Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rionero in Volture ... - Ordbøgerne: T - tiltrædelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Ris—Ristvedt
136
tilvekst-timbre
som er de haarde og kiselsyreholdige inderagaer; de
anvendes især som isoleringsmateriale i lagerkjeldere,
isskabe etc. Af frøskallerne med vedhængende smaadele
af kjerne faaes ri s kl id, der bruges som kreaturfoder.
Foruden som gryn forhandles r. ogsaa som rismel og
som risstivelse. Til Europa indføres aarlig over 500
mill. kg. r. De lande i Europa, som forbruger mest r.,
er Italien og Portugal. I Norge bruges r. mest som gryn
til grød, mindre anvendelse har rismel i husholdningen.
Indførselen af r. til Norge var i 1910 7496 230 kg. til en
værdi af 1.286 mill. kr.
Ris, i papirhandelen = 20 bøger à 24 ark skrivpapir
eller 25 ark trykpapir.
Risagrotten el. Hammerneshulen er en hule i
kalksten ved Langvandets nordre bred i Mo herred paa
nordsiden af Ranenfjorden. Vandet ligger 41 m. o. h.,
og hulen har to indgange nær ved hinanden, 140 m.
over Langvand. Gjennem den nordligste maa man først
krybe omtrent 20 m., hvorefter den vider sig sterkt ud,
saa den bliver høi som et treetages hus og adskillig bred.
Den har mange forgreninger og siges at være 300 m. lang.
Risbrændevin, se Saké.
Risehulen er en hule i kalksten ved Lavangsbotn,
nord for Ofoten. Den strækker sig som en retlinjet
tunnel i det mindste 144 m. ind i fjeldet med en bredde
af 1,8—3.7 m. og en høide af 1.5—1.8 m., paa et sted
7.5 m. Fra midten af hovedindgangen gaar en 176 m.
lang sidegang ind i fjeldet. Den er 3—5.6 m. bred og
i almindelighed 1.2—1.8 m., paa nogle steder optil 3.8
m. høi. Drypstene er alm. i sidegangen.
Risiko (ital.), eg. uvist udfald, fare (for tab); benyttes
i handelssproget om det usikre eller uberegnelige udfald
af et foretagende. Ved enhver økonomisk bedrift maa
der regnes med et spillerum for det uforudseede;
kjøb-manden faar endel af sine varer liggende usolgt eller
de bliver ubetalt af kunderne, fabrikanten eller
haand-verkeren «brænder inde» med endel af sine frembringelser,
skibsrederen faar ikke sit skib befragtet o. s. v. Disse
og mangfoldige andre tilfælde udgjør forretningsmandens
r., og de spiller en vis rolle ved prisdannelsen; der maa
beregnes et tillæg i prisen ogsaa for det mulige tab, en
r.-præmie, hvis størrelse selvfølgelig ikke altid lar sig
bestemt fastsætte. — Risikere, vove, sætte paa spil.
Risling, lokalnavn for en af de tre i Krøderen
forekommende former af sik (s. d.); i modsætning til de to
andre former («sik» og «skadd») gyder den i elven og
tidligere end disse.
Rispapir fremstilles ved opskjæring af marven af
ara-lia papyrifera (se V e d b e n d f a m i 1 i e n), en plante, som
særlig vokser paa Formosa. Ved radielt snit opnaaes
plader af ca. 100 cm.^, ved spiralsnit endog 350 cm.’^
R. er rent hvidt, mat gjennemskinnende, men skjørt, saa
det ikke kan brettes. Japanerne benytter r. til
akvarelpapir o. 1.
Rissen, herred i Søndre Trondbjems amt, 331.82 km.^
med 3145 indb. (1910; 3394 i 1900, altsaa en nedgang paa
249); 9.66 pr. km.^ Herredet, der svarer til R. sogn af
Stadsbygden prestegjeld, ligger paa østsiden af den ytre
Trondhjemsfjord. Mod n.ø. grænser herredet til Nordre
Trondbjems amt. Den væsentligste bebyggelse er det
flade, myrlændte parti ved fjorden mellem det store
gods Reinskloster (s. d.) og R. kirke. I nord naar
høi-derne 613 m. (Olsøiheien). Flere vande, smaaknauset
og myrlændt terræn. Af arealet opgives 31.79 km.^ at
være aker og eng, 70.59 km.^ skog, 16.47 km.^ ferskvand;
resten er udmark, myr og fjeld. De vigtigste
næringsveie er jordbrug og skogdrift samt fiskeri. Et meieri.
Udbyttet af fiskerierne var i 1908 58 730 kr., deraf falder
48 840 kr. paa fedsildfisket. R. sparebank, oprettet 1847.
Antagen formue 1910 1 739 500 kr., indtægt 342 310 kr.
