Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Religionsfilosofi ... - Ordbøgerne: T - tessellé ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
37
Religionsfilosofi—Rembesdalsfossen
38
virker samfundsdannende, afføder den tillige bekjendelse,
lære, liturgi o. s. v. R. er almenmenneskelig, for saa
vidt der ikke findes noget folkeslag uden r. Det er
r.s-historiens opgave at undersøge de forskjellige r.s
oprindelse, indhold og historie. Dog lader der sig ikke
historisk give nogen almengyldig bestemmelse af r.s
væsen, da de enkelte r. netop har sin eiendommelighed
i de træk, hvorved de adskiller sig fra hinanden. Da r.
baade er forskjellig fra videnskab, kunst og moral, kan
dens indhold ogsaa gjøres til gjenstand for en
selvstændig undersøgelse. Dette er r.s-filosofiens og
r.s-psykologiens opgave. I modsætning til disse er teologien
den videnskab, som ud fra r. søger at fremstille dens
indhold og paavise dens sandhed. Adskillelsen mellem
de forskjellige r. forudsætter et normbegreb af, hvad r. er.
Ud fra kristelige forudsætninger er den israelitisk-kristelige
r. aabenbarings-r. i modsætning til de andre r. som natur-r.
Religionsfilosofi, den tænkning, som til gjenstand
har det religiøse problem og særlig dets forhold til den
menneskelige natur. R. er bl. a. behandlet af R. Nielsen
(1869) og_H. Høffding (1901).
Religionsfred, siden reformationen navn paa alle de
fredsslutninger, som har truffet afgjørelser om religiøse
forhold. Mest kjendt er Augsburgerfreden (1555) og den
westfalske fred (1648).
Religionsfrihed, individets ret til offentlig, uforstyrret
af statsindgreb, at øve den religion, han bekjender sig
til. Først med de moderne grundlove sikres som regel
fald r. Norsk grl.s § 2 havde oprindelig følgende tillæg:
cAlle kristelige religionssamfund tilstedes fri
religions-øvelse», men det kom ikke med i selve grundloven
(vistnok som følge af en redaktionsfeil). Principet
gjennem-førtes dog først hos os ved dissenterloven af 16 juli
1845, udbedret ved lov af 27 juni 1891. I 1851 ophævedes
grundlovens forbud mod jøders adgang til riget, 1896
mod munkeordener. Saa nu er det alene jesuiter, som
«ikke maa taales» (§ 2). Grundlovens krav til alle
embedsmænd om at bekjende sig til den norske statskirke (grl.s
§ 92) gjælder kun for statsraader, geistlige og visse lærere
(se lov af 21 juli 1894 nr. 1).
Religionshistorie, betegnelse for den ene af
religionsvidenskabens to hovedformer (den anden er
religions-psykologi), vil sige en ud fra videnskabelige principer
foretagen undersøgelse og beskrivelse af de forskjellige
religioner, slig som disse fremtræder i sine gjennem
tiderne skiftende udviklingsformer. Hvor der foreligger
religiøse dokumenter, maa den moderne kildekritiks
metoder komme til anvendelse. Som hjælpevidenskaber
i forhold til r. kan anføres filologi og historie, arkæologi,
etnografi og folkeforskning (folklore).
Religionspsykologi, ved siden af religionshistorie
en hovedform af religionsvidenskaben, har til opgave
at undersøge, hvad der er det karakteristiske ved de
religiøse forestillinger, samt se til at bringe paa det rene,
hvorledes disse forestillinger opstaar, og studere dem
under deres udvikling. For dette studium har de
moderne psykologiske undersøgelser af hallucinationer,
suggestioner etc. en ikke ringe betydning.
Religiöso, med from følelse (mus.).
Reli’ktfauna. Herved forstaaes i alm. organismer
eller grupper af organismer, som i nutiden endnu kan
tessellé—testiculate
forekomme som levninger af karateristiske dyresamfund,
som i tidligere jordperioder befolkede bestemte steder,
hvis øvrige fauna nu er en ganske anden. Som
karakteristiske eksempler kan nævnes, at der i Mjøsen endnu
findes en egen slags tangloppe (gommarus relictus)
og en egen slags ræke (mysis relicta), som menes at
stamme fra den tid, da Mjøsen for tusener af aar siden
var en fjord i istidens Norge. Et andet eksempel er
Vänern- og Vattern-laksen, som antages at være blevet
staa-ende i disse store sjøer, siden dengang de var havarme.
