Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rixdorf ... - Ordbøgerne: T - tincture ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tinge—tin-pot
143
Rjukanbanen—Roanne
144
245 m. I 1894 blev den for første gang nøiagtig
nivelleret, og høiden viste sig da at være 104 m. Til at
øge R.s tidligere berømmelse bidrog ogsaa den farlige
Maristi, som lige til i slutten af 1890 aarene var den
eneste passage forbi fossen, hvis man ikke vilde gjøre
en lang omvei op i fjeldet. Forholdene ved R. er i
de sidste aar blevet ganske forandret, efterat fossen er
taget i industriens tjeneste. Ovenfor den egentlige R.
er der flere stryk og fosser, som tildels har egne navne,
og fra foden af R. er der meget sterkt fald i elven et
stykke nedover. Det samlede fald paa en strækning af
omtr. 10 km. udgjør ca. 575 m., og det er dette fald, som
i sin helhed nu vil blive udnyttet. Vandkraften
ud-bygges i to kraftanlæg, hvoraf det ene, R. I, allerede er
færdigt, og det andet, R. II, er under bygning. Efterat
der ved hjælp af reguleringsdammen for Møsvand (s. d.)
kan udtappes en meget stor vandmængde, paaregnes som
aargangsvand i Maaneelven 47 km.^ pr. sekund. Fra
vandindtaget, som er lagt ovenfor Øvre Skarsfoss, hvor der er
bygget en dam tvers over elven, føres vandet gjennem en
4.3 km. lang tunnel med 27 m.^ tversnit. Tunnelen, som
har et svagt fald (1:500) og ligger oppe i fjeldsiden paa
søndre side af elven, munder ud i et 1000 m.^ stort og
15 m. dybt fordelingsbassin, der er sprængt ned i fjeldet.
Herfra ledes vandet steilt ned gjennem 10 store rør til
kraftstationen ved Vemork. Det nytbare nettofald udgjør
282 m., hvilket med den paaregnede vandføring
modsvarer 135 000 eff. hk. I kraftstationen, som har en længde
af 110 m., er indstalleret 10 store turbiner, som hver er
direkte koblet til de generatorer, som omsætter kraften
til elektrisk energi. Denne overføres saa ved en 4.2 km.
lang kraftledning; bestaaende af traade af aluminium,
til det store fabrikkompleks ved Saaheim (s. d.), hvor
energien hovedsagelig benyttes til fremstilling af
Norgesalpeter (s. d.). Fra kraftstationen R. I agtes vandet ført
videre gjennem en tunnel nedover til et andet
fordelings-bassin, hvorfra det skal ledes gjennem rør til den anden
kraftstation, R. II. Der vil her blive et nettofald paa
1254 m., hvilket vil modsvare 122 000 eff. hk.
Bygningen af R. I paabegyndtes 1907 og blev færdig
sommeren 1911. Kraftanlæggene ved R. er nogle af de
største af sit slags i hele verden. Naar begge kraftanlæg
bliver færdige, paaregnes den aarlige produktion af
salpeter at blive ca. 150 000 tons. Udbygningen af R. er
udført af A/s Rjukanfoss ved ingeniørerne Olav Heggstad
og Gregussen-Vogter med direktør S. Kloumann som
overbyggeleder. (Sc planche Fosse, bd. III, sp. 484.)
Rjukanbanen el. R ,j u k a n b a n e r n e er navnet paa
jernbanen Notodden—Tinnoset og Rollag—Saaheim i
Vest-fjorddalen. Den er bygget af Norsk transportaktieselskab
i anledning af de store salpeterverker ved Saaheim i
Vestfjorddalen, Tinn herred, Telemarken. Aabnedes i
aug. 1909 for drift, er senere ombygget til elektrisk drift.
Samlet længde 46 km. (Notodden—Tinnoset 30 km.,
Rollag—Saaheim 16 km.). Anlægskapital 5180 000 kr.
I forbindelse med banen færgeforbindelse over Tinnsjø
fra Tinnoset til Rollag. Foruden at besørge trafiken for de
store fabriker modtager den vanlig person- og godstrafik.
Roald, Severin (1858—98), n. skuespiller, født paa
Søndmør, debuterede 1886 ved Christiania theater, blev
straks bemerket, men ventede dog endnu et aar, før han
fulgte sit kunstnerkald, og debuterede paany 1887, denne
gang ved Bergens teater, hvor han blev til 1895 ; han
var derefter en kort tid ved Karljohans-teatret i Kra. og
endelig ved Christiania theater til sin død. R. var en
evnerig, kraftig, alvorlig stræbende kunstner, begeistret for sin
kunst og med høie maal. Han var baade for Bergens
teater og for Christiania theater en af de betydeligste og
mest virksomme blandt den tids nye kræfter, saa hans
tidlige død betegnede et tab for norsk scenekunst. Uagtet
hans kunstnerbane blev saa kort, vandt han at spille en
række større roller, først og fremst i det norske drama:
Sigurd hin sterke, Haakon Haakonssøn, Falk, sagfører
Stensgaard, konsul Bernick, GregersWerle, «den fremmede
Jørgen Tesman, Alfred Aimers, bj’^gmester Solness, Erhart
Borkman i Ibsens stykker, Sigurd Slembe, Eystejn, Darnley,
Hans Kampe, Hagbart, Alf, professor Tygesen i
Bjørnsons skuespil o. fl.
