Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reuter ... - Ordbøgerne: T - tide-waiter ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
77
Reuter—Reventlow
78
de unge kvinders opdragelse inden de høiere
samfundsklasser. Bogen stillede hende med én gang i første række
blandt kvindesagens forkjæmpere i Tyskland, en stilling,
hun har vidst at hævde ved sine senere arbeider: «Frau
Bürgelin und ihre Söhne» (1899), «Ellen von der Weiden»
(1901), «Liselotte von Reckling» (1903) og
novellesamlingen «Frauenseelen» (1901), vel i kunstnerisk henseende
hendes mest vellykkede verk.
Reuter, PaulJulius, se Reu ters telegrambureau.
Reuterdahl, Henrik (1795—1870), sv. teolog og
statsmand, virkede ved Lunds universitet 1817—52, fra 1845
tillige domprovst. 1852—55 kultusminister. 1855 biskop
i Lund, 1856 til sin død erkebiskop i Upsala og
pro-kansler ved universitetet smst. R. var en alsidig mand,
en grundig lærd, hvorom hans «Svenska kyrkans historia»
vidner, som teolog paa én gang bekjendelsestro og frisindet.
Reuterholm, Gustaf Adolf (1756—1813),
sv.embeds-mand, gik 1778 i hoffets tjeneste og vandt hertug Karl
(XIlI)’s fortrolighed. Under statsomveltningen 1789
holdtes R. fængslet, men da Karl efter Gustaf Ill’s mord
traadte i spidsen for formynderregjeringen, blev R. sjælen
i statsstyreisen. Han var arbeidsom og havde sans for
orden, men uden større evner, smaalig og pedantisk
var han ikke opgaven voksen, og hans despotiske
tilbøie-ligheder skaffede ham mange fiender. Da Gustaf IV 1796
selv tog styret, faldt R. og forvistes fra hoffet. 1797 kom
det til et brud mellem Karl og R., hvorefter denne atter
drog i landflygtighed; men efter Karls tronbestigelse 1809
skyndte han sig tilbage for at udsone sig med kongen.
Da det ikke lykkedes ham at faa foretræde hos denne,
forlod han fornærmet Sverige.
Reuters telegrambureau, verdens formentlig største
og mægtigste telegrafiske efterretningsbureau i London
med kontorer eller repræsentanter i alle lande. R. t.
blev grundlagt af journalisten Paul Julius Reuter
(1821—99) 1849 i Paris i meget beskeden maalestok.
1851 blev virksomheden forlagt til London og undergik
hurtig en storartet udvikling. Fra først af egentlig
anlagt kun for handels- og markedsefterretninger, udvidedes
dets virksomhed snart ogsaa til politisk og almindelig
nyheds-efterretningstjeneste til brug for pressen. 1861
—65 blev bureauets verdensry befæstet. 1865 blev den
allerede meget betydelige forretning overdraget til et
aktieselskab. Reuter forestod dettes ledelse indtil 1878
og efterfulgtes heri af sin søn.
Reutlingen, by i Württemberg, 30 km. syd for
Stuttgart, i en frugtbar egn ved foden af Schwabische Alb ;
28 000 indb. R. har amtsret, handelskammer, gymnasium
og flere fagskoler. Byen driver adskillig industri
(tekstilindustri, maskinfabrikation, jernstøberi, farveri m. m.)
og en betydelig handel.
Rev, østlandsk benævnelse for fiskeredskabet 1 i n e (s. d.).
Rev i seilene (sjøudtr.) benyttes til at formindske
(reve) disse; slaa af paa sine fordringer (fig.).
Rev kaldes havbanker, som naar saa høit op mod
vandfladen, at de byder fare for seiladsen. Ofte strækker
r. sig fra land ud i havet og bestaar da i alm, af samme
slags dannelser som i landet indenfor, men der kan ogsaa
være r., som strækker sig langs en kyst, og som er helt
adskilt fra denne. Et eget slags r. er koral-r., som
er meget alm. i de varme have (jfr. Ko r al øer).
tide-waiter—tidsrum
Reval (rus. Revelj), hovedstaden i det russiske guvern.
Estland, beliggende paa sydsiden af den Finske bugt. R.
har bevaret et temmelig gammeldags præg. I den ældste,
indre del af byen er gaderne gjennemgaaende trange og
uregelmæssige med mange gamle bygninger, i de ydre
bydele er bebyggelsen mere aaben og husene væsentlig
bygget af træ. Den ældre by falder i et øvre kvarter,
den saakaldte Dom, og et nedre. I det første ligger de
offentlige regjeringsbygninger og adelens vinterboliger.
