Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Replik ... - Ordbøgerne: T - thickening ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
thirteenth—thorn-back
Bismarck benyttede, og de pengemidler, han hertil
anvendte, blev da kaldt r. ; senere betyder r. pengemidler,
stillet til raadighed for deraf at lønne en mere eller
mindre lyssky pressetrafik i politisk øiemed.
Reptllier (reptilia), se Krybdyr.
Republikk (lat. res pulica, offentlig ting) betegnede i
oldtiden staten i alm., i nyere tid derimod et
statssamfund, hvis overhoved ikke tilhører noget fyrsteligt
dynasti, men skylder sin stilling valg (af det hele folk
eller særlige repræsentanter for dette), enten hans titel
er præsident, borgermester, protector e. 1. (se Monarki).
Republikanere, politisk partinavn i de Forenede
stater dels for det decentraliserende parti ved
forhandlingerne 1787—89 om unionsforfatningen, dels for det i
1850 aarene dannede, centraliserende, slavefiendtlige,
senere protektionistiske parti, der har behersket unionen
1860—80, og 1897—1911. (Se Forenede stater, Taft.)
Reputation (lat.), godt rygte, anseelse.
Requena [rekéna], by i Spanien, prov. Valencia,
beliggende ved foden af Sierra de Aledua; omkr. 16 000
indb. Dyrkning af vin og safran.
Requesens y Zuriiga [rekésens i Luis de (1526
—76), sp. feltherre og diplomat, udmerkede sig under
moriskernes opstand 1568 og i slaget ved Lepantol571,
blev derefter statholder i Milano og 1573 Albas
efterfølger som statholder i Nederlandene. Hensigten var, at
han skulde indlede en forsonlig politik, men han manglede
penge og myndighed, og trods heldige krigsforetagender
naaede han ikke at udrette noget før sin død.
Requiem, se Rekviem.
Requie’scat in pace (forkortet R. I. P.) (lat.), «han
(hun) hvile i fred», slutningsordene i den katolske
sjælemesse; alm. gravindskrift.
Res (lat.), ting, ofte i modstætning til person. Særlig
skjelnes der mellem r. mobiles (rørligt gods) og r.
immobiles (urørligt gods).
Resch, Erasmus
Sigismund (1728—98), n.
kobberstikker (dilettant) og fra 1760
sorenskriver i Stjør- og
Værdalen. Elev af J. Fosie. Af
hans ni kjendte stik fra 1743
—47 er de fleste
fantasilandskaber.
Re’seda (reseda), urter af
resedafamilien med smaa hvide
eller gule blomster i
endestillede klaser. 53 arter især
i Middelhavslandene. Vau el.
farve-r. (r. luteola), som har
lancetformede hele blade og
lysegule blomster, forekommer
især paa ballast i Norge, men
sjelden, den dyrkes i
Mellem-Europa o. fl. st. som
farveplante, men tidligere i langt
fj større udstrækning end nu.
^ Gul r. (r. lutea), med de øvre
blade enkelt til dobbeltfinnet
delte, ligeledes fundet forvildet
hos os. Have~r. (r.odorata)
Reptïiier—Rese’rvenæring
60
er enaarig, dyrkes af hensyn til blomsternes fine
vellugt. Dens hjemland er ukjendt.
Resektion, en operation, ved hvilken der udskjæres
et stykke af et organ, et ben, en tarm o. s. v. Hyppigst
foretages r. ved tuberkulose i led, idet ledkapselen og
større eller mindre dele af ledenderne fjernes.
Undertiden søger man at hindre forbindelse mellem de
rese-cerede dele, f. eks. ved r. af nerver for neuralgier, medens
man efter r. af et stykke tarm maa søge forbindelsen
opretholdt.
Resen. 1. Hans Poulsen R. (1561—1638), d. teolog,
1591 professor i filosofi, 1597 i teologi. R. besørgede alene
en ny bibeloversættelse fra grundteksten (1604—07). Størst
betydning fik R. som den, der stansede den
krypto-kalvinistiske strømning, der siden N. Hemmingsens dage
var sterk i Danmark. Ligeoverfor forskjellige angreb
skrev R. sit hovedskrift «Om den hellige tro» (1615).
