Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Roccella ... - Ordbøgerne: T - tiptoe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
tire-tirer
Rockford—Rod
152
selskaber og andre foretagender. Hans formue anslaaes
til at udgjøre mindst 15 000 mill. kr. Selvfølgelig har
han givet bort en del, saaledes i 1907 paa ét bret
til opdragelsesformaal ca. 70 mill. kr. og tilsammen i
aarenes løb over 500 mill. kr. Hans forretningsmetode
har vakt den skarpeste kritik, og hans trustoperationer
har været forfulgt baade af domstolene og lovgivningen,
men uden nytte. R. er forøvrigt ingen isoleret staaende
mand. Han er omgivet af en kreds af begavede finansmænd,
bankierer, advokater og børsmatadorer. Hans «gruppe»
eller «corner» er verdens sterkeste økonomiske
magtfaktor, og kun Pierpont Morgan og hans folk kan taale
sammenligning med den. R. udgav 1909 sine erindringer,
«Random reminiscences of men and events». [Litt.:
M. M. Browne, «A study of John R.> (1905); Ida M.
Tarbell, «The history of the Standard oil company» (1905).]
Rockford [rå’kpd], by i de Forenede stater, Illinois,
ved Rockelven, 120 km. n.v. for Chicago; 45 400 indb.
(1910); jernbaneknudepunkt, livlig industri.
Rockhampton [rå’khæmtdn], by i Australien,
Queensland, ligger under vendekredsen 70 km. fra mundingen
af Fitzrayelven i Stillehavet; 19 691 indb. (1901).
Vigtigste by i det midtre Queensland; i omegnen guld-,
sølv- og kobbergruber.
Rock Island [rå’k-ai’ldnd], by i de Forenede stater,
Illinois, ved østbredden af Mississippi, ret overfor
Davenport og ved mundingen af Rockelven; 24 335 indb. (1910).
Opkaldt efter en ø i elven, hvor der et føderativt arsenal,
det vigtigste i landet for fabrikation af vaaben,
kanonlavetter etc.
Rocky Mountains [râ’ki-maûntdnz] (d. e.
KlippeQel-dene) er et sammenfattende navn paa den indre, østlige
del af det store fjeldsystem, som fylder hele det vestlige
Nordamerika fra Mexico til Alaska. Fra de store prærier
i øst reiser fjeldene sig brat op til en høide af 1500—
2500 m. over prærien, medens de mod vest sænker sig
meget mindre brat ned til det store system af høisletter,
som fylder landet indtil Sierra Nevada og Kaskadefjeldene.
R. M. er ikke nogen sluttet fjeldkjede, men bestaar,
særlig i den sydlige del af de Forenede stater, af en
række kjeder, adskilt ved dybe dale. I modsætning til
de vestlige fjelde Sierra Nevada og Kaskadefjeldene er
R. M. i de Forenede stater tørre og delvis skogbare; i
Canada derimod er klimaet fugtigere, og her er der ofte
stor skog paa fjeldene. Høiden er størst i den sydlige
del af de Forenede stater, i Colorado, hvor der er over
100 topper, som er mere end 4000 m.; nordover minker
høiden i det hele taget, men er dog endnu i det sydlige
Caoada over 4000 m. Evig sne er der lidet af i de
Forenede stater, men i Canada er der mægtige bræer.
Passene har en høide fra 1500 m. optil 3500 m.
Mineralrigdommen er meget stor; der findes guld, sølv, kobber,
bly, jern, kul, salt, petroleum. Geologisk seet er de
enkelte dele af meget forskjellig alder. De høieste kjeder
bestaar af grundfjeld og palæozoiske lag, men inde paa
høisletterne er der store tertiære afleiringer, og her er
ogsaa store strækninger dækket med basaltlava.
Rococo, se Rokoko.
Rod [råd], Edouard (1857—1910), schw. forfatter,
studerede filologi og historie i Rønn og Rerlin, paavirkedes
af Schopenhauers filosofi. Optraadte i Paris først som til-
hænger af den naturalistiske skole og efterligner af Zola.
Men med «La course à la mort» gaar han over i den
psykologisk-moralistiske roman, som han tilfører megen
længde og tyngde, sterk pessimisme og weltschmerz fra
19 aarh.s slutning; et omsving i optimistisk retning
betegner «Le sens de vie». Af hans senere romaner er
navnlig de to om Michel Teissier at merke (norsk overs. ;
andre paa dansk og svensk). Som kritiker har R. skrevet
om Leopardi, Dante, Stendhal, Lamartine, og fiendtlig
om Goethe; Renan behandler han i «Les idées morales
du temps présent». R. var blandt dem, som indførte
Ibsen i Frankrige. [Litt.: «Ord och bild» (1896).]
