- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind VI : Recambio-Öynhausen (Ordbøgerne: Teknologisk-Øvrighedsperson) /
55-56

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Renpest ... - Ordbøgerne: T - théologie ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

55

thereof-thicken

brug, kaldes i begge tilfælde for r. 1 første fald taler
man om den selverhvervede r., i sidste fald om udlaans-r.
Man maa skjelne mellem brutto- og netto-r. 1 brutto-r.
indgaar en erstatning for den risiko, kreditor løber, og
som kan variere sterkt efter skyldnerens soliditet og
paalidelighed, og godtgjørelse for arbeide med kapitalens
bestyrelse. Hvad der bliver tilbage efter disse fradrag, er
netto-r. eller den rene r., der repræsenterer den egentlige
godtgjørelse for kapitalens brug. Til forsvar for r.s
økonomiske berettigelse har der været fremsat en række
forskjellige teorier. Den, der for tiden har vundet størst
tilslutning, er Böhm-Bawerk’s tidsteori. Denne bygger
paa den kjendsgjerning, at goder, der staar til vor
raadig-hed nu (nutidsgoder), har høiere værdi end fremtidsgoder
af samme slags, og de sidste stiger regelmæssig i værdi,
eftersom de modnes til nutidsgoder. Produktionsmidler er
saaledes fremtidsgoder, deres værdi retter sig efter den
værdi, de faar, naar de engang bliver nutidsgoder, med
et fradrag, fordi de endnu er fremtidsgoder. Denne teori
har vundet stor tilslutning, medens andre forfattere søger
at forbinde den med de ældre. R.s bevægelse hæiger
sammen med ændringer i forholdet mellem tilt ud og
efterspørsel efter kapital. Med den fortsatte opsamling
af kapital vil r. blive trykket ned. Paa den anden side
kan etterspørselen stige paa grund af udvidet produktion,
optagelse af statslaan o. s. v. Man kan iagttage bestemte
svingningstendenser. Fra midten af 1840 aarene til
1870-aarene var r. stigende. Fra 1870-aarene til midten af
1890-aarene var den faldende, medens den siden har været
langsomt stigende. Gjennem længere tidsrum gjør der sig
dog gjældende en nedgang. Man skjelner mellem r. ved
lange laan (pantelaans-r.) og ved korte laan (diskontoen).
Den gjennemsnitlige udlaans-r. i Hypotekbanken har i
de 59 aar 1852—1910 været 4.78 pot., medens Norges
banks diskonto i samme tid har udgjort 4.87 pct.

Rentefod er forholdet mellem den i en vis periode
betalte rente og kapitalen. Udtrykkes oftest i procent
pr. aar.

Rentekammer (renteri) kaldtes i Danmark i ældre
tid den del af forvaltningen, som havde den øverste
ledelse af rigets finanser. Antagelig organiseret i
Kristian Ill’s tid, under en eller to rentemestre, som
igjen stod under rigshofmesteren og kongen. I 1680
udskiltes de eg. kasseforretninger under et zahlkammer.
I 1848 deltes r.s sager mellem finans- og
indenrigsministerierne. — I Norge bestod et eget zahlkammer under
finans- og tolddepartementet (s. d.), indtil lov af 23 april
1892 paalagde Norges bank uden særskilt godtgjørelse at
overtage statens pengeomsætninger (§ 19).

Rentemester, se Rentekammer.

Renteregning omfatter de beregninger, som knytter
sig til en kapitals forrentning. Ved simpel rente regner
man, at alene grundkapitalen, og ikke de senere tillagte
renter, trækker rente. Renten for n terminer (aar,
halv-aar) efter p pct. pr. termin af en kapital k udgjør da

^’ioir ■ ^^îipitalen vokser i denne tid til k (l y^ )•

I d dage efter p pct. aarlig bliver renten o^qqqq . Med
rente og rentes rente vokser en kapital k i n
terminer efter p pct. pr. termin til /c (l + V\ De sed-

Rentefod—Repli’

56

P ’
100 .

vanlige lommealmanakker indeholder tabeller til begge
slags renteberegninger, hvorved hele regningen
indskrænkes til en simpel multiplikation.

Renæssance, se Renaissance.