Straks derefter blev han Sjællands biskop. — 2. Peder
Hansen R. (1625—88), d. forfatter, sønnesøn af foreg.,
studerede 1647—53 i udlandet og blev 1657 professor i
etik, 1662 i jus, 1664 borgermester i Kbh. 1672
præsident smst., 1669 assessor i høiesteret. Samlede store
materialer og kobbere til et «Atlas Danicus>, hvilket stof
for størstedelen tilintetgjordes ved branden 1728 ligesom
R.s store bibliotek.
Reservatio mentalis, et af jesuitermoralen opfundet
begreb, hvorefter det er tilladt at fortie en del af
sandheden og saaledes ved talens dobbelttydighed forsætlig
skuffe tilhøreren.
Reservation (lat.), forbehold.
Reservations [resdvësdnz], landstrækning i Amerika,
som regjeringen har forbeholdt for indianerne. Videre
forstaaes ved r. landstrækninger, som benyttes til
militære anlæg, og i nyeste tid visse skogdistrikter i fjeldene,
hvor det er forbudt at hugge.
Rese’rve, beholdning at gribe til som erstatning for,
hvad der er opbrugt. 1. Stridskræfter, som cheferne
under kamp holder tilbage og forbeholder sig for at
anvendes til det afgjørende angreb eller for at forsterke
selve kamplinjen, naar den bliver svækket. — 2. I mange
fremmede lande de ældste aarsklasser vernepligtige, der
ved mobilisering ikke indkaldes til linjeafdelingerne,
men benyttes til opsætning af egne reserveafdelinger.
Svarer hos os nærmest til det nye landvern.
Rese’rvefond, del af en formue bestemt til dækning
af uforudseede udgifter eller tab ved værdinedgang af
aktiva. Statskassen, offentlige fonds, større forretninger,
aktieselskaber etc. pleier gjerne at lægge tilside en del
af sine optjente eller indvundne midler som r. For
private aktieselskaber, hvis aktiva er gjenstand for
omsætning i det aabne marked (f. eks. paa børser)^ gjælder
som alm. befulgt regel, at mindst en tyvendedel af aarets
nettoindtægt afsættes til r., indtil dette har naaet en
størrelse af mindst en tiendedel af grundkapitalen. R.
kan da ogsaa benyttes til at udgjevne dividende-udbyttet
fra et aar til et andet, idet man i et daarligt aar tager
en del af r. for at bringe udbyttet op. — Ved
grundlovsbestemmelse af 15 aug. 1911 er fastsat, at den norske
stat skal have et r. paa 40 mill. kr.
Rese’rvenæring (bot.) kaldes de forraad af fedt,
kulhydrater og eggehvidestoffe, som findes i enhver celle.
Reseda (reseda luteola).
thirteenth @ trettende(<iel) ;
(mus.) tersdecime.
thirtieth @ tret(t)iende(del).
thirty @ tredive, tret(t)i.
this @ denne, by t. nu, ved
denne tid.
thistle (e) tistel,
thistly @ overgroet med tistier.
thither @ did (hen),
thlapsi ® m, pengeurt.
thole(-pin) @ (aare)tol;
tolle-gang; haandtag paa langorv.
Thon ® m, 1er.
thon ® m. tunfisk,
thönern (t) 1er-, af 1er.
thong (e) rem; piske,
thonicht, thonig ® leragtig,
leret, lerholdig.
Thor ® m, daare, taabe.
Thor ® n, port.
thoracic ©, thoracique (f)
bryst-; © ogs. brystaare,
brystfinnet (fisk).
thorax © & ® m, bryst(kasse),
-plade, -panser.
Thoreinnehmer ® m,
portskriver.
Thorfahrt ® f, indkjørsel.
Thorhalle ® f, porthvælving.
Thorheit ® f, daarskab.
Thorhüter (t) m, portner,
dørvogter.
thöricht ® taabelig, gal.
Thörin (D f, daare, taabedig
kvinde).
thorn © (ved)torn; tornebusk;
(fig.) pæl i kjødet, be upon t.s
staa som paa naaler.
thorn-apple © pigæble.
thorn-back © pigrokke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
