Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Richter ... - Ordbøgerne: T - tilfældigvis ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
101
Richter
102
begynder henimod 1840 at optage hjemlige motiver i
mild, romantisk opfatning, saaledes i «Overfart ved
Schreckenstein» (1837, Dresden), «Aftenandagt i skogen»
(1842, Leipzig) og «Vaarlandskab med bryllupstog» (1847,
Dresden). Det idyllisk-smaaborgerlige, der præger hele
hans kunst, og som har gjort ham saa overordentlig
populær i Tyskland, træder endnu sterkere frem i hans
talrige tegninger for træsnit, illustrationer til barnebøger,
eventyr, folkelige digte o. s. v. Uden at besidde
betydelige kunstneriske egenskaber giver dog disse tegninger
et tiltalende indtryk af et følsomt, religiøst og udpræget
tysk-romantisk naturel. Hans raderinger er, ligesom
hans malerier, teknisk seet ikke særlig fremragende.
R. har skrevet en selvbiografi. [Litt: P. Mohn, «L. R.»,
nr. 14 af «Knackfuss’ monografier».]
Richter, Ernst Friedrich Eduard (1808—79),
t. komponist, professor og universitetsmusikdirektør i
Leipzig; har foruden ved sine kompositioner (messer,
oratorier, kammermusik) særlig indlagt sig fortjeneste
ved sine teoretiske skrifter, fornemmelig en harmonilære.
Richter, Eugen (1838—1906), t. politiker, 1859—64 i
preussisk statstjeneste, derefter journalist og politiker.
Fra 1869 medlem af den preussiske landdag, fra 1871 af
rigsdagen var han en af førerne for fremskridtspartiet,
senere for de tysk-frisindede og endelig for det frisindede
folkeparti. 1885—1906 redigerede han «Freisinnige
Zeitung» (1903—06 «Freie deutsche Presse»). R. var en
slagfærdig taler og meget kundskabsrig politiker, men
steil og doktrinær individualist.
Richter, Gustav Carl Ludwig (1823—84), t. maler,
elev af Berlinerakademiet, senere af Cozniet i Paris, slog
igjennem med «Jairi datter» (1858, Nationalgalleriet,
Berlin), malte for Maximileaneum «Pyramiderne bygges»
(1859—72), blev senere ved sine smægtende, sødlige
portræter tidens modemaler i Berlin, ligesom hans
idealiserede kvindebilleder som «Odalisk», «Zigeunerpige» o. 1.
faldt sterkt i publikums smag.
Richter, Hans (1843—), ung. orkesterdirigent,
tidligere teaterkapelmester i Pest, hof kapelmester i Wien o.a.,
nu (1912) leder af de Halle’ske koncerter i Manchester,
musikfesterne i Birmingham og de tyske
operaforestillinger i Govent Garden i London, en af hoveddirigenterne
for Bayreuther festspillene; har ogsaa staaet i spidsen
for andre musikforetagender. Nyder stor anseelse.
Richter, Jean Paul Friedrich (1763—1825), t.
forfatter, kjendt under navnet Jean Paul. R. var hele
sit liv en bøgernes mand, baade indtryk og iagttagelser
hentede han fra litteraturen, og hans egne verker er
nærmest en slags mosaikarbeider sammensat af de
notater, han med utrættelig flid gjorde under sin læsning.
Ved hans død fandt man efter ham over 200 kvartbind
med slige notater foruden en hel mængde løse sedler.
Sit humoristiske forfatterskab begyndte han 1783 med
«Grönländische Prozessen», men hverken denne bog eller
hans nærmest følgende vakte synderlig opmerksomhed.
Først med den store roman «Hesperus» (1795) slog han
igjennem, og nu fulgte slag i slag en række romaner,
der ved sin blanding af humor og følsomhed gjorde ham
til en af tidens mest yndede forfattere. Handlingen i
hans fortællinger er altid løs og fuld af urimeligheder,
og hans stil, som med sin billedoverlæsselse og sine uaf-
tilfældigvis-tilgivelig
ladelige antiteser og parenteser engang var meget
beundret, er for en nutidslæser omtrent uudholdelig. Til hans
bedste arbeider hører: «Leben des Quintus Fixlein» (1796),
«Der Armenadvokat Siebenkäs:» (1796), «Titan» (1800—03)
og «Die Flegeljahre» (1804—05). Fri for sine mange
unoter viser han sig i de to betydelige teoretiske verker
«Vorschule der Ästhetik» (1804) og «Levana, oder
Erziehungslehre» (1805—06). Hans selvbiografi «Wahrheit aus
Jean Pauls Leben» udkom 1826. Desuden er der
ud-givet flere samlinger af hans breve.
