Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rejicere ... - Ordbøgerne: T - terrestre ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
terrorist—tessellate
Rektifikation betegner en passende ledet destillation,
hvorved en foreliggende vædske faaes i renere tilstand.
Dreier det sig f. eks. om at fjerne vand, der er tilstede
som urenhed, kan man rektificere over kalciumklorid,
brændt kalk, potaske, afvandet glaubersalt o. s.v. Man
ryster opløsningen med disse stoffe, hvorved vandet
opsuges, filtrerer og destillerer vædsken. Specielt betegner
r. den fremgangsmaade, man anvender for at fremstille
en koncentreret og ren spiritus af en fortyndet, og r.
sker her i særlige r.s- eller kolonneapparater (se S p i r i t u s).
Rektifikation (mat.) af en krum linje vil sige
bestemmelse af dens længde, maalt med den retlinjede
enhed. Da en krum linje ikke kan deles i retlinjede
stykker, definerer man dens længde paa følgende
maade: Man trækker en brækket linje mellem buens
endepunkter, saaledes at de enkelte dele bliver korder.
Naar man nu øger kordernes antal paa en saaden maade,
at hver enkelt af dem nærmer sig mod nul, vil den
brækkede linjes længde i alm. nærme sig mod en
bestemt grænseværdi: buens længde.
Re’ktor (lat., «styrer»), bestyreren af en høiere skole
(især statsskole); universitetets leder, valgt hvert tredje
aar i alm. professormøde. (Jfr. Rector magnificus.)
Rekuperativ-fyring (smig. Regenerativ-fyring) er
en art gasfyring (s. d.), der udnytter varmen af
for-brændingsgaserne, som forlader en industriel ovn, paa
den maade, at de passerer tyndvæggede chamotterør,
medens gas og forbrændingsluft passerer paa rørenes
anden side og saaledes forvarmes, inden de blander sig
og forbrænder i ovnen. R. anvendes f. eks. ved gasverker
og glashytter.
Rekurre’nte rækker (mat.) er en række tal, naar der
mellem hvilkensomhelst n paa hverandre følgende led
bestaar en lineær ligning. Kjender man denne ligning
og de 71—1 første led, kan alle følgende beregnes. R. r.
behandledes først af Moivre.
Rekviem (hvile) kaldes den katolske messe for de
afdøde: Requiem æternam dona eis, Domine. Foruden
denne indledning bestaar messen af flere andre
hoved-og undersatser som kyrie, offertorium, sanctus, agnus
dei m. v. Berømte r. er komponeret af Mozart,
Gheru-bini, Berlioz, Verdi, Brahms, hvis «Deutsche R.» dog
mere har formen af sørgemusik i alm.
Rekvire’nt, betegnelse for den, som begjærer en
auktions-, arrest-, konkurs- el. 1. forretning fremmet.
Rekvirere (lat.), fordre, inddrive.
Rekvisitt (lat.), fornødenhed, fornødent tilbehør.
Rekyl er den bevægelse bagover, som ethvert
skyde-vaaben faar ved skudløsningen. Den øger med
projektilets og ladningens vegt og med udgangshastigheden,
aftager med skydevaabenets vegt (se Lavet, H aa
udskyde v aaben, Maskinskyts).
Relaislinjer [rølæ-] bestaar af smaa poster af kavaleri
eller hjulry ttere (sjelden infanteri), som udstilles 10—20—30
km. fra hinanden for hurtig at besørge overbringelse af
skriftlige meddelelser mellem langt adskilte afdelinger.
Et par mand skal derfor altid være parat til at ride ud.
Relata refëro (lat.), «jeg fortæller, hvad der er
fortalt mig», d. e. jeg indestaar ikke for sandheden.
Relation (lat.), beretning; (indbyrdes) forhold.
Re’lativ(lat.), seet i forhold til noget andet, mods.absolut.
Rektifikation—Religion
36
Relativitëtsprinci’pet i mekaniken siger, at alene
relative bevægelser kan iagttages. Et legemes hastighed kan
kun maales, naar det iagttages fra et andet, der betragtes
som værende i ro (jfr. Bevægelse). Visse eksperimenter,
som A. Michelson (s. d.) har udført, viser, at dette r. ogsaa
maa udstrækkes til optiske fænomener, saaledes at
lysfænomener, som vi iagttager i vore optiske instrumenter,
er uafhængige af jordens bevægelse i verdensrummet, med
andre ord: de forløber som om lysæteren deltager i
instrumenternes og luftens bevægelse med jorden, i strid
med, hvad det ligger nær at slutte af lysets aberration
(s. d.). For at løse vanskelighederne har man udvidet r.
til ogsaa at gjælde tiden, der opfattes relativt i lighed med
hastigheder, saaledes at en tidsangivelse skal afhænge af
iagttagerens bevægelsestilstand. De fornemste pionerer for
denne «nye mekanik» er H. A. Lorentz, A. Einstein og H.
