfoldigste former
og anvendes med største opfindsomhed paa alle mulige
omraader, ikke blot af forretningsstanden, men ogsaa
af kunstnere, politikere, ja i Amerika endog af prester.
Om folk, der søger at vække opsigt for sin person eller
sin virksomhed, benyttes derfor ofte betegnelsen
«reklamehelt». Større forretningshuse, ogsaa i den senere tid i
Norge, har undertiden en i r.-væsenet særlig sagkyndig
person til at forestaa og redigere sin avertering. [Litt.:
H. Scheibler, «Haandbog i det moderne reklamevæsen»
(1898); Liesenberg, «R.» (Neustadt a. d. Haardt 1912).]
Rekling, se Rav.
Reknes hospital i Molde var tidligere et hospital
for spedalske, men blev 1896, da hyppigheden af denne
sygdom efterhaanden var aftaget betydelig, nedlagt som
saadant og omdannet til et statssanatorium for
lunge-tuberkuløse. I nærh. udsigtspunktet Rekneshaugen.
Rekognoscëring(lat.), nærmere undersøgelse af terræn,
eller fiende. Terræn-r. foretages gjerne af officerer
for at bringe paa det rene f. eks. en forsvarsstillings
brugbarhed og mangler, passager over en elv, en veis
fremkommelighed. Taktiske r. udføres af patruljer,
i vigtige tilfælde ført af officerer, for at udforske fiendens
styrke, gruppering m. v. Kan patruljer ikke skaffe disse
oplysninger, bruges stundom r. med vold, idet en
forholdsvis mindre styrke gaar til angreb for at forlede
fienden til at røbe sin stilling. Men man kan derved
let paadrage sig betydelige tab og indvikles i alvorligere
kamp end tilsigtet. _
Rekommandation (lat.), anbefaling;
rekommandere, anbefale.
Rekommandere, betegnelse for postforsendelser, som
kun maa udleveres mod adressatens kvittering. Kun
breve, brevkort og korsbaandsforsendelser kan r.s. I
tilfælde af tab betales der afsenderen en erstatning, som
internationalt er fastsat til 50 frc., uanseet forsendelsens
indhold, og indenrigs i Norge udgjør 20 kr.
terrestre terrestrial (e)
jord-; jordisk; © ogs. jordboer.
terretenant © besidder,
terreux (g jordagUg, -holdig;
jord-; (ansigtsfarve) gusten, graa.
terrible © & ® frygtelig,
skrækkelig.
terrien ©(m): (seigneur) t.,
grand t. godseier, jorddrot.
aristocratie (f) t.ne godseierparti.
terrier © & (î) m, (dyrs) hule,
hi ; grævlingehund (= ® chien t.);
© ogs. jordebog, matrikel,
ter Hère (f) f, jordgrav.
terrifiant terrifie ©
frygtelig, skrækindjagende.
terrifier terrify ©
skræmme, forskrække.
terrin — ® Terrine, Suppen-
terrestre—terrorisme
Rekompensation (lat.), erstatning, godtgjørelse;
rekompensere, godtgjøre.
Rekonstruere (lat.), føre tilbage til det oprindelige
udseende, gjenopbygge; rekonstruktion, gjenopførelse.
Rekonvalesce’ns, den tid, i hvilken den syge efter
en sygdom kommer til kræfter og helbredes;
rekonvalescent, en syg, som har overstaaet en sygdom og
holder paa at gjenvinde sine kræfter.
Reko^rd, eg. vidnefast sportsbedrift, d. e. en bedrift,
som er optaget i bekræftet beretning om den anledning,
da bedriften blev øvet. Da den største interesse knytter
sig til de bedste bedrifter, er r. mere og mere, og i
nutidens høit organiserede sportsliv ganske gaaet over til
at betegne en bedstebedrift. Alt efter de forskjellige
idrætsgrene bruges begrebet r. forskjellig. F. eks. en
travers r. er dens bedste tid over 1000 m. maalt i et
løb, som traveren selv har vundet. I fri idræt er mandens
r. hans bedste præstation i vedkommende idrætsgren.
Den bedste præstation paa norsk bane i offentlig
konkur-rance kaldes norsk r., smig. v e r d e n s-r., bane-r.
Rekreation (lat.), forfriskelse, oplivelse; rekreere,
forfriske, oplive.
Rekrudesce’ns (lat.), forværrelse af en sygdom.
Rekru’t, ung soldat, der endnu ikke er saaledes
uddannet, at han er skikket til at indsættes i feltafdelingen.
R.-uddannelsens grundighed har afgjørende betydning
for afdelingens feltmæssige brugbarhed. R.-skolens
varighed er hos os for tiden (1912) ved infanteriet og
fæstnings-artilleriet 48 dage, ved kavaleriet 102 dage, ved
feltartilleriet 92 og ved ingeniørtropperne 72 dage. Fra
mange hold kræves infanteriets r.-skole øget til 60 dage.
Rekstad, John Bernhard (1852—), n. geolog,
real-kand. 1887, 1887—96 lærer ved de høiere skoler paa
Røros, Namsos og Lillehammer, 1896—1900 adjunkt ved
Bergens katedralskole og fra 1900 første geolog ved Norges
geologiske undersøgelse. Han har beskjæftiget sig med
bræstudier, befc5r saaledes i 1890 og 1891 Svartisen, og
med undersøgelser af vort lands istidsafleiringer. For
Norges geologiske undersøgelse har han udført geologisk
kartlægning, særlig paa Vestlandet, i Jotunheimen og i
Nordlands amt. Har udg. en række geol. afhandlinger.
Reksteren, 36.66 km.^ stor, bjergrig ø, Tysnes herred,
Søndre Bergenhus amt. R. er ved Søreidviken og det
trange, krogede Baardsund skilt fra Tysnesøen i øst.
Fra øen Hofteren i vest er den skilt ved den
forholdsvis brede fjord Langnuen, hvorigjennem den vanlige
dampskibsled gaar. Vestkysten er steil og spredt
bebygget, østkysten har slakere skraaning og tættere
be-bygning. I 1900 633 in db.
Rekta^ngel (mat.) er en firkant, hvis vinkler alle er
rette. R. er et parallelogram, de modstaaende sider er
lige store, diagonalerne er lige store. R.s fladeindhold
er længden gange bredden.
Rekta’ngelkart, se Kart, bd. IV, sp. 1014.
Rektangulær, formet som et rektangel.
Rektascensiön. En stjernes r. er buen af himmelens
ækvator fra væderpunktet (s. d.) mod øst til
deklinations-cirkelen (se Deklination) gjennem stjernen. R.
regnes i grader eller timer, idet {hora, time) = 15°;
(minut) = 15’; 1« (sekund) = 15".
Rektificere (lat.), foretage en rektifikation (s. d.).
sehüssel f - © tureen - ®
terrine, soupière f.
terrine ® f, terrin; kold
postei.
terrinée (?) f, terrin fuld, en
hel terrin.
terrir ® lande; gaa i land for
at lægge eg (skildpadde).
territoire ® m, territory @
territorium.
territorial @ & ® territorial(-),
jord-, grund-.
territs (e) pi, optøm(me)nøkIer.
terroir (|) m, jordbund,
jordsmon.
terror @ skræk, rædsel,
terrorisere — ® terrorisieren
- © keep in terror, terrorize-®
terroriser.
terrorisme — ® Terrorismus
2 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