Richter, Ole Jørgensen (1829—88), n. politiker,
født paa gaarden Rostad i Inderøen, student 1849, tog
norsk og latinsk juridisk eksamen henholdsvis 1846 og
1852, var konstitueret sorenskriver i Stjør- og Værdalen
1853—55, opholdt sig 1855—56 i England, navnlig for
at studere retsvæsen. Han leverede leilighedsvis bidrag
til engelske blade («Times» og «Globe»), bl. a. «Russernes
anmasselser i Norden» etc. Ved hjemkomsten indtraadte
han som medredaktør i «Aftenbladet» og forblev i denne
stilling, indtil han i 1861 aflagde advokatprøven og
bosatte sig som høiesteretsadvokat i sin fødebygd. Her
deltog han flittig i det kommunale liv, blev ordfører
m. m., valgtes allerede
1862 til
stortingsrepræsentant for Nordre
Trond-hjems amt og mødte som
saadan paa alle storting
indtil 1876, da han blev
byfoged i Trondhjem og
valgtes til repræsentant
for denne by til stortinget
1877—79. R. tilhørte i
det hele oppositionen,
skjønt han i enkelte
spørsmaal kunde forfegte
afvigende meninger. Han
udmerkede sig ikke alene
som debattant, men
indlagde sig ogsaa stor
fortjeneste som formand i
en række af de vigtigste
komitéer. 1871–76
præsident i odelstinget og
1877-78 i lagtinget.
Jern-baneforb. mellem det sønden- og nordenfjeldske (1866) blev
i høi grad fremmet ved hans medvirkning, og i revisionen
af kriminallovgivningen (gjennemført 1874) tog han
virksom del. Efterhaanden skilte han sig dog mere og mere
ud fra oppositionen, og 1878 forlod han foreløbig den
politiske skueplads, idet han 7 juni s. a. udnævntes til
de forenede rigers generalkonsul i London. Herfra kaldtes
han efter aprilministeriets fald 31 mai 1884 tilbage og
indtraadte i Joh. Sverdrups ministerium som statsminister
i Sthm. Paa grund af uoverensstemmelse med
regjeringens chef søgte han i 1888 afsked fra denne stilling.
Man antog, at han skulde blive udnævnt til Norges og
Sveriges gesandt i London. Den 15 juni 1888 døde R.
for egen haand i ministerboligen i Stockholm. Den
voldsomste bevægelse fulgte, og folkemeningen søgte
skylden snart hos Sverdrup, som man beskyldte for ordbrud,
navnlig med hensyn til 15 mai-protokollen, og snart hos
(Fot. af L. Szacinski.)
Ole Jørgensen Hichler.
tilfældigvis — (t)
zufällig(er-weise), von ungefähr — © by
chance, accidentally, casually — (|)
par hasard, fortuitement.
tilfælles — (t)
gemein(schaft-lich) - @ in common, (con)jointly
— (î) en commun (avec).
tilføie - ® (hin)zufügen,
hinzusetzen — (ê) add, affix, append;
(^oraarsage) cause, do, bring on,
inflict on - ® ajouter; (supplere)
suppléer ; (foraarsage) faire, causer;
(bibringe) donner, (saar) faire, (stød)
porter; (nederlag) faire essuyer.
tilføielse - ® Zusatz m.
Hinzufügung f - © addition; note,
observation - © adjonction;
(anmerkning) note, remarque,
observation f; (tillæg) supplément m;
(med t. af) en y ajoutant.
tilførsel - ® Zufuhr f - ©
conveyance to ; supply — ®
importation f, arrivage m;
communications f pl ; (af proviant)
approvisionnement m.
tilgbar (t) udslettelig.
tilgen ® udrydde, ødelægge;
udslette, stryge.
tilgift — (t) Zugabe f ; (give i t.)
zugeben - © addition - (f) sup-
plément, extra; (i vegt) surpoids m;
(i) (donner) par-dessus le marché.
tilgitre - ® vergittern — ©
(close with a) grate — (|) griller,
tilgive — ©vergeben, verzeihen
- © forgive, pardon - ®
pardonner, passer; (rel.) remettre.
tilgivelig - ® verzeihlich —
© pardonable, forgivable, venial
— ® pardonnable; excusable.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
