Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rod ... - Ordbøgerne: T - tiresome ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
Rod—Rodenbach
154
sat af radiale marvstraaler og en liden kreds af
silrørs-væv udenfor dette. Rodbarken er sammensat af parenkym
og er indad mod centralcylinderen begrænset af et
cellelag med ofte forkortede og fortykkede vægge, endodermis,
hvis funktion væsentlig er at regulere stofvandringen og
beskytte centralcylinderen mod vandtab. Rodbarkens
yderste cellelag kaldes eksodermis, der især er tydelig
hos enfrøbladede. R.s yngste dele har en enlaget
overhud af tyndvæggede, protoplasmarige celler. Et stykke
bag rodspidsen er der en zone af rodhaar, som dannes
derved, at overhudcellerne poser sig ud; rodhaarene er
altid encellede, udstaaende, tyndvæggede og
protoplasma-rige. R.s overhud med rodhaarene er meget kortvarig
og erstattes ved sin forsvinden af eksodermis eller kork,
hvilken sidste dannes fra pericykelen. Rodspidsen er
dækket af et hætteformet organ, rodhætten, der tjener
til at beskytte det i spidsen liggende vekstpunkt under
r.s fremtrængen mellem jordpartiklerne. Egte rødder
forekommer kun hos karplanterne. Der er dog ogsaa blandt
disse nogle faa^ som mangler r., saaledes en del
vandplanter, som utricularia og af saprofyter f. eks. koralrod.
Rod betegner i sprogvidenskaben det for en gruppe
beslegtede ord fælles, betydningsbærende lydkompleks.
Af n. bære, t. (ge)håren, lat. fero, jeg bærer, græ. pherö
etc. uddrager man saaledes r. bher. Dette er imidlertid
en ren abstraktion, som man anvender for nemheds skyld.
Sprogvidenskaben savner midler til at afgjøre, hvorvidt
der bag r. ligger opr. selvstændige ord eller ei.
n
Rod (mat.). Ved nte r. af et tal a, forstaar man
et tal, hvis 7îte potens er lig a; a kaldes radikanden, n
rodeksponenten. Anden og tredje r. kaldes henholdsvis
n
kvadrat- og kubikrod. Y a har n værdier, hvoraf høist
to er reelle. Om r. i en ligning s. d.
Rodbertus, Johann Karl (1805—75), t.
socialpolitiker, en af den videnskabelige socialismes betydeligste
grundlæggere. R. blev jurist og preussisk embedsmand,
men tog allerede 1832 afsked og kjøbte 1835 godset
Jagetzow i Pommern, hvor han levede resten af sit liv,
naar undtages at han 1847—49 sad i Preussens landdag,
hvor han var leder for venstre centrum og 1848 i
nogle uger kirke- og undervisningsminister. Lassalle vilde
1862 trække R. ind i den praktiske politik paany, men
den ensomme tænker følte sig nu isoleret og lidet skikket
for at spille en ledende rolle, om han end sympatiserede
med den store arbeiderførers politiske og sociale
radikalisme. R. har kun skrevet spredte afhandlinger og
betænkninger, hvoraf de vigtigste er de fire «Soziale
Briefe an von Kirchmann», særlig andet og tredje under
titelen «Zur Beleuchtung der sozialen Frage» (1875) og det
fjerde, udgivet under titelen «Das Kapital» (1884).
Betydningsfulde er ogsaa hans økonomisk historiske
afhandlinger i «Jahrbücher für Nationalökonomie und Statistik»
(1864—74). Nogen samlet udgave af hans skrifter
foreligger ikke, men savnes sterkt. R. var idealistisk socialist;
han forfegter den organiske statsidé paa en maade, der
minder om de bedste af de gamle romere. Maalet var
for ham som for disse ikke individets personlige lykke,
men statens magt og kraft, samfundets velfærd. I sterk
tiresome —Tischkarte
modsætning til de senere socialister var hans socialisme
monarkisk og national. [Litt.: H. Dietzel, «K. R. (2 bd.,
Jena 1886—87).]
Rodbrand (pythium baryanum), en sopart af familien
peronosporaceæ, kjendt som en farlig snylter. Soppen
lever som saprofyt i vaad muldjord, men trænger derfra
ind i unge kimplanters stængler, som gjennemvæves af
dens mycelium, hvorved der danner sig en mørk flek paa
stængelen, der faar længderynker, bliver slap og tilsidst
falder om. Sygdommen er ogsaa blevet kaldt «sorte ben».
I fugtig luft træder nogle hyfer ud af vertplanten og danner
sporehuse, forsynet med et neb; gjennem dette træder
en blære ud, som deler sig i talrige sværmesporer. Soppen
er meget udbredt, saaledes overalt i havejord, i
mist-bænke og varmebed^ og hører her til de skadeligste
snyltesoppe, idet den angriber de forskjelligste planter.
Den forekommer saaledes paa kimplanter af mange
korsblomstrede, som levkøi, kaal, karse, endvidere paa erter,
kløver, lupiner, mais og byg. Den er ligeledes meget
skadelig for runkelroer og sukkerroer.
Rode, Halfdan (1871—), n. sanger, debuterede som
koncertsanger 1894 og i operaen som Figaro 1900.
Vigtigste roller i «Freischütz», «Don Juan», «Garmen», «La
Bohême», «Surcouf», «Konge for en dag», «Madame
Butterfly», «Mignon», «Lohengrin», «Aida», Haarklous
«Væringerne» og «Marisagnet», Ole Olsens « Lajla» m. fl.
Rode, Helge (1870—), d. forfatter, har efter et
mislykket forsøg paa fortællingens omraade, debutbogen
«Styrke» (1891), fraseet nogle reiseskisser og en
novellesamling «Den reisende», udelukkende virket som lyriker
og dramatiker. Af hans talrige arbeider kan fremhæves
den smukke^ af fransk symbolisme paavirkede digtsamling
«Hvide blomster» (1892), «Dansen gaar», drama (1898),
«Kampene i Stefan Borgs hjem», drama (1901), og det
skjønne forhistoriske skuespil «Solsagn» (1904).
Rode, Ove (1867—), d. journalist og politiker, foreg.s
broder, redaktør af «København» 1889—92, medarbeider
ved «Politiken» 1887—89 og fra 1892, redaktionssekretær
smst. 1897—1901, politisk redaktør 1905. Blev 1907
borgerrepræsentant i Kbh. og har særlig beskjæftiget sig
med finansielle spørsmaal. Folketingsmand fra Holbæk
1909, fra Kalundborg 1910. Tilhører det radikale venstre
og er som journalist og politiker elev af Hørup. Han
har bl. a. udgivet den rimede maskekomedie «Harlekins
omvendelse» (1898).
Rode. 1. To soldater, hvoraf i sluttet afdeling den
ene staar i forreste, den anden ret bag ham i bagerste
geled. — 2. Mindste led i den distriktsinddeling, der er
fastsat af hensyn til de vernepligtiges udskrivning til
militær tjeneste. For hver r. beskikker (magistrat og)
formandskab en civil mand som rodeforstander til
at skaffe oplysninger om og føre rodeliste over det til r.
hørende indrulleringspligtige mandskab, meddele disse
deres vernepligtsbog o. s. v.
Rodeforstander, se Rode 2.
Rodenbach/"rade/ïM/qy, Georges (1855—98), belg.-fr.
forfatter; begynder som parnassianer, men gaar over i
symbolisme og mystik. Bosatte sig i Paris. Her skrev
han sit digt «Le règne du silence