Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Risør ... - Ordbøgerne: T - timbré ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
Risør—Ritter
138
Risør, opr. Østerrisø r, kjøbstad ved kysten mellem
Kragerø og Arendal, Nedenes amt; 3775 indb. (1910).
Navnet antages at skrive sig fra den udenforliggende
krat risbevoksede Risø, der tilligemed den
nærliggende holme kaldtes Østre Risør i modsætning
til Vestre Risør ved Lyngør. Byen ligger rundt
en liden bugt ved østpynten af den halvø, der
dannes mellem Søndeledfjorden i nord og Sandnesfjorden
i syd. De fleste huse er af træ. I den sydlige bydel
dampskibsbrygge med hoteller og toldbod; i den
nordvestre kirken. R. har god havn, der er beskyttet ved en
række udenforliggende øer. Nordenfor byen ved kysten
de smaa forstæder Krana og Buviken. Ret op for den
nordre bydel er den store hvidkalkede flek i en steil
fjeldhammer, Risørflekken, der tjener som sjømerke.
— 1 1607 findes R. første gang nævnt som strandsted
med krohus. Stedet besøgtes af hollændere, som
hentede trælast her. I 1630 blev R. ladested under Skien.
I 1643 henlagdes R. under kjøbstaden Kristiansand,
hvorhen borgerne i 1686 paalagdes at flytte. I 1723 blev
R. kjøbstad, men først i 1735 fik det sine privilegier, og
endda maatte byen i 120 aar betale en aarlig afgift til
Kristiansand paa 250 daler. I 1646 byggedes kirke,
Kart over Risørs omegn.
1650 toldbod. I det 18 aarh. og særlig i den sidste
halvdel blomstrede hyen op ved handel, særlig med
trælast og ved skibsfart. Allerede i 1642 havde byen
et skibsverft. I 1835 var 106 skibe med en tonnage paa
9272 tons hjemmehørende i R. ; i 1910 61, hvoraf 12
dampskibe, samlet tonnage 21 829 tons. De vigtigste
udførselsvarer er trælast, hummer, laks, is og huggen
sten (feldspat og kvarts). I 1909 udførtes saaledes 50 321
m.^ trælast, ca. 6 000 000 kg. træmasse og 1 745 000 kg.
feldspat og kvarts. Udførselsværdien var i 1905 ialt
1 213 400 kr., toldindtraderne i 1910 30 338 kr. Byens
forretningsliv led i 1911 af en handelskrise. Af
industrielle bedrifter kan nævnes to mindre verfter, sagbrug,
mineralmølle, barkmølle, mineralvandfabrik etc. Byen har
vandverk og elektricitetsverk og velordnet brandvæsen.
Der udkommer to aviser: «Folketanken» og «Nedenes
amtstidende». R. sparebank, oprettet 1835. Antagen
formue 1910 3 430 600 kr., indtægt 1046 000 kr.
Bygningernes assurancesum var-i 1910 3157 000 kr. En
stortingsmand. Paa Badskj ær holmen ved indløbet gamle
kystbefæstninger fra begyndelsen af forrige aarh.
Risøsundet, det trange og grunde sund mellem
timbré-timeslag
Andøen og Hinnøen i Nordland. Tvers over sundet ligger
en sandbanke, der ved springfjære ligger tør. Da dette
sund danner en kort og naturlig led for Vesteraalens
og Lofotens øer og Tromsø amt, vaktes der i 1870-aarene
motion om dens opmudring, saaledes at den kunde blive
farbar for fartøier. I 1875—81 opmudredes der et løb
3.7 m. (12 fod) dybt, 31 m. bredt og 1900 m. langt.
Arbeidet kostede ca. 201 000 kr. I 1892—94 oprensedes
løbet. Senere fremkom stadige krav om yderligere
opmudring, saa leden kunde befares af større skibe. Der
forlanges en 6 m. dyb, 70 m. bred og 2800 m. lang rende.
Til dette arbeide er forudsat at ville medgaa ca. 1 000 000
kr. Stortinget er gaaet med paa en mudring af en 5 m.
dyb og 50 m. bred rende, og arbeidet er paabegyndt.
Paa nordsiden af sundet ligger det betydelige
handels-sted Risøhavn. God, men grund havn og trangt
indløb. Post, rigstelefon, dampskibsanløb.