Minkowski. Blandt konsekvenser af dette r. kan nævnes:
Et legemes masse er ikke, som Lavoisier lærte, konstant,
men tiltager med hastigheden og bliver, naar denne
nærmer sig lysets, uendelig stor, hvorfor et legeme
overhovedet ikke skal kunne antage lysets hastighed. At massen
virkelig tiltager med hastigheden er bekræftet ved
maa-linger af elejitronernes masse i ß-straaler fra radium.
Relegation (lat.), bortvisning fra et universitet;
relegere, bortvise. § 39 i n. lov af 9 okt. 1905 opstiller to
slags disciplinærstraffe, som universitetets styre kan
anvende overfor de studerende, irettesættelse og r. R. kan
ske for bestemt tid eller for bestandig; sker den for
længere tid end ét aar, kan studenten indanke kollegiets
kjendelse for høiesteret. Taber nogen studerende de
statsborgerlige rettigheder som følge af endelig
straffedom, skal han relegeres for den tid, for hvilken han
er frakjendt disse rettigheder (universitetslovens § 40).
Universitet i Kra. har altid, fraregnet en periode i
1880-aarene («bohême-tiden»), udøvet sin
disciplinærmyndighed med stor moderation.
Releva^nt (lat.), vigtig, betydningsfuld.
Relieff (fr., af lat. relevare, opløfte, fremhæve) betegner
billedlig, plastisk fremstilling i forbindelse med en flad
eller krum baggrund. Haut-r. betegner høit r. med
den billedlige fremstilling i naturlige proportioner foran
baggrunden ; b a s-r. er lavt r., hvor dybdeforholdene er
sterkt forkortet; desuden mellemformer (demi-r.).
Relie^Çskrift, se Blindeundervisning.
Religion (lat., udledes af relegere, overtænke, overveie,
eller af religare, binde, sammenknytte) betegner
menneskets forhold til Gud. Dette forhold er ikke en rationel
tankeoverbevisning, men et praktisk livsforhold. I r.
søger mennesket samfund med den magt, som hersker
i tilværelsen, et samfund, som former sig i en praktisk
henvendelse og et gjensidigt meddelelsesforhold. R.
udspringer af bevidstheden om menneskelivets begrænsning,
usikkerhed og forkrænkelighed. Derfor er den religiøse
følelse formelt afhængighedsfølelsen af den magt, som
raader i verden. Positivt har den religiøse følelse meget
forskjelligt indhold efter de forestillinger, som
menneskene gjør sig om denne magt. R.s grundstemning er
ærefrygt, dels overveiende frygt, dels overveiende tillid
forbundet med ydmyghed overfor den ubetinget ophøiede
magt, som mennesket dyrker. R.s praktiske
ytringsformer er fremforalt bøn, offer og kultus; da r. altid
m, Schreckenherrschaft f — ©
terrorism — (D terrorisme m.
terrorist — ® Terrorist,
Schreckensmann m — (g) terrorist
— (D terroriste m.
terræn — (t) Terrain n — (e)
country; (ogs. fig.) ground — ®
terrain m.
ters - ® Terz f - © tierce
-® tierce f.
terse © net, smuk, fin.
terseness © nethed, finhed,
terser ® se tercer.
terske - ® dreschen — ©
thrash — ® battre (en grange).
terskel - ® Schwelle f — ©
treshold — ® seuil m.
terte - ® Torte f - © tart —
® tarte f, flan m.
tertefin, -pen — ©zimperlich
- © prudish - ® prude.
tertian © som indtræffer hver
tredje dag; andendagsfeber; 3,18
hl. (vinmaal).
Tertia ® f, tredje klasse i en
latinskole (regnet ovenfra).
Tertianer ® m, elev i en
latinskoles tredje klasse.
tertiate © gjøre, udføre for
tredje gang.
tertiær — ® tertiär — ©
tertiary - ® tertiaire.
tertre ® m, (liden) (jord)haug,
tue; gravhaug.
tesil - ® Theesieb n — ©
tea-strainer — ® passe thé m.
tessellate © indlægge med
mosaik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