Det lavere kvarter er sæde for handel og industri. R.
har mange kirker, hvoriblandt en gammel, der er
indviet til St. Olav, slot, ridderhus, et gammelt hanseatisk
klubhus, et museum for baltiske oldsager, raadhus m. v.
Der er et par gymnasier, teknisk skole, teater og et
litterært selskab. R. er den fjerde største sjøhandelsstad
i Rusland. Handelen tog et stort opsving efter bygningen
af den baltiske jernbane i 1870, idet der da aabnedes
en forbindelse med landets kornrige indre. De vigtigste
udførselsartikler er korn, lin og trævarer. Havnen er
god og besøges aarlig af mange skibe (i 1907 af 532
skibe med ialt 387 500 tons). Et betydeligt antal af
skibene er norske. Norsk vicekonsulat. Indbyggerantallet
udgjør ca. 85 000 (1908.). R. er krigshavn af anden
klasse. — R. er anlagt 1219 af Valdemar Seier og var i
sin tid en vigtig hansestad. 1561 kom den under Sverige
og 1711 under Rusland. Som byens vaaben benyttes
fremdeles det danske rigsvaaben.
Revelje (fr. reveille), militært signal paa horn eller
tromme, hvorefter mandskaberne skal staa op om
morgenen. Som r. benyttes ogsaa egne melodier, spillet af
et musikkorps, som marsjerer gjennem leir eller kvarter.
Ved artilleriet skydes gjerne et kanonskud. R. gaar
under vore øvelser i regelen hverdage kl. 5 og
helligdage kl. 7.
Reventlow, d. adelsslegt (vaaben: rød tretindet mur
i sølv), kjendt fra ca. 1300, da den boede i Mecklenburg
og Holsten ; stammer vist opr. fra Ditmarsken. I Danmark
nævnes den første gang 1333. Nedenn. Detlev R.
stiftede to linjer, den ældre, som nu blomstrer i Holsten,
og den yngre, hvortil alle nedenn. og nulevende danske
R. samt en svensk gren hører. — 1. Detlev R. (1600
—64) var først i Gottorpernes tjeneste og gik 1632 i dansk
tjeneste som tysk kansler. Den elegante og dannede
diplomat gjorde sig meget yndet af Kristian IV.
Amtmand i Haderslev 1642—48. — 2. Konrad R. (1644—
1708), lensgreve, søn af foreg., blev 1665 ansat ved hoffet,
1673 greve, 1681 medlem af konseilet og beklædte mange
indflydelsesrige stillinger. Han besad meget jordegods
og oprettede 1681 grevskabet R. i Sundeved. — 3. Anna
Sofie R., s. d.— 4. Kristian Detlev R. (1671—1738),
lensgreve, søn af 2., blev 1706 felttøimester i keiserens
hær og gik 1707 som general over i den danske hær.
Som fører for ekspeditionen mod Skåne 1709—10 var
han uheldig, men udmerkede sig siden som overpræsident
i det nedbrændte Altona 1713—32 og ved Kbh.s
gjenop-førelse efter branden 1728. En selvstændig mand, der
misbilligede søsteren Anna Sofies egteskab med Fredrik
IV. —5.Kristian Detlev Fr ed er i k R. (1748—1827),
lensgreve, sønnesøn af foreg. Som tilhænger af Bernstorff
deltog han i omveltningen 1784, blev derefter første
deputeret i rentekammeret (hvis leder han var 1784—
tide-waiter @ toldvagt,
tidiness© nethed; orden;
ryd-dighed.
tidings © tidende(r),
efterret-ninge(r).
tidlig - (t) früh, zeitig - ©
early ; betimes, in good time ; (t.ere)
previous, former; here-, theretofore
— (f) de bonne heure; de grand
matin; matinal; (t.ere) antérieur;
(foregaaende) précédent;
(forhenværende) ancien.
tidobbelt — ® zehnfach, -fältig
- © tenfold, decuple - (g décuple;
dix foix (autant).
tidsaand — ® Zeitgeist m,
Geist der Zeit — © spirit, genius
of the age — (F) esprit (m) du
temps, du siècle.
tidsalder - (£) Zeitalter n —
@ age - (?) âge, siècle m.
tidsbesparende — (g
zeit-ersparend — @ time-saving — (F)
qui fait gagner du temps ;
économique.
tidsel se tistel.
tidsfordriv — ©Zeitvertrieb m,
Kurzweil f — (e) pastime - ®
passe-temps m; (tilt.) pour se distraire.
tidsnok — ® früh (zeitig)
genug — (e) in time, early enough
— ® à temps, assez tôt.
tidspunkt — ® Zeitpunkt m
— (e) moment, point of time,
juncture — (D moment m; époque f.
tidsregning — (t) Zeitrechnung
f - © era - ® chronologie; ère
f (chrétienne),
tidsrum — ® Zeitraum m —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