Silden i det Kaspiske hav, der engang var en arm af
Middelhavet, kan ogsaa anføres som illustration; ligeledes
kan det nævnes, at Ladoga, Onega og mange af de
sibiriske indsjøer, f. eks. Baikal, udmerker sig ved, at den
lille ringsæl (phoca annulata) er blevet tilbage i dem,
siden de for aartusener stod i forbindelse med havet.
Reli’ktsjøer er indsjøer, som engang har udgjort dele
af havet. De kan opstaa ved en hævning af landet eller
sænkning af havspeilet, hvorved bækkener i den tidligere
havbund vil give anledning til opkomsten af indsjøer.
Hertil hører f. eks. det Kaspiske hav, Aralsjøen, Vänern,
Vättern, Mjøsen. Eller de kan dannes ved, at
strandvolde, dyner, deltadannelser lægger sig tvers over en
havarm og afsperrer en indsjø. R. indeholder ofte havdyr
(reliktfauna, s. d.); men forekomsten af disse er intet
bevis for, at indsjøen er en r., da havdyr ogsaa kan findes
i indsjøer, som aldrig har staaet i forbindelse med havet.
Reli’kvier, helgenlevninger. Dyrkelsen af disse har
sin rod i menighedens pietet overfor martyrernes lig og
gravsteder. I 4 aarh. begyndte man at tillægge
martyrlig eller dele deraf undergjørende kræfter og anbringe
saadanne paa altrene. Ambrosius og Hieronymus var
ivrige derfor, og romerkirken kom efterhaanden ind i det
spor, som i middelalderen førtes ud i de vildeste
overdrivelser. Protestantismen brød aldeles med r.-dyrkelsen.
Relukta’ns kaldes den magnetiske modstand i en
magnetisk strømkreds.
Rem, mere eller mindre brede, sterke baand, hvis
ender er sammensyet eller forbundet ved remlaas, og
som benyttes til overføring af en roterende bevægelse
fra en aksel til en anden, ved at r. i strammet tilstand
er lagt over rem hjul el. remskiver fæstet til
akslerne. R. udføres mest af læder (okselæder), men nu
ogsaa meget af mangedobbelt bomuldsvævning
gjennem-trængt af balata (balata-r.) eller vævet af kamelhaar
eller af kautschuk med indlagte bomuldsbaand.
Rëm äcu tetigi’sti (lat.), «du har berørt sagen med
en naal», d. e. du har truffet sømmet paa hovedet.
Remak, Robert (1815—65), berømt t. læge, professor
i Berlin. Foregangsmand paa embryologiens og
galvano-terapiens omraader. Konstant elektrisk strøm ved
behandling af nervesygdomme blev først anvendt af ham.
Remane’nt (lat.), tilbageblivende.
Remarque-tryk [remark-], de første og bedste tryk
af et kobberstik eller en radering betegnet med et særligt
merke, som regel et hoved eller en anden figur, anbragt
paa pladens rand, hvor senere underskrift, kunstnernavn
o. 1. skrift anbringes. Et aftryk før skriften kaldes i
det tekniske sprog ^épreuve avant la lettrey>.
Rembesdalsfossen, høit, vakkert vandfald i Simoa,
Eidfjord, Hardanger. R. kommer fra Re mb es dal s-
tessellé (D tavlet,
tesson ® m, skaar, brot.
test @ prøvedigel ; undersøgelse;
(fig.) prøvesten.
test (e) prøve; (lovsprog)
attestere og datere.
test ® m, (zool.) skal; (kemi)
rosenstok.
testa @ (zool. & bot.) skal.
testable @ som kan
testamenteres.
testaceous ©, testacé ®
skal-klædt, skal-; ® ogs. m, skaldyr.
testament — ® Testament;
Vermächtnis n - (g) testament;
will — (f) testament m.
testamentarisk — ®
testamentarisch, testamentlich — @
testamentary — ® testamentaire;
par testament.
testamentation @ testamen
tering.
testamentere — ®
testamen-tieren, vermachen ~ @ bequeath,
(leave by) will - ® léguer.
Testat d) n, vidnesbyrd,
testate (g (person) som
efterlader sig gyldigt testament.
testator, -triks — (g Testator
m - (e) testator, -trix — g)
testateur m, -trice f.
tester @ sengehimmel,
tester ® gjøre (sit) testamente.
testi(e)ren ® testamentere,
testicle ©, testicule ® m,
testikel, sten.
testiculate @ (bot.)
testikei-formig; tveknoldet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
