Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reserveofficerer ... - Ordbøgerne: T - thornbut ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
thought-laden -threepenny
63
Respo’nder—Retfærdiggjørelse
64
Respo’nder, modtagerapparat for radiotelegrafi (s. d.),
opfundet af amerikaneren Lee de Forest, bestaar af en
deigagtig masse, indeholdende metalpartikler; i normal
tilstand er denne masse elektrisk ledende, men taber
ledningsevne, naar den træffes af elektromagnetiske bølger,
idet disse fremkalder elektrolytisk polarisation.
Responsorium (lat.), vekselsang mellem prest og
menighed.
Respo’nsum (lat.), eg. svar, dernæst erklæring,
betænkning, udtalelse, I romerretten betænkning indhentet hos
en ansat jurist og i mange tilfælde tillagt en saa stor
vegt, at den blev betragtet som retskilde ved siden af
loven. Et r. kan ogsaa gives af en med særlig autoritet
udstyret forsamling, f. eks. det juridiske fakultet, og i
visse handelssager i Norge Kra. handelsstands
femtimands-udvalg, i Danmark grosserersocietetet i Kbh. —
Responsa medica, tidligere det medicinske fakultets
betænkninger afgivet til brug under offentlige straffesager.
Nu afgives disse i regelen af den retsmedicinske
kommission eller af specielt opnævnte sagkyndige.
Rest (mat.). Naar en division ikke gaar op,
bestemmer man den ufuldstændige kvotient, d. v. s. det
største tal, som multipliceret med divisor, giver et
produkt mindre end dividenden, og resten, d. v. s.
differencen (forskjellen) mellem dividenden og dette produkt.
(Se ogsaa Talteori.)
Restauration (lat.), gjenopreltelse, gjenindsættelse,
betegner i historien især Stuarternes gjenindsættelse i
England 1660 og Bourbonernes i Frankrige 1814.
R.s-tiden har man kaldt perioden efter revolutionen og
Napoleon.
Restaurering kaldes den istandsættelse af ødelagte
kunstverker, der gaar ud paa at gjengive disse deres
oprindelige udseende. I det store og hele tør vel r.
ansees at have gjort vel saa megen skade som gavn,
dels som feilagtig eller tvilsom, dels ved at supplere det
manglende i den restaurerende tids aand, der altid vil
være en anden end originalens. Man er derfor mere og
mere gaaet over fra r. til konservering af
kunstverker. hvorved man søger at bevare verket som det er
og forebygge yderligere forfald.
Rester (kem.) betyder nu i regelen d. s. s. radikaler (s. d.).
Restif [ræsUf] el. Rétif de la Bretonne, Nicolas
Ed me (1734 — 1806), fr. forfatter; g j ætergut, bogtrykker.
Altfor frugtbar; skrev i en 200 slurvede bind sine
temmelig kjedelige pornografiske fortællinger og romaner,
men med storre aabenhed, end man ellers finder i 18
aarh. Som elev af Rousseau vilde han være reformator
og foregangsmand ; man har kaldt ham «le Rousseau
du ruisseau». Af hans verker kan nævnes : «Le paysan
perverti», «Les contemporaines», «Monsieur Nicolas».
Han taler svært meget om sig selv. Man har beæret
ham med navnet realist eller naturalist, men hans
produktion er i grunden ikke litteratur.
Restituere (lat.), gjenoprette, gjenindsætte; deraf
restitution.
Restitutiönsediktet udstedtes 6 mars 1629 af keiser
Ferdinand II og gik ud paa, at alt siden 1552 inddraget
kirkeligt gods skulde tilbagegives, og at de katolske lande
fik ret til at undertrykke protestanterne. R. fik ingen
stor betydning og ophævedes endelig 1648.
Restriktion (lat.), indskrænkning, forbehold.
Resultat (lat.), udfald, virkning; resultere,
frem-gaa af,
Resvoll, Thekla Susanne Ragnhild (1871—),
n. botaniker, cand. real. 1899, amanuensis ved det
botaniske laboratorium siden 1902. De fleste af hendes arbeider
behandler de arktiske planters biologi. Desuden har hun
skrevet en meget benyttet botanik for gymnasiet (2 udg.
1904) samt en «Vinterflora» (1911). I Helland, «Norges
land og folk», har R. behandlet vekstlivet.
Reszké, Jean de (1850—), polsk sanger; debuterede
i Italien som baryton, senere første tenor ved
Pariseroperaen, har vundet berømmelse hele verden over og er
nu i Paris en høit anseet sanglærer. Broderen Eduard
R. (1855—) var i mange aar basist ved Pariseroperaen
og har nu en sangskole i London.
Ret. Samlivet mellem menneskene medfører selv paa
det mest primitive standpunkt nødvendigheden af visse
regler, som ordner deres indbyrdes forhold, og som
vedkommende samfunds medlemmer maa rette sig efter.
Fra først af kan man vel sige, at disse regler danner
sig af sig selv, gjennem en stiltiende tilslutning af
samtlige vedkommende; men efterhaanden vil der, samtidig
med at reglerne i udviklingens medfør forfleres og
omspænder stadig større omraade, opstaa særlige
myndigheder, til hvilke det henlægges at fastsætte reglerne og
paase deres overholdelse. Summen af disse for et
samfund gjældende, bindende regler kaldes dets r. i
objektiv forstand. Ved disse bestemmes og begrænses
individernes r. i subjektiv forstand, de individerne
tilkommende rettigheder og beføielser, hvortil paa den
anden side svarer pligter, dels direkte ligeoverfor
samfundet, dels ligeoverfor de øvrige individer. R. bruges
forøvrigt ogsaa ofte som enstydig med domstol.
Overholdelse af de saaledes fastslaaede retsregler er en pligt
for samfundets medlemmer, og i almindelighed vil
opfyldelsen af en saadan pligt kunne fremtvinges gjennem
særlige samfundsinstitutioner, navnlig domstole og
eksekutivmyndigheder samt politi. Nogen absolut betingelse
kan dog dette ikke siges at være, idet man ogsaa i
internationale forhold taler om r., uagtet krig kan være det
yderste middel i tilfælde af tvist. Paa grundlag af denne
pligt til at respektere den gjældende r. har man opstillet
den sætning, at enhver formodes (eller er pligtig til) at
kjende loven. Dette kan dog kun være en fiktion. Med
noget større beføielse kan man derimod opstille den
sætning, at manglende kjendskab til loven gaar ud over
vedkommende selv (ignorantia juris semper nocet). Selv
denne sætning kan dog kun med modifikation anvendes,
idet f. eks. en undskyldelig uvidenhed ofte vil kunne
fritage for ansvar.
Retardation (lat.), forsinkelse, se A cceleration.
Reten, G^^H^g, metyl-isopropyl-fenantren, er et ved
98.5° smeltende, lugt og smagfrit kulvandstof, der
forekommer i tjære af naaletrær.
Retentiönsret, se Tilbageholdsret.
Retfærdiggjørelse er i det nye testamente en
hovedbetegnelse for det kristelige gudsforholds tilblivelse, seet
under synspunket af Guds gjerning. Retfærdighed
betegner overensstemmelsen med Guds vilje. I det gamle
testamente læres, at mennesker vinder retfærdigheden og
tænksom ; hensynsf uld ;
tankevækkende.
thought-laden (ê) tanketung.
thoughtless (e) tankeløs ;
letsindig.
thousand @ tusen,
thousandfold @ tusenfold(ig).
thousandth (e) tusende(del).
thraldom (e) trældom.
Thran (t) m, tran. im T.e
sein, in T. getreten sein være
fuld.
Thräne ® f, taare.
thränen ® rende, dryppe.
Thränenweide ® t, taarepil.
thranicht, thranig (t) tranet,
thrapple (e) (dyrs) luftrør,
thrash ©treske; banke,
(rund)-jule.
thrasher © tresker; rævehai.
brown t. (amerikansk) bruntrost.
thread Ce)traad; (skrue)gjænge;
træde (naal); passere, trænge
igjen-nem.
threadbare (i) luslidt; tyndslidt,
thread-needle (e) barneleg,
som ligner «Bro, bro brille»,
thread-paper (e) (traad)vindsel.
thread-worm @ springorm,
askaride.
thready @ traadfin, tynd.
threat © trusel; true med.
threaten @ true (med),
three (é) tre; treer, tretal,
threefold © trefold(ig),
tredobbelt.
three out © dramme-, vinglas,
threepence © trepenny, ca. 21 ø.
threepenny © 21-øres; godt-
kjøbS.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
