Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rixdorf ... - Ordbøgerne: T - tincture ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
141
og et nyt slot. Driver
adskillig industri
(garverier, jernindustri,
fabrikation af silke og
uld-varer). Med tilliggende
kommune 8000 indb. —
2. Landsby i den
norditalienske prov. Verona,
beliggende paa
syd-skraaningen af Monte
Baldo i nærheden af
Adige. Er bekjendt fra
den seier, som Napoleon
og Massena her vandt
over østerrigerne 15 jan.
1797. Massena fik
senere titel hertug af R.
Rixdorf, sydøstlig
forstad til Berlin,
forbundet med denne ved
en sporvognslinje og
liggende ved
Berlinerringbanen ; 221681indb.
(1909). Gymnasium og
høiere skoler, betydelig
industri med
fabrikation af mange forskjellige ting.
Rizzio, David, se Riccio.
Rjasa^n. 1. Guvernement i
Mellem-Rusland, grænser mod
nord til guv. Vladimir, mod
øst og syd til Tambov, mod
vest til Tula og mod n.v. til
Moskva; 42 000 km.^ med
hen-imod 2 mill. indb., hvoraf 1.3
pct. tatarer. R. deles af elven
Oka (s. d.) i to dele, som er af
temmelig forskjellig naturlig
beskaffenhed. Nord for Oka
er det mest et fladt, skogklædt
terræn, som hist og her gaar
over i en sumplændt mark.
Syd for Oka er landskabet
derimod temmelig kuperet og
særdeles frugtbart med talrige
elve, som har skaaret sig ned
i dybe dalfører. Klimaet er
udpræget kontinentalt med
stor forskjel i aarstidernes
temperaturer. Den koldeste
maaneds middeltemperatur er
-^16°, den varmeste 19°;
aars-temperaturen er 4.5°.
Nedbør-høiden 550 mm. Den
vigtigste næringsvei er akerbruget.
Skogdriften er af adskillig
betydning. Der brydes en del
stenkul, jernmalm, fosforit,
kaolin og kalksten. Adskillig
industri, særlig fabrikation af
maskiner, tekstil- og metal-
Rixdorf—Rjukan
11 »tS « • i «"^^iM^^ ^^^
? ISSmm jg*-
^^, cv» S h........:.....:„z............r.........: z.....inn** : J®^
^l|M
Øverste billede : KjiikanCoss med Hjiikan holel og Marislieii.
(Oppe i fjeldet tilvenstre sees stentipperne fra sprængningen
af tunnelen, som fører vandet frem fra indtaget ved
Skars-foss til fordelingsbassinet ret op for kraftstationen. Fra
dette bassin føres vandet fordelt i 10 rør ned til 10 turbiner
i kraftstationen.) Nederste billede: Rjukan kraftstation.
142
tincture—ting
varer. Husfliden er
ganske stor. R. deles i 12
kredse. — 2.
Hovedstaden i guv. R., ligger
ved Tubesch, 2 km. fra
dens udløb i Oka og
180 km. øst for Moskva;
35 300 indb. (1900). R.
er erkebispesæde, har
mange kirker, et par
klostre, to gymnasier,
seminarium, bibliotek,
teater. Den driver en
del bomuldsindustri og
maskinfabrikation samt
brænderier, bryggerier.
Handel med korn, kvæg,
tømmer, spiritus m. m.
Rjukan (d. e. den
rygende), navn paa flere
fosser i Norge. Den mest
kjendte er den, som
dannes af elven Maane
i Vestfjorddalen i
Telemarken. R. i egentlig
forstand er kun den
lodrette, høie, maleriske fos,
som ligger ca. 10 km.
nedenfor Maaneelvens udløb af
Møs-vand. I lange tider har der
knyttet sig megen interesse til
denne fos, og den har længe
været anseet som en af de
største seværdigheder i vort
land. Lige til for faa aar
siden var det kun som en
naturmerkværdighed, at fossen
vakte beundring, og det
muligens ikke netop saa meget
paa grund af fossens størrelse
som af dens storslagne
omgivelser, idet opmerksomheden
væsentlig fæstedes ved,
hvordan Maaneelven her gjennem
en trang, kileformig kløft
styrtede sig ned i et dybt gjel,
begrænset af høie, næsten
lodrette fjeldsider med nøgne og
glatte vægge. Kløften, hvori
elven faldt ned, havde en
bredde af kun nogle faa meter.
Under fossen var der udgravet
en gryde, hvori vandet blev
pisket, saa det stadig stod som
en sky af røg omkring fossen.
Deraf navnet R. Om fossens
lodrette høide var tidligere
forestillingerne betydelig
overdrevne. Saaledes angiver J.
Esmark [ISIO) 271 m., Th.
Broch og senere O. J. Broch
tincture @ farveskjær; tinktur;
let bismag ; anstrøg, snev ; farve (vb),
tind(e) — (t) Zinne f; (fjeldt.)
Gipfel m ; (pl, i en rive) Zähne pl
— (e) peak; summit, pinnacle ; (fig.)
acme; (murt.)battlement,(paa harv,
rive) tine, tooth — (f) sommet m,
cime f; pinacle (du temple) ; (murt.)
créneau; (fig.) sommet, comble m;
dent f.
tindal (e) (indisk)
baadsmands-mat, kvartermester ; (militær) tjener;
tusen skjepper brisling,
tinder @ tønder,
tinder-box (e) fyrtøi.
tinding - ® Sshläfe f. Schlaf
m — (e) temple — (f) tempe f,
tindre — (t) funkeln — (é)
sparkle, twinkle — ® briller,
étin-celer, scintillei.
tindren — Funkeln n — (e)
sparkling — (|) étincellement,
scintillement m.
tine — ® Kober, Esskober m —
@ round wooden box — ® boite (f)
(rende) de bois.
tine — ® (auf)tauen — @ thaw
- (D dégeler.
tine (e) tind, gren.
tine ® f, bøtte, spand, tønde.
tinette ® f, smør(but);
latrinbøtte, -tønde.
ting ® Ding n, Sache f —
thing — (f) (gjenstand) chose f,
objet m; (sag) affaire f.
ting (forsamling) — ®
Ding(ge-richt), Gericht n; Kammer f —
(e) (sted hvor ret holdes) court,
assize; (rigsdag) house — ®
(forsamling) assemblée populaire; (rigs-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
