Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Richter ... - Ordbøgerne: T - tilfældigvis ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
tilgivelse—tilhugning
Bjørnstjerne Bjørnson. Denne behandlede sagen først i
en række artikler i aarene 1888—90 og senere dramatisk
i «Paul Lange og Tora Parsberg> (1898). Førsteopførelsen
1901 foranledigede en ny avisfeide. Nationen modtog
budskabet om R.s skjæbne med oprigtig sorg. Han begravedes
i familie-gravstedet paa Rostad, som siden er indkjøbt til
brug for Foreningen til modarbeidelse af omstreifervæseoet.
Richthofen, Ferdinand, friherre von (1833—1905),
fremragende t. geologisk og geografisk forsker; gjorde Kina
til sit specielle forskningsomraade. 1877 udkom første
bind af R.s store reiseverk «China», hvor han giver en
helt ny opfatning af hele Asiens opbygning og kaster et
nyt lys over det gaadefulde Kina. I løbet af 1880 aarene
fulgte to andre bind og de to første leveringer af det
store atlas. (Begge er ufuldført.) 1879 professor i Bonn,
1883 i Leipzig, 1888 i Berlin (1903 universitetets rektor).
R. udviklede det geografiske institut ved Berlins
universitet til en førsterangs lære- og studieanstalt og grundede
universitetets oceanografiske institut (Institut für
Meereskunde). Som mangeaarig formand bragte han Berlins
geografiske selskab et storartet opsving.
Richthofen, Karl Otto Johannes Teresius von
(1811—88), t. (navnlig friesisk) retshistoriker. Særlig kjendt
er hans «Friesische Rechtsquellen» (1840), «Altfriesisches
Wörterbuch» (1840) og «Untersuchungen über friesische
Rechtsgeschichte» (I—III, 1880—86).
Ricimer (d. 472 e. Kr.), vestrom. stormand, søn af en
svebisk høvding, var i mange aar rigets virkelige styrer
og indsatte og afsatte keisere, saaledes Avitus 456,
Majo-rianus 461 og Anthemius 472.
Ricinusolje, amerikansk olje, kastorolje, er
en farveløs eller svagt gul, tyktflydende, ubehagelig
smagende olje, som erholdes ved udpresning af frøene af
ricinusplanten (s. d.). R. opløses klart i spiritus, i luften
tørrer den ikke. I medicinen anvendes den som
afføringsmiddel og som
bestanddel af
haar olje og
pomader. R.s
afførende virkning
skyldes
triglyce-ridet af
ricinol-syren, som
afspaltes i tarmen.
1—2 spiseskeer r.
virker i regelen
efter nogle timer.
R. tages bedst i
bløde
gelatin-kapsler.
Ricinusplante
(ricinus
commw-nzy,«kristpalme»,
énaarig,
mands-høi urt af
vorte-melkfamilien,
"" med
stjernener-vede, indskaarne
blade og enbo
blomster.
Frugten er en pigget
Richthofen—Riddervold
104
Ricinusplante (ricinus communis).
kapsel, indeholdende tre bønnestore frø med
marmoreret skal. R. hører hjemme i det tropiske Afrika,
men dyrkes i alle tropiske og subtropiske egne. Af
frøene udvindes ricinusolje (s. d.). Planten dyrkes ogsaa
som prydplante for haver og anlæg og tager sig særlig
godt ud i bladplantegrupper; hertil anvendes forskjellige
varieteter, dels med mørkerøde eller mørkebrune, dels med
grønne blade. Plantens bladverk er overmaade vakkert.
Ricordi, Giovanni (1785—1853), grundlagde i sin
tid det verdensbekjendte musikforlag R. i Milano, som
tæller over 50 000 forlagsnumre.
Ridder, se Riddervæsen.
Ridderhus (riddarhus), forsamlingslokale og
derigjen-nem fællesbetegnelse for den svenske adel som stand og
politisk korporation. 1626 gav Gustaf Adolf adelen en
r.-ordning, hvorigjennem standen organiseredes i tre
klasser. Navnet knyttedes senere til adelens bygning i
Sthm,, grundlagt 1648, fuldført 1674, hvor dens møder
endnu holdes. Efter forfatningsforandringen 1866 er r.s
politiske rolle dog udspillet.
