Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Replik ... - Ordbøgerne: T - thickening ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
Replikk—Reptîliefond
58
thickening—thirteen
hvorpaa man i tilfælde af uheld vil kunne re pi i ere
sig, d. e. støtte sig. En saadan udskillen er imidlertid
oftest betænkelig, da den let vil kunne føre til, at man
har svækket sig for løsningen af hovedopgaven.
Replikk (fr.), gjensvar ; replicere, svare igjen, komme
med en r.
Repnin, Nikolai Va s i Ij e v i t sj, fyrste (1734—
1801), rus. feltherre og diplomat. 1764 chef for den
russiske hær i Polen, hvor han fremtvang Stanislaus
Poniatowskis valg til konge og saaledes blev Polens
virkelige herre; han drev her sit overmod saa vidt,
at han 1769 blev kaldt tilbage af Katharina II, tiltrods
for, at han havde staaet i hendes særlige gunst. Senere
udmerkede han sig i krigen mod tyrkerne og afsluttede
freden med dem 1774; formidlede ogsaa 1779
fredsslutningen i Teschen mellem Østerrige og Preussen og
undertegnede 1792 paa Ruslands vegne freden til Jassy med
tyrkerne. Blev derefter generalguvernør i
Østersjøpro-vinserne og 1796 feltmarskalk, men faldt 1798 i unaade.
Reporter [repå’rtdr] (eng.), beretter, i pressen enhver
avismedarbeider, som skriver referater fra offentlige
møder eller skaffer nyheder. Særlig denne sidste
virksomhed kaldes reportage, efterretningstjeneste.
Repos [røpå’J (fr.), hvile, trappeafsats.
Reppen, Theodor Richard (1863—), n.
generalkonsul. Født og opvokset i Konstantinopel, hvor hans
fader var skibsmægler; ansat i dennes forretning siden
1881, medindehaver siden 1891, og eneindehaver af
firmaet Theo. R. siden 1903. Norges generalkonsul i
Tyrkiet siden 1906.
Represalier (lat. represalia, fr. répresailles) kaldes i
folkeretten de forholdsregler, som en stat i fredstid
anvender overfor en anden stat eller dens undersaatter for
at skaffe sig fyldestgjørelse for en retskrænkelse eller
skade fra den anden stats side. Som r. har særlig været
anvendt beslaglæggelse af ting eller fordringer tilhørende
den anden stats undersaatter eller disses udvisning af
landet. Efter moderne retsopfatning kan en stat ikke
overlade undersaatterne at anvende r. overfor en anden
stats undersaatter. Udtrykket represaliebrev
anvendtes tidligere i samme betydning som kaperbrev.
Reproducere (lat.), frembringe, fremstille paany.
Reproduktion (lat.), gjenfrembringelse. I psykologien
er r. gjenfrembringelse i bevidstheden af forestillinger
eller deres bestanddele. — R. betyder ogsaa
mangfoldiggjørelse, f. eks. af et kunstverk el. 1.
Reproduktiönskunst. Herved forstaaes gjerne i
snævrere forstand mangfoldig g j øreise i billedlig
fladefremstilling. Originalen kan være en hvilkensomhelst
gjenstand, et kunstverk eller et stykke natur.
Reproduk-tionsmaaden kan være fri kunstnerisk, som f. eks.
ved kobberstik, litografi o. s. v. efter et maleri eller et
billedhuggerarbeide, eller den kan være mekanisk,
som alle mangfoldiggjørelsesprocesser, der har fotografiet
til forudsætning (fotogravure, autotypi o. s. v.). (Jfr.
Fotomekanisk reproduktion og Grafisk kunst.)
Repræsenta’nt (lat.), stedfortræder, navnlig
benævnelse paa enhver, som er bemyndiget til at optræde paa
en andens eller andres vegne, f. eks. i retsforhold og
fremfor alt i politiske forhold; i disse betyder
folke-r. medlem af en nationalforsamling; der tales med
lignende betydning af befuldmægtiget
stedfortræderskab om borger- eller kommune-r., et lands konsulære
eller diplomatiske r. I udvidet betydning benyttes ordet
ogsaa om personer, der uden særlig bemyndigelse
deltager i møder, virksomhed etc. af videnskabelig eller
faglig karakter. Vedkommende repræsenterer da en
almen interesse, f. eks. r. for kunst, kritik, industri,
handel etc.