Roald, herred i Romsdals amt, straks n.v. for
Aale-sund, 20.06 km.’ med 1046 indb. (1910); 52.14 pr. km.^
Herredet, der svarer til R. sogn af Haram prestegjeld,
bestaar udelukkende af øer. Den 19.81 km.^ store ø Vigra
udgjør den største del af herredet. Terrænet er for
største delen fladt og myrlændt med en del ikke syn
derlig høie, skogbare fjeldknauser i den vestlige del.
Den vigtigste næringsvei er fædrift og fiskeri. Et meieri.
Udbyttet af fiskerierne opgives for 1908 til 199 280 kr.,
deraf falder 181 360 kr. paa skreifisket. Fire
tran-damperier. Af arealet opgives 6.12 km.’^ at være aker
og eng, 0.10 km.^ skog, 0.22 km.^ ferskvand, resten er
myr og snaufjeld. Der opgives at være 4608 maal udyrket
til dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901—07
ny-opdyrkedes der 140 maal. Antagen indtægt 1910 138 505
kr., formue 1 197 800 kr. Paa sydvestpynten af Vigra
Synes anden ordens fyr og paa en liden holme n.v.
for øen Rosholmen anden ordens fyr. Øen har et
forgrenet veinet og staar i livlig dampskibsforbindelse med
Aalesund.
Roan, herred i Søndre Trondhjems amt, ved kysten,
360.98 km.- med 1968 indb. (1910); 5.45 pr. km.^ I 1900
havde R. en folkemængde paa 2077 indb., altsaa en
nedgang paa 109. Herredet, der svarer til R. sogn af Bjørnør
prestegjeld, er et kystdistrikt paa grænsen mod Nordre
Trondhjems amt. Kysten er sterkt indskaaret af fjorde
(Brandsfjorden, Skjørafjorden m. fl.). Kollede, for det
meste skogbare ijelde med høider paa opimod 600 m.
(Storheia paa grænsen mod Nordre Trondhjems amt 597
m.). Mange vande. Af arealet opgives 8.09 km.^ at
være aker og eng, 22.60 km.^ skog, 15.40 km.^ ferskvand;
resten er udmark, snaufjeld og myr. Der opgives at
være 1127 maal udyrket, til dyrkning skikket jord; i
tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes der 151 maal. De
vigtigste næringsveie er jordbrug (fædrift) og fiskeri.
Udbyttet af fiskerierne opgives for 1908 til 153 496 kr.,
deraf falder 134 721 kr. paa skreifisket. Antagen
Jbr-mue 1910 807 500 kr., indtægt 218 970 kr.
Roanne [roån], by i Frankrige, depart. Loire,
beliggende ved Loire og jernbanen Paris—St. Etienne; 35500
indb. (1905). R. har flere vakre kirker, et gammest slot,
handelskammer, collège, lyceum for unge kvinder, museum
og bibliotek. Byen driver betydelig industri
(bomulds-spinderier, væverier, garverier, maskinfabrikation m. m.)
dag) diète; chambre f; (retst.) tri-
Tinge’ - ® (ver)dingen,
feilschen; einen Kauf abschliessen —
@ bargain, higgle; contract,
bargain for, bespeak — (Î)
marchander; arrêter, louer.
tinge @ (give) et vist skjær,
farve; blande; nuancere; (give et
vist) anstrøg, en vis smag.
Tingeltangel ® m, varieté,
café chantant,
tingest se ting.
tin-glass @ vismut,
tingle (e) stikke, prikke; banke;
bruse.
tingler (e) god killevink.
tinglæse, -lyse ~ ®
gerichtlich bestätigen, protokollieren, im
Pfandebuch verzeichnen — © re
cord, (legally) notify - ®
enregistrer.
tinglæsning, -lysning — ®
gerichtliche Bestätigung,
Protokollierung f — (^ recording, (legal)
notification — (f) enregistrement m.
tink @ klirre; klir(ren).
tinker @ kjedelflikker,
tinker @ flikke, lappe, om
metalsager; hakke paa (en).
tinkle (e) klinge, ringe ; klirre
med; klir.
tinktur (Î) Tinktur f - ©
tincture - (?) teinture f.
tinman © blikkenslager,
tinner© tingrubearbeider;
blikkenslager,
tinny © tin-, tinagtig, -rig.
tin-pot © tinkrus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