Rod er en af de høiere planters morfologiske
grundorganer. R. udmerker sig ved sin endogene oprindelse,
mangelen af blade og ved ledningsstrengenes radiære
ordning, desuden er dens spids dækket af en rodhætte.
Plantens førster., der har udviklet sig af kimroden, kaldes
primrod, denne grener sig sterkt og bliver en
hovedrod, «pælerod», hos de nøgenfrøede og tofrøbladede,
medens den hos karsporeplanterne og de enfrøbladede er
svag og tynd og ofte hendøende; den erstattes da af en
trevlerod, d. e. mange og tynde rødder, «birødder»,
som bryder frem fra stængelens grund. R. vokser nedad
i tyngdekraftens retning, «positiv géotropisme»,
pælerodens grene af første orden vokser skraat nedad, medens
rodgrene af høiere orden ikke er geotropiske. Ved
grenenes fordeling i jorden, bliver r. istand til at omspænde
en betydelig mængde jord, hvilket er af stor betydning
for plantens ernæring. R. har forskjellige funktioner,
efter hvis art den antager form og bygning. Den
rodtype, som ovenfor er beskrevet, og som er den
alleralmindeligste, fungerer som sugerod og har to opgaver,
nemlig: 1. at optage næring fra jorden og 2. at fæste
planten i jorden, hvilke funktioner begge udføres ved
rodhaarenes hjælp. Andre slags rødder er f. eks.
luft-rødder, som findes hos epifytiske orkideer o. a. ; de hænger
frit i luften og tjener til at optage vand fra denne. En
del sumpplanter har aanderødder, hos bergflette findes
klatrerødder, en del palmer og figen-arter udvikler
støtterødder, som fra stammerne og grenene fører
ned i jorden og tjener til støtte for den svage stamme.
— Anatomisk bestaar r. af et indre, vel begrænset parti,
centralcylinderen; denne er omgivet af rodbarken
og denne igjen af hudvævet. I centralcylinderen er
der et antal vedstrenge, der paa et tversnit ligger ordnet
i en kreds omkring marven, i den enkelte streng vender
de største kar indad, medens de mindste ligger yderst.
Afvekslende med vedstrengene er der strenge af silrør.
Centralc3dinderen er udad begrænset af et tyndvægget
cellelag, pericykelen eller perikambiet, i hvilket rodgrene,
rodskud og sekundær bark opstaar. Efter antallet af
vedstrenge benævnes r. diark, triark, tetrark etc. eller, naar
antallet er større, som hos de enfrøbladede, polyark.
Den sekundære tykkelsesvekst (hos de tofrøbladede og de
nøgenfrøede) indledes med dannelsen af et lidet
kambium indenfor silrørstrengene, men efterhaanden udvider
dette sig til siderne og optræder ogsaa udenfor
vedstrengene, hvorved kambiet kommer til at forløbe som en
sammenhængende ring, seet paa et tversnit. Ved
kambiets virksomhed opstaar der ligesom i stængelen et
forholdsvis mægtigt vedlegeme indenfor kambiet, gjennem-
ring; (bibelsk) smykke; trætte;
trætne.
tire ® f: vol, voleur (m) à
la t. lommetyveri, -tyv.
tiré (f) træt; m, jagt med gevær;
(veksel)trassat.
ti r eau ® m, lægter,
tire-balle (f) m, kugletang.
tire-botte(s) ® m, støvleknegt.
tire-bouchon (f) m,
korketrækker; korketrækkerkrølle.
tire-bourre (î) m,
(gevær)-kradser.
tire-bouton (f) m, hanske-,
støvleknapper.
tire-braise (î) m, ildrager,
tire d’aile (f): à t. med raske
vingeslag, pilsnart,
tired @ træt, kjed.
tire-dent®m,tandtrækker (tang),
tire-enfant (f) f, jordmoder,
tire-fiente (f) m, gjødselgreb,
greip.
tire-fond (f) m, baandhake ;
krog (i loftet).
tireless @ utrættelig,
tire-liard ® m, gnier,
tire-ligne (g m, ridsefjær ;
daarlig arkitekt.
tire-lire (f) f, sparebøsse,
tire-lire ^ m, (lerkes) trillen,
tire-lirer (?) slaa triller,
tire-pied (Î) m, spandrem,
tire-plomb (î) m, blyrok.
tire-point(e) ® m (f),
(skoma-ger)pren, syl.
tirer (f) trække, drage (op, ud,
frem) ; strække ; melke ; tegne (linje,
streg); affyre; afbrænde (fyrver-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