Ridderordener, i hvilke middelalderens riddervæsen
og den geistlige stand forenedes, er en frugt af
korstogstidens idealer. De vigtigste ridderordener var
Johanniterne, Tempelherrerne, de Tyske riddere og de spanske
Alcantara og Galatrava. (Se de enkelte art. og i anden
anvendelse af ordet art. Ordensvæsen.)
Ridderskab, betegnelse for den del af adelen, der
bestaar af riddere (se Ridder væsen). R. udstyredes
i ældre tid med talrige privilegier og spillede ofte en
politisk rolle.
Ridderspore (delphiniam), planteslegt af
soleiefami-lien, høie, grenede urter med findelte blade og store,
uregelmæssige, vakkert farvede, med sporer forsynede
blomster i spredt klase. Yndede prydplanter for haver.
De dyrkede arter er enaarige eller fleraarige, til de
en-aarige hører f. eks. d. ajacis, med røde eller blaa blomster
i forskjellige nuancer, og 1 e v k ø i-r. (d. consolida), der kan
blive indtil over 1 m. høi; den er fundet forvildet paa
nogle steder i det sydlige Norge. Af fleraarige kan
nævnes d. cashmeriana, med store, blaafiolette blomster,
den meget vakre d. hybrida, som dyrkes i mange
varieteter, og den lille d. nudicaule, med orangerøde blomster.
Et par af arterne, saaledes d. hyhrida, kan i Norge
dyrkes til den 67 breddegrad uden at dækkes om vinteren.
Ridderspranget kaldes en trang kløft i Sjaadalen.
Elven Sjoa syder der mellem bratte klipper. Sagnet
forklarer navnet paa følgende maade: Ridderen Sigvat
paa Kvie i Valdres havde røvet en vakker jente, kaldt
Skaarvangssolen, fra ridderen Ivar Gjæsling paa Sandbu i
Vaage. Denne satte efter Sigvat og naaede ham igjen
ved R. Men Sigvat hoppede over elven med
Skaarvangssolen under armen. Fra den anden bred hindrede han
saa Ivar og hans mænd fra at gjøre ham hoppet efter.
Riddervold, Hans (1795—1876), n. geistlig og
politiker. Student 1813, cand. theol. 1819, 1843 biskop i
Trondhjems stift. Siden 1827 havde han siddet paa
stortinget, først valgt fra Fredrikstad, fra Fredrikshald
1836—42, fra Trondhjem 1848. Han var medlem af
stortingets deputation til Stockholm 1828 og af
unions-komitéen 1839—41, stortingspræsident 1830-42 og 1848
og den hele tid medlem af mange vigtige komitéer. 1848
tilgivelse - (t) Verzeihung,
Vergebung f - (e) forgiveness,
pardon — ® pardon m ; (rel.)
rémission f.
tilgjort - ® geziert, affektiert
— @ affected, manufactured — (f)
affecté, apprêté.
tilgjorthed — (t) Geziertheit,
Affektation f - © & (î)
affectation f.
tilgjængelig - ® zugänglich
— (e) accessible; (t. for) open to
-® accessible.
tilgode — (t) zu gute, gütlich;
(have t.) ogs. gut haben - (e) due,
owing; (gjøre sig t.) regale one’s
self; (holde en noget t.) excuse one
— ® (gjøre sig t.) se régaler;
(han har t.) il lui est dû ; (have t.)
avoir en perspective, en espérance;
(holde en noget t.) tenir compte à
q deqc; (komme en t.) profiter à q.
tilgodehavende — ®
Guthaben n — @ due, outstanding
debt; (mit t. hos ham) what he
owes me — (D dû m.
tilgrænsende — ®
angrenzend, anstossend - (e) adjacent,
conterminous, bordering upon —
(D voisin, avoisinant,
Tilgung ® f, udryddelse,
udslettelse.
tilhold(ssted), se tilflugssted,
ophold(ssted).
tilhugge " ® behauen - @
fashion by hewing, rough-hew,
beard ~ ® tailler, dégrossir;
façonner (à la hache).
tilhugning — ® Behauen n,
Behauung f - (e) rough-hewing.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
