Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Retz ... - Ordbøgerne: T - thus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
tlcken-tide-tables
Reusch—Reuter
76
o. h. i en rig vinegn og er en af Kataloniens vigtigste
fabrikbyer (fornemmelig tekstilindustri); ca. 27 000 indb.
Reusch, Hans Henrik (1852—), n. geolog,
realkandidat 1875, s. a. assistent ved Norges geologiske
undersøgelse, amanuensis ved mineralkabinettet 1882—85,
dr. philos. 1883, universitetsstipendiat i geologi 1885—88.
1888 blev han bestyrer af Norges geologiske undersøgelse,
en stilling han fremdeles indehar. I de senere aar
har han desuden været knyttet til universitetet som
forelæser i fysisk geografi. Hans mest bekjendte arbeide er
«Silurfossiler og pressede konglomerater i
Bergensskif-rene>. Dette arbeides store betydning ligger i hans
paa-visning af fossiler i krystallinske skifere, hvorved han
har givet et meget væsentligt bidrag til forstaaelsen af
disse bergarters dannelse ved trykmetamorfose.
Forøvrigt har han særlig behandlet det vestlige og centrale
Norges geologiske forhold. Blandt hans betydeligere
arbeider kan nævnes det omfangsrige «Bømmeløen og
Karmøen med omgivelser> og en oversigt over Norges
geologi (Norges geologiske undersøgelses skrifter nr. 50).
En særskilt plads i hans produktion indtager hans studier
over Norges relief. Han har ogsaa udgivet flere alm.
benyttede lærebøger i geografi og naturhistorie for
middel-og folkeskolen samt en «Landjordens fysiske geografi»
for studerende.
Reusch, Hans Leganger (1800—54), n. maler, elev
af Kjøbenhavnerakademiet og af prof. Dahl i Dresden,
af hvem hans landskaber er sterkt præget. R. har dog
havt større betydning ved sit arbeide for norsk kunstliv
(han var saaledes direktør for Bergens tegneskole) end som
udøvende kunstner. Nogle tegninger i Kunstmuseet, Kra.
Reusch, Helga, f. Ring (1865—), n. malerinde, har
studeret under Werenskiold og senere under Puvis de
Ghavannes. Hendes kunst, hvis egentlige felt er
barne-billedet, viser en lys og kraftig impressionistisk
behandling; blandt hendes arbeider kan særlig nævnes
«Smaa-børns brudefærd>, udstillet 1894. 1 Vaterlandskirken,
Kra., findes et religiøst billede, «Engelen aabenbarer sig
for hyrderne» (1903).
Reuss, elv i Schweiz, opstaar ved sammenløb af to
elve, som udspringer paa nordsiden af St. Gotthard:
Re al per R., som kommer fra Furka, og Gotthard R.,
som kommer fra Lucendrogletscheren (2530 m. o. h.). Noget
nedenfor sammenløbet optages ved Andermatt Thalbach,
og vasdraget fortsætter 1.5 km. herfra gjennem den
vilde, trange slugt Schollenen. Derefter
gjennemstrøm-mer R. Uris nedre dalstrøg og falder 1 km. vest for
Flüelen i Vierwaldstattersjøen, som den forlader ved
Luzern. Nedenfor optages Kleine Emme og Lorze, og
ved Windisch falder den ud i Aare. Nedbøromraadet
er vel 3400 km.^ stort, og længden er ca. 150 km.
Reuss, to suveræne tyske fyrstendømmer: R. ældre
linje (R.-Greiz) og R. yngre linje (R.-Schleiz-Gera).
Fyrstendømmerne bestaar af to adskilte dele, en nordlig
(tilhørende udelukkende R.-Schleiz-Gera), som indesluttes
af preussisk Sachsen, Sachsen Altenburg og
Sachsen-Weimar, samt en sydlig del, som indesluttes af
Schwarzburg-Rudolfstadt, den preussiske kreds Ziegenrück,
Sachsen-Weimar, kongeriget Sachsen, Bayern og Sachsen-Meiningen.
