Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ricci ... - Ordbøgerne: T - tilery ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
tilfredsstillelse-tilfældighed
Richepîn—Richter
100
Viste stor kirkelig iver, og paa stændermødet i Paris
1614 var han faktisk geistlighedens ordfører, samtidig
med at han vandt indflydelse hos enkedronningen, Maria
af Medici, saaledes at han blev minister under
marskalken af Ancre (s. d). Dennes fald 1617 drog R.s med
sig, men han knyttede snart igjen forbindelse med hoffet,
fik enkedronningen og den unge konge, Ludvig XIII,
forsonet og kom endelig i 1624 i spidsen for landets
styrelse. Klare, skarpe tanker om maal og midler, fast
holdning, urokkeligt mod og opfindsom snedighed gjorde
R. til en af alle tiders største statsmænd. Maalet var:
Frankrige som Europas stormagt, kongen som landets
uimodsigelige herre, fasthed og orden i styrelsen og lovens
fred for al borgerlig næring. I udenrigspolitiken blev
kampen mod Habsburgerne, dels i Spanien dels i
Tyskland, hovedsagen. Skjønt selv oprigtig katolik søgte han
samvirken med protestantiske magter som Sverige, England
og Holland og støttede i trediveaarskrigen protestanterne
mod de keiserlige og katolikerne, ja lod fra 1634
Frankrige aabenlyst og aktivt deltage i selve krigen, men
oplevede ikke at se de store resultater af sin politik. —
Hans udenrigspolitik gav modstandere af hans indre
politik paaskud til kritik
og sammensvergelser.
Allerede 1625 reiste saa
vel katolske som
huge-nottiske adelsmænd sig
imod ham, og atter 1626,
men R. slog modstanden
ned og tog fat paa en
langt større opgave : at
gjøre hugenotterne til
franske statsborgere ved
at berøve dem den
militære, politiske og retslige
særstillings som det
nautiske edikt havde givet
dem. En stat i staten
burde ikke taales, og R.s
stat vilde være sterk nok
til at sikre ogsaa kjettere
borgerlig fred. 1628
indtoges La Rochelle, og
1629 ordnedes
hugenot-ternes forhold saaledes, at de maatte opgive
sikker-hedsstæder og al anden borgerlig særstilling, men
beholdt sin trosfrihed. Enkedronningen og andre søgte
igjen 1630 at styrte R., men forgjæves (ajournée des
dupes^, 11 nov. 1630). Ludvig XIII ofrede sin moder
for den R.ske statsorden. Hun blev landsforvist, og 1631
—32 blev flere oprørske adelsmænd henrettet. En sidste
sammensvergelse blev slaaet ned 1642 og Ginq-Mars
(s. d.) henrettet. R. forbød dueller, lod sløife talrige
befæstede borge o. 1. Ud fra lignende grundsætninger søgte
han ogsaa at organisere og kontrollere videnskab,
litteratur og kunst, bl. a. ved oprettelse af det franske
akademi. Han havde selv litterære interesser, men det er
dog kun hans politiske skrifter, som har betydning
(politisk testamente, memoirer m. m.). [Litt.: Avenel, <R.
et la monarchie absolue» (1884 ff.); Hanotaux, «Histoire
du cardinal de R.» (1893 ff.).]
Armand Richelieu.
Richepin Jean (1849—), fr. forfatter, en be-
synderlig blanding af v’id naturkraft og mild, blød lyrik,
af romantik og naturalisme. Han har ført et
eventyrligt, omtumlet liv og lod sig gjerne kalde «le Touranien»,
som den, der skulde have zigeunerblod i aarerne.
Begynder med voldsom opposition i svulmende vers mod
de konventionelle løgne. Berømt blev han ved sine «Les
chansons des gueux>, som indbragte ham nogen
forfølgelse, «Les caresses», «Les blasphèmes>. Af hans romaner
er den senere dramatiserede «La glu» en af de mest
bekjendte (dansk overs.; paa dansk ogsaa en anden:
«Danserinden») teaterstykker i bunden stil, glimrer ved
sit skjønne sprog, som kommer op paa siden af V. Hugos
(«Le flibustier», «Par le glaive», «Ghemineau»). Ogsaa
hans søn Jacques R. har gjort opsigt som dramatiker.