Repræsenta’ntskab er i aktieselskaber o. 1. et af
generalforsamlingen valgt engere udvalg af aktionærer
eller interessenter, som har den opgave at udøve
nærmere kontrol med den egentlige administrerende, daglige
ledelse (direktionen, styret), ofte ogsaa med myndighed
til sammen med denne at træffe afgjørelser i vigtigere
nærmere betegnede sager. — R. er i Norge ogsaa
betegnelsen for kommunestyret i byerne og herredsstyret paa
landet. Af og inden dette r. udvælges en fjerdedel af
medlemmerne, som danner formandskabet.
Repræsentation (lat.), stedfortræderskab, forsamling
af repræsentanter; dernæst de med en vis stilling
forbundne udgifter, r.s-udgifter («taffelpenge»), som gjerne
erstattes vedkommende helt eller delvis af den institution,
i hvis interesse de anvendes, som stat, kommune, enkelte
aktieselskaber o. s. v.
Repræsentationssystemet er den styreform (i
kommune eller stat), som bygger paa
repræsentations-pr i n c i p e t : Den offentlige m3’ndighed udøves af egne
forsamlinger, hvis medlemmer (somoftest valgte)
repræsenterer den hele kommune eller det hele land, ikke en
enkelt stand eller interessegruppe. Repræsentanten
har at handle efter egen overbevisning og kan ikke
bindes ved imperativt m a n d a t (s. d,), saaledes som
de middelalderlige stænderforsamlingers delegerede.
— R. var ukjendt i oldtiden, dukkede først op inden det
engelske lokale selvstyre (under Henrik II, 1133—89) og
overførtes derfra i 13 aarh. til det engelske statsstyre (det
første parlament 1265). I Sverige, de Forenede stater
og Frankrige gjennemførtes det i 18 aarh. Overgangen
fra det ældre stændersystem til moderne r. foregaar
meget dramatisk under den store revolution 23 juni 1789,
da Mirabeau moder kongens forslag om forhandling
særskilt for hver stand med: «Vi viger alene for
bajonetternes magt», efterfulgt af forsamlingens beslutning
om, at den konstituerer sig som nationalforsamling.
— Hos os fastslaaes r. i 1814 i staten, i 1837 i
kommunerne. Som en historisk eiendommelighed kan forresten
merkes, at de gammelnorske lagting (s. d.) var
sammensat efter repræsentationsprincipet.
Repræse’ntativ, som har karakteren af repræsentation
(s. d.), bruges navnlig i forbindelserne «r. forsamling» og
«r. personlighed», det sidste om en person, der ved sin
anstand, værdighed, vindende eller myndige væsen og
optræden indgyder tillid og tillægges indflydelse.
Repræsentere (lat.), forestiile, træde i ens sted,
udfylde hans plads, føre stort hus.
Reptïliefond er et udtryk, som skriver sig fra
Bismarck om hemmelige fond, som af statsstyreisen anvendes
til at lønne dens haandlangere i pressen for at bekjæmpe
statsfiendtlig agitation af hemmelige og hensynsløse
agenter («r e p t i li e r»). Betegnelsen overførtes imidlertid
snart med haanende bibetydning paa selve de redskaber,
tætne, stivne; trænge sig, stimle;
strammes.
thickening (e) jevning,
thicket @ (skog)tykning, holt.
thick-head (g) dosmer,
thickness @ stivhed, fasthed,
tæthed; tylikelse. t. of hearing
tunghørthed.
thick-set @ tæt(plantet,-vokset);
undersætsig, flrskaaren; tæt hegn.
thick-skin @ tykhudet person,
thick-skull © dosmerpande,
thick-stufip (e) vægere, tykke
klædningsplanker indenbords,
thief @ tyv ; tyv i lyset,
thieve ® stjæle,
thievery (e) tyveri ; tyvagtighed.
thieving @ tyvagtig; tyveri;
tyvagtighed.
thievish © tyve-; tyvagtig.
thigh © laar.
thill © skaak, vognstang, arm.
thimble © fingerbøl, sy-ring;
(amerik.) bøsning, bøsnings-,
klemring; (tilsjøs) kaus.
thimble-rigger © (bedragersk)
flngerkunstner, taskenspiller.
thin © tynd; (for)tynde(s),
spæde.
thine © din(e), dit.
thing © ting(est).
think ©tænke; tro; anse, ho
for.
thinkable © tænkelig,
thinness © tyndhed,
third © tredje(del); tredjema
ters, ^/go sekund.
thirst © tørst; tørste,
thirsty © tørst(ig).
thirteen © tretten(tal).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