R. udgjøres fornemmelig af temmelig kuperede
lavlandskaber, som i den nordlige del ikke naar op over
400 m. o. h. I den sydlige del, hvis aaser danner
udløbere af Thüringerwald og Frankenwald, naar høiden
i Sieglitzberg op til 738 m. o. h. — De største elve er
Saale og Eister, som begge har skaaret sig ned i dybe
dale. I syd er Rodach, som danner tilløb til Main. I
R. og særlig i syd i Frankenwald er der et temmelig
strengt, raat klima. Af næringsveiene spiller landbruget
den vigtigste rolle. Foruden de alm. kornsorter dyrkes
meget betydelige mængder af poteter og hist og her dyrkes
adskillig lin og humle. Henimod halvdelen af landet
dækkes af skog, hovedsagelig naaleskog. Ved
Henrichshall udvindes adskillig salt, ellers er ikke bergverksdriften
af nogen videre betydning. Industrien er derimod
be-tydölig og omfatter fabrikation af uld- og
bomuldsvarer, maskiner og jernvarer m. m. Begge fyrstendømmer
tilsammen har en størrelse af 1144 km.^, hvoraf 317 km.^
med ca. 70 000 indb. falder paa R.-Greiz og 827 km.^
med ca. 145 000 indb. paa R.-Schleiz-Gera. — Inddelingen
af Fl. i en ældre og en yngre linje hviler paa en
fororde ing fra 1616. Endel anliggender er fælles og styres
af e : seniorat, for hvilket den ældste regjerende fyrste
staa^ i spidsen, ellers styres hvert af fyrstendømmerne
for sig. Inden hver af de to stater er der en landdag,
hvormed fyrsterne deler magten. Hvert af
fyrstendømmerne har én stemme i det Tyske forbund og sender én
repræsentant til rigsdagen.
Reuter, Fritz (1810—74), t. digter, f. i
Mecklenburg-Schwerin. Som juridisk student i Jena var han medlem
af de forbudte «Burschenschaften», og som følge heraf
blev han arresteret for høiforræderi, da han 1833 paa
gjennemreise var i Berlin. Han blev nu slæbt fra den
ene preussiske fæstning til den anden, og først efter tre
aars fangenskab faldt dommen; den lød paa livsstraf,
som af kongen ved benaadning blev ændret til 30 aars
fæstningsstraf. Endelig løslodes han 1840 efter den af
Fredrik Vilhelm IV udstedte alm. amnesti. De næste
ti aar var han landbruger hjemme i Mecklenburg, var
saa en tid lærer, men levede i de sidste tyve aar af sit
liv udelukkende for forfattergjerningen. Han begyndte
1853 sin folkelivsskildrende digtning med «Läuschen und
Rimels», der som alle hans senere bøger var skrevet
paa plattysk. 1860 samlede han sine mindre
fortællinger i syv bd. «Olle Kamellen» (heri den kostelige
skildring «Ut de Franzosenzeit», 1863 kom hans paa én
gang gribende og af et festligt humor
gjennemstrøm-mede skildring af hans fangeliv «Ut mine Festungslid»
(norsk overs, ved H. Sinding) og 1862—64 hans hovedverk
«Ut mine Stromtid» («Landmandsliv», paa norsk ved H.
Sinding under titelen «Paa landsbygden»; paa landsmaal
ved S. Eskeland). En plads for sig selv i hans
produktion indtager den dybt alvorlige, sociale skildring «Kein
Hüsung» (1858). R. hører med blandt de germanske
folks største folkelivsskildrende digtere, hans bøger bærer
i lige høi grad præg af hans intime forstaaelse af den
nordtyske landbefolknings livskaar, tænke- og følesæt
som af hans egen hjertevindende personlighed.
Reuter, Gabriele (1859—), t. forfatterinde. Vakte
1893 stor opmerksomhed med sin roman «Aus gut er
Familie». Foruden ved sin betydelige fortællekunst
fængslede bogen, hvis undertitel var «En ung piges
lidelseshistorie», som et aandsoverlegent og dristigt angreb paa
(dyne)træk; tage, give paa kredit;
tikke(n) ; lidet merke ; merke,
markere.
ticken (t) prikke,
ticken @ se ticking.
ticket © merke(seddel), etiket;
billet; lodseddel; pantelaaneseddel;
(gammeldags) regning; merke.
ticket-day @ dagen før
op-gjørsterminen.
ticket-night (e) benefice,
ticket-porter @ bærer, bybud,
ticking @ sengebolster,
tickle (e) kile; kildre; more;
bringe i forlegenhed; blive, være
kilen.
ticklish (e) kilen; kilden,
delikat.
tick-tack tic tac ® m tiktak,
tikking; (?) ogs. (mølles) klapring.
tid — ® Zeit f — (e) time;
(gramm.) tense — (f) temps m;
(paa døgnet) heure; (i historien)
époque, période; (tidspunkt) date f,
moment m; (termin) terme m.
tidal © tidevands-, periodevis
Stigende og faldende.
tidbit © lækkerbisken, godbit.
tide © tidevand, ebbe og flod;
(fig.) strømning, retning;
(bergverks-udtr.) 12 timer.
tide © (lade) drive med
strømmen, tidevandet, stige.
tide-gate © sluse ; strømras,
snævring hvor strømmen gaar strid,
tide-gauge © tidevandsmaaler.
tidende - ® Nachricht f - ©
tidings, news — (f) nouvelle f.
tide-tables © tidtabel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