Richiza, kong Haakon den unges dronning, var en
datter af Sveriges regent Birger jarl. Ved kong Haakons
tidlige død vendte R. tilbage til sin fader. Hun egtede
senere (1262) den mecklenburgske fyrste Henrik af Werle.
Hendes søn med kong Haakon, junker Sverre, forblev
hos bedstefaderen kong Haakon Haakonssøn, men døde
i Bergen vinteren 1260–61.
Richmond [ri’tsmdnd], eng. adelstitel, hvis første
bærer var John af Gaunt, jarl af R., yngre broder
af Edvard III; senere overførtes titelen gjennem
gifter-maal til Edmund Tudor og dennes søn, Henrik
(VIII). 1675 overførtes tiltelen hertug af R. til Karl
II’s uegte søn Ghar les (1672—1723), fra hvem de senere
hertuger stammer. G h ar le s, femte hertug af R. (1791
—1860), kjæmpede i Spanien og ved Waterloo, var 1830
—34 generalpostmester, blev 1836 hertug af
Gordon-Lennox. Hans søn G har les, sjette hertug af R. (1818
—1903), var 1867—68 præsident for handelsministeriet,
derefter toryernes fører i overhuset, 1874—80 og 1885
præsident for geheimeraadet, 1885—86 statssekretær for
Skotland. Blev 1886 hertug af Gordon.
Richmond [rtismdnd], by i England, grevsk. Surrey,
beliggende ved Themsen, et kort stykke vest for London;
vel 30 000 indb. R. ligger vakkert til og er bekjendt
som udflugtssted for Londons befolkning. Byen har en
stor park, flere vakre kirker, hvoriblandt
Magdalenakirken med Thomsons og Keans gravmæler, geistligt
seminarium, adskillige privatskoler og mange vakre
villabygninger.
Richmond [iüsm9nd], byer i de Forenede stater. 1.
R., hovedstaden i Virginia, ved Jameselven; 127 628 indb.
(1910), deraf 40—50 000 farvede. R. har mange bekjendte
historiske bygninger og mindesmerker, deriblandt statuer
af Washington, Lee og Stonewall Jackson. Elven danner
lige ved byen store stryk, som driver mange fabriker;
byens industri vokser sterkt. Under borgerkrigen var
R. sydstaternes hovedstad 1861—65. Den blev sterkt
befæstet, men blev efter et tre dages slag indtaget af
unionstropperne 3 april 1865, og dermed var det slut
paa krigen. — 2. R. i Indiana, ved østgrænsen af staten,
110 km. øst for Indianapolis; 19 602 indb. (1910), deraf
mange kvækere, som underholder flere skoler.
Richter, Adrian Ludwig (1803—84), t. maler,
tegner og raderer fra Dresden, elev af sin fader,
kobberstikkeren Garl August R., reiste i 1820-aarene i Italien,
malte først romantiske, italieniserende landskaber, men
— © content, satisfy, gratify —
® contenter, satisfaire; (berolige)
apaiser, calmer, rassurer; (mætte)
assouvir.
tilfredsstillelse - (t)
Befriedigung f - (g) gratification,
appeasement, satisfaction — ®
contentement m, satisfaction f ;
apaisement; assouvissement m.
tilfredsstillende - ® be-
friedigung, genügend — @
satisfactory; gratifying; to satisfaction
— (f) satisfaisant; d’une manière
satisfaisante.
tilfrossen - (t) zugefroren,
belegt - (e) frozen (over) - ® gelé,
pris.
tilfulde - (D völlig,
vollkommen, ganz, gänzlich, genügend —
@ fully, completely, to the full -
® complètement, entièrement, tout
à fait, parfaitement.
tilfælde - ® (hændelse)
Zufall; Fall, Vorfall m — (e) case,
instance ; accident, occurrence ;
(træf) chance; (i hvert t.) at all
events, at any rate; (i
paakom-mende t.) on an emergency — ®
cas m, occurrence f; (begivenhed)
événement, fait; (hændelse, træf)
hasard m, rencontre f.
tilfældig - ® zufällig - @
accidentai, casual, fortuitous,chance
— (g fortuit, accidentel ; occasion-
tilfældighed - ® Zufälligkeit
f, Zufall m — @ casualty,
accident - (?) hasard m; cas (m) im«
prévu, fortuit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