I herredets nordvestlige del befæstningsanlæg ved Hysnes
og Hasselviken til beskyttelse af indløbet til Trondhjem.
Livlig dampskibsforbindelse med Trondhjem.
Rist, PeterFredrik (1844—), d. forfatter og officer,
udgav en række krigshistoriske og kulturhistoriske studier
og vandt med ét slag en position i litteraturen med den
gribende novelle «En rekrut fra 64» (1889). Senere fulgte
«Soldater» og «Efter Dybbøl», skrevet over samme emne.
Af R.s ikke store produktion skal endnu nævnes den
fantasirige roman fra svenskekrigen 1658 «Lasse Månsson
fra Skåne» (1903).
Rist. I et fyrsted anbringes kullene paa en r.,
gjennem hvis spalter forbrændingsluften kan trænge op og
asken falde ned. Større r. er sammensat af enkelte
r.-stænger, der enten kan være anbragt side om side
(plan-r.) eller terrassefor mig (trappe-r.).
Ristad, Di tief G. (1863—), norsk-amer. teolog og
skolemand, født i Overhallen. Seminarist fra Klæbu
seminarium og virkede som lærer i sin hjembygd 1881
—82. Læste til artium, men maatte opgive det paa
grund af manglende midler. Kom til Amerika 1887 og
studerede teologi ved Luther seminarium, St. Paul, Minn.,
og blev prest 1892. Studerede siden sprog og naturfag i
Tyskland, England og de skandinaviske lande, samt ved
Chicago universitet. Blev 1900 bestyrer af Albion academy,
Wisconsin, og 1905 rektor ved Park Region Luther college
(s. d.). R. har taget og tager fremdeles ivrig del i det
saa-kaldte norskhedsarbeide og er en af lederne for
Samfundet for norsk sprog og kultur (s. d.).
Ristic [ri’stm], Jovan (1831—99), serb. statsmand,
1868 udenrigsminister og 1868—72 medlem af
regentskabet for Milan; 1872—83 og 1876—80 premierminister,
sluttede sig til det panslavistiske parti og skaffede ved
Ruslands hjælp Serbien uafhængighed paa
Berlinerkongressen 1878. Østerriges uvilje fremtvang hans afsked.
Var stadig fører for det russiskvenlige, liberale parti, 1887
—88 premierminister og 1889—93 leder af regentskabet for
Alexander. Har skrevet gode verker over Serbiens historie.
Ristori, Adelaide (1822—1906), ital.
skuespillerinde, var et skuespillerbarn, der som ganske liden kom
paa scenen. Som ung briljerede hun i komedien, men
gik siden over i tragedien (Alfieri), hvor hun vandt
ver-densry som en af de største. Hendes kunstreiser gik
lige til Australien; 1879—80 besøgte hun Norden. Blandt
hendes berømteste roller er Lady Macbeth.
Ristorno (ital.) betegner i bogholderi rettelse af en
regnskabspost ved en modpost. Forsikringsteknisk
betegner r. tilbagebetaling af erlagt præmie.
Ristvedt, Peder (1873—), n. sjømand og polarfarer,
sergent. Deltog 1903 —06 i Roald Amundsens ekspedition
med «Gjøa» og var ombord assistent ved de
videnskabelige observationer.
(orden) wiederherstellen — (e)
procure; (penge) raise; (bringeistand)
effect, bring about ; (orden) restore
— ® procurer, fournir, produire,
amener; rétablir (l’ordre).
tilvekst - (t) Zuwachs m —
@ increase, accession - (g
augmentation f, accroissement,
agrandissement m ; accrue f.
tilvende sig — ® sich aneignen ;
entwenden - (g) acquire, obtain
by underhand means — ®
s’approprier (s’emparer de) qc;
(tilliste sig) dérober, confisquer.
tilvenstre — ® links - (i^ to
the left; on the left (hand) — ®
à (main) gauche.
tilvirke - ® bereiten,
fabrizieren — (e) manufacture — ®
faire, fabriquer; confectionner.
tilvirkning - ® Bereitung,
Fabrikation f - @ manufacture
-(g fabrication; confection f.
tilværelse - ® Dasein,
Vorhandensein n, Existenz f - (e)
existence, being — (f) existence, vie f.
tilverks se verk.
timbale ® f, (mus.) pauke;
bæger; timbale, slags postei,
décrocher la t. vinde prisen.
timbalier ® m, paukeslager,
timber @ tømmer, (tr£e)last;
(fig.) stof, materiale; simmer, 40—
50, undertiden 120 skind;
vaaben-merke øverst paa skjoldet; tømre.
timber-yard @ tømmerplads,
oplagstomt.
timbrage ® m, stempling,
timbre © klangpræg, -farve,
timbre ® m, trommestreng;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
