Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rethel ... - Ordbøgerne: T - threeply ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
Bethel—Retsfilosofi
66
dermed det evige liv ved at opfylde lovens bud (3 Mos.
18, 5). Kristendommens evangelium er, at Gud skjænker
retfærdigheden : syndsforladelsen og barneforholdet af
naade for Jesu skyld til alle, som i troen tager mod
disse gaver. Dette har Paulus navnlig fremhævet overfor
de retninger, som søgte at gjøre lovens opfyldelse
gjældende som frelsesbetingelse. Senere har Luther og
reformatorerne paany fremhævet r. af troen alene som det
centrale i kristendommen i modsætning til romerkirkens
betoning af de gode gjerningers betydning.
Rethel, Alfred (1816—59), t. maler og tegner,
studerede ved Dûsseldorferakademiet under Veit, men staar
med sin kraftige tegnestil Cornelius langt nærmere og
viser tydelig paavirkning fra Dürer. Tidlig udviklet fik
han kun 24 aar gammel i opgave at smykke Aachens
raadhus med fresker af Karl den stores liv; af de fire
billeder, han fik færdig, maa fremhæves «Otto III ved
Karls grav». Sit høieste i monumental, storlinjet stil
har han vel naaet i sine akvarellerede tegninger, som
f. eks. cyklusen «Ein Todtentanz aus dem Jahre 1848»
og enkeltblade som «Der Tod als Freund», udgivet i
træsnit. R. døde sindssyg. [Litt.: «Klassiker der Kunst»,
bd. 17, med reproduktioner af samtlige verker og
indledning af J. Ponten.]
Rethel [retæl], by i Frankrige, depart. Ardennes,
beliggende ved Aisne, bielv til Oise, og Ardennerkanalen ;
ca. 6000 indb. Kirke, som delvis stammer fra 13 aarh.,
et collège, adskillig industri (navnlig uldvarefabrikation,
garverier og maskinindustri) og betydelig handel. R. er
vokset op om et romersk kastel. Gastrum Retectum.
Retîni’tîs, betændelse af øiets nethinde (retina).
Retinospora (bot.) er en fællesbetegnelse for visse,
ved dyrkning fikserede ungdomsformer af en del arter
tilhørende cypresfamilien, saaledes slegterne thuja,
chamæ-cyparis og biota. De har trinde grene og naaleformede,
udstaaende blade.
Retløbende el. direkte bevægelse har en klode,
som følger himmeltegnenes orden, d. e. mod øst. Den
modsatte bevægelse kaldes tilbagegaaende el.
retrograd. Seet fra solen er alle planeter r., hvorimod
mange kometer er tilbagegaaende.
Retor (græ.), taler, veltalenhedslærer; rektori’k,
talekunst, foredragskunst (s. d.); retorisk, efter
retorikens regler; veltalende.
Retorsion, gjengjældelse af en uretmæssig handling.
Norsk straffelovs § 228 bestemmer, at hvis en
legems-fornærmelse er gjengjældt med en legemsfornærmelse,
eller hvis ved den en forudgaaende legemsfornærmelse
eller ærekrænkelse er gjengjældt, kan den lades straffri.
§ 250 har tilsvarende bestemmelse for ærekrænkelser.
Reto’rte kaldes i kemien og den kemiske industri et
lukket kar eller apparat, hvori et stof ophedes for at
destilleres (se Destillation). R. kan have høist
forskjellig form og være af meget forskjelligt materiale, som
glas, porcellæn, ildfast sten eller metaller.
Reto’rtgrafit er et slags haardt grafitlignende kul, der
afsætter sig paa gasretorternes (se Gas) indre vægge.
R. leder elektriciteten godt og anvendes som materiale
til elektroder og kuldigler.
Reto’rtkul, se Retortgrafit.
Retouche [retüs] (fr.), ny bearbeidelse eller fuldførelse
threeply—throat-wort
af malerier, tegninger, graverede kobberplader o. 1.;
anvendes meget i fotografien. Til finere r. kræves speciel
uddannelse.
Retranchement, afsnit, ved ældre befæstninger en
forsvarslinje bagenfor hovedforsvarslinjen, f. eks. ved en
bastion, saaledes anordnet, at forsvaret der kan
gjenop-tages, om hovedvolden maa opgives. Var undertiden bygget
som et selvstændigt indre fæstningsverk (jfr. Citadel).
Retro (lat.), tilbage.