Ritarda^ndo, aftagende i hurtighed (mus.).
Ritenbenk (grønl. Agpat), koloni i dansk
Nordvest-Grønland, 69° 45’ n. br., ligger paa en liden ø. R. blev
anlagt 1755 og har nu ca. 100, det omliggende distrikt
ca. 400 indb. I nærheden ligger R. kulbrud.
Ritenu’tO, tilbageholdt, i langsommere tempo (mus.).
Ritmester er chefen for en eskadron. Han er
ligesom chefen for et kompani og batteri af kapteins grad.
Ritorne’l kaldtes i middelalderen en egen del af
madrigalen og andre sangkompositioner. Nu et kort forspil,
mellemspil eller efterspil til sange og andre smaastykker.
Ritschl, Albrecht Benjamin (1822—89), t. teolog,
professor i Bonn og Göttingen, opr. tilhænger af
Tübinger-skolen brød han med denne og gik, under paavirkning
af kantianismens erkjendelseslære, sine egne veie. R.
afviser skarpt sammenblandingerne af metafysik og teologi;
vi erkjender ikke de religiøse objekter i sig selv, men
kun deres værdi for os («værdidomme»). Veien til Guds
erkjendelse gaar kun gjennem Kristi person. Til Kristus
kommer man i forhold gjennem menigheden, der som
aandens verk staar over de enkelte. Al tale om
umiddelbar Kristus-oplevelse, al Kristus-mystik, afvises som
sværmerisk. Pietismen skildres som en usund retning,
der har optaget katolsk-mystiske elementer. I
modsætning hertil fremhæver R. forsynstroen og i etiken
verdensborgerligheden. Hovedverker: «Entstehung der altkath.
Kirche» (1850), «Rechtfertigung und Versöhnung» (1870
og oftere) samt «Geschichte des Pietismus» (1880—86).
Blandt R.s tilhængere, den R.ske skole, maa nævnes W.
Herrmann, Jul. Kaftan og H. Schultz.
Ritter, Karl (1779—1859), grundlæggende t. geograf,
1798 huslærer hos bankier Bethmann-Hollweg i Frankfurt
a. M. og som saadan med paa reiser i Mellem- og
Syd-Europa, 1819 gymnasialprofessor i historie i Frankfurt,
1820 professor i historie ved Berlins universitet. R.
foretog nu omfattende aarlige vandringer gjennem næsten
alle Europas lande. R. er, ved siden af A. v. Humboldt,
grundlægger af den videnskabelige geografi, har som ingen
anden geograf før ham behersket saavel geografiens eksakte
som dens historiske side. Hans hovedverk er den store
almindelige «sammenlignende» geografi: «Die Erdkunde
im Verhältnis zur Natur und zur Geschichte des
Menschen» (1 opl. 1817, 2 bd., 2 opl. 1822—59, 19 bd.),
omfatter kun Afrika og (ufuldført) Asien.
klokke; klang(farve);
melodiangivelse over en sang; hjelm;
stempel; frimerke.
timbré ® stemplet; klangfuld,
(mal) t. skjørhodet, tullet,
timbrel © tamburin,
timbre-poste (g m, frimerke,
timbrer ® stemple; rubricere,
timbreur ® m, stempler,
time — ® Stunde f — @ hour;
(undervisningst.) lesson — (?) heure;
(undervisningst.) leçon f.
time (e) tid; henstand, respit;
(mus.) takt; gang; afpasse efter
tid, leilighed; udføre til rette tid;
ledsage; maale varigheden,
hastigheden af; slaa takten til.
timeglas — ® Stundenglas n
- @ hour-glass, sand-glass — (?)
sablier m.
time-honoured (g) hævdet,
hævdvunden.
time-keeper © tidmaaler;
sjø-ur, kronometer; taktmaaler.
timelig — ® zeitlich — ©
temporal — ® temporel, de ce monde,
timeliness © betimelighed.
timely © betimelig, i rette tid.
time-piece © taffelur.
time-pleaser © vendekaabe.
times — (t) begegnen,
widerfahren - © happen, befall - (?)
arriver, survenir.
time-server © (fig.) veirhane;
vendekaabe; kryber.
time-serving © som hænger
kappen efter vinden ; krybende,
servil; kryberi, servilitet.
timeslag — ® stundenschlag m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