Réole, La [lareå’l], by i Frankrige, depart. Gironde,
beliggende amfiteatralsk ved høire bred af Gironde.
Vakker kirke fra 13 aarh. og raadhus fra 12—14 aarh.,
interessant gammel slotsruin. Handel med vin og likør;
4500 indb. L. R. blev i 1223 og i hundredaarskrigen
erobret af englænderne og led meget under
religionskrigene i 16 aarh.

Reoling, se Tvebrotpløining.

Rep, se H r ep pur.

Reparation (lat.), udbedring, istandsættelse;
reparere, istandsætte.

Repariere (lat.), fordeling (især skatter o. 1.);
repartition, fordeling.

Repeal [ripil] (eng.), ophævelse, afskaffelse, især
anvendt om ophævelsen af den parlamentariske union af
1801 mellem Storbritannien og Irland (se OGonnell).

Répertoire [repertoard], fr. ord, der betyder
sagregister, indholdsfortegnelse. I teatersproget betyder et
teaters r. hele den række forestillinger, som det i tidens
løb har ladet gaa over scenen; man kan da skjelne
mellem det tragiske og det komiske, det moderne og
det klassiske r. Specielt tales om det faste, staaende,
løbende r., d. e. saadanne forestillinger, som bestandig
kan stilles paa benene med kort varsel. — En
skuespillers r. er hele den række roller, han har udført
siden sin debut.

Repertörium (lat.), register eller bog til at slaa efter i.

Repetere (lat.), gjentage, læse om igjen ; repetition,
gjentagels^e.

Repetergevær, magasingevær, se
Haandskyde-vaaben.

Repetërur, ur, der ved tryk paa en fjær angiver
klokkeslættet ved slag paa en klokke eller fjær.

Repetitør, et krigsfartøi, der er beordret til at
gjentage de signaler, som veksles mellem høistbefalendes
og de øvrige skibe i en eskadre. R. indtager en saadan
plads udenfor formeringen, at dens signaler let kan
aflæses af de andre skibe.

Repholtz, Albert H en rik (1863—), d. maler, raderer
og kunsthistoriker. Sygdom afbrød hans virksomhed
som maler; senere har han mest arbeidet som raderer
og stikker, saaledes flere blade efter Rembrandts malerier
i sortkunst; han har ogsaa litograferet nogle blade. Han
udgav 1908 et rekonstruktionsforsøg, «Afrodite fra Melos»,
og 1911 et fortrinligt verk, «Thorvaldsen paa Nysø».

Repin, Ilja Jefimovitsj (1844—), rus. maler. I
sine genrebilleder og historiemalerier skildrer han med
sikker karakteristik russisk folkeliv etc., i sin tidlige
periode ofte med et hang til det grufulde. Nævnes kan
«Ivan den skrækkelige dræber sin søn» (1885) og det
sterkt pointerede «Kosakker, som skriver et brev til
sultanen» (1892), endvidere hans dygtige portræter,
saaledes «Rubinstein», «Turgenjew», «Tolstoi paa
markarbeide» o. s. v. R. har ogsaa illustreret russiske digtere
og har udført enkelte plastiske arbeider og raderinger.

Repli^ en styrke, der under et angreb afdeles for at
besætte et længere tilbage liggende, særlig vigtigt punkt.

thereof @ deraf, derom,
theriac (e), thériaque (g f,

teriak, modgift.

theriacal (e) virkende som
modgift, medicinsk.

thermal (e) & ® varme-,
thermes (?) m pl, varme bad,
kilder; badeanstalt.

thermic thermique ®
varme-.

thermidor ® m, varmemaaned

thermo © & (f) varme-,
thermologie ® f, varmelære.
Thermometer (J) n,
thermometer thermomètre (D m,
termometer.

thermoscope @ & ® m,
ter-moskop.

thésauriser ® puge, samle
skatte.

thésauriseur ® m,
penge-puger.

thèse, thésis ® f, thesis ©

sætning, sats; afhandling,
disputats.

theuer ® se teuer.
theurgic(al) ©, théurgique

® teurgisk, magisk.

théurgie (g f, theurgy © te-

urgi, overnaturlig magi.

theurgist © teurg, magiker,
they © de; man.
thibaude ® f, nøte-,
nauthaars-tøi.

thick ©tyk; tæt; fast;
(dagligtale) fortrolig med.

thicken © gjøre tyk; jevne;
stoppe; gjøre hyppigere; tykne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:07:11 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/6/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free