Retrograd (lat.), tilbagegaaende (fra øst mod vest),
se Retløbende.
Retræ’t (fr.), tilbagetog (smig. Arrieregarde). Retegner
i Danmark og Frankrige tillige d. s. s. vor tappenstreg.
Retsbetjent. Udtrykket omfatter alle funktionærer,
som har med retspleien at gjøre, men bruges vistnok
alm. nærmest om dem, som særlig har med de
eksekutive forretninger.
Retsbrud, krænkelse af et retsbeskyttet gode. R. vil,
navnlig hvor det er forsætligt, ofte medføre straf, i andre
tilfælde derimod blot pligt til at erstatte det derved
voldte tab.
Retsbøger. 1. Retshistorien forstaar herved de
ældste af de privat udførte nedtegnelser af et lands love i
modsætning til de senere officielt udfærdigede lovbøger.
Gulatingsloven er saaledes en retsbog i modsætning til
kong Magnus Lagabøters landslov og bylov. — 2.
Retsprotokoller. Det, som forhandles og besluttes ved
domstolene, bliver indført i r., under mundtlig rettergang
dog med stor begrænsning. Disse føres i stor
udstrækning underet for alle ved en domstol forekommende sager,
delvis ordner man det saa, at der føres en særlig r. for
hver sag. Den førstnævnte ordning er hos os den alm. i
civile sager, den sidstnævnte i straffesager. Retsbøgerne
er i alm. tilgjængelige for alle, ligesom enhver kan
begjære udskrift deraf.
Retsdag. Givile retssager foretages i alm. paa faste
retsdage, der for hver domstol er fastsat af kongen.
Visse sorter sager kan dog forlanges foretagetved
ekstraret (s. d.), som af rettens formand berammes for
anledning. Ogsaa i straffesager raader et blandet system.
Retsfilosofi er den del af retsvidenskaben, som
behandler de retslige grundspørsmaal: rettens væsen og
virkemidler, dens etiske og sociale funktion. R., som
allerede den græske filosofi beskjæftigede sig med, har
været flittigere dyrket af filosoferne end af de retslærde.
To hovedretninger inden r. har især havt betydning, en
mere idealistisk-spekulativ, som søger at fastslaa
og virkeliggjøre en alment gyldig idealrets regler, men
derved ofte udvisker grænsen mellem hvad der er ret
og hvad der bør være ret. Typisk her er naturretten
(s. d.). Den anden retning, den
historisk-positiv-istiske, søger paa grundlag af den inden de enkelte
samfund gjældende ret at finde lovene for rettens
historiske udvikling og de idéer og krav, hvoraf den betinges
(«den historiske skole», Savigny, s. d.). R. kaldes i
nordisk retslitteratur ofte almindelig retslære. Efter
norsk opfatning gaar dog herunder ogsaa det
lovgivningspolitiske spørsmaal, om hvad der i et enkelt retsforhold
bør være ret. [Litt.: G. Goos, «Den alm. retslære» (I,
1889, II, 1892); F. Rerolzheimer, «System der
Rechtsund Wirtschaftsphilosophie» (1904—07).]
threeply @ tredobbelt,
threescore @ tre snes.
three-valved © treklappet,
threnody © klagesang,
thresh © treske, terske.
threshold © terskel,
thrice © tre gange,
thrid © smutte, glide igjennem;
stikke igjennem, træde.
thrifallow © se thryfallow.
3 — Illustreret norsk konv
thrift © velstand;
sparsommelighed, (god) økonomi ; trivsel;
vinding, fordel; (bot.) standnellik.
thriftiness ©
sparsommelighed, økonomi; lykke, held (i
forretninger), opsving.
thriftless ©uøkonomisk, ødsel,
thrifty © økonomisk,
sparsommelig; velstaaende; kraftig
(voksende).
thrill © drilbor; trille; luft-,
trækhul ; gysende fornemmelse,
isnen, (elektrisk) stød; fare, gaa
igjennem; betage, gjennemisne,
gribe; spænde; bore sig, trænge
ind; gyse, bæve.
thrive © være heldig, giøre det
godt; blomstre, florere; trives,
komme sig (godt).
thriver © en af de heldige i
livet.
throat © strube, hals, svelg,
throat-band, -latch ©
hals-rem.
throat-pipe © luftrør,
throat-voice © falset, fistel,
halsstemme.
throat-wort © neslebladet
klokke.
ationsleksiko
VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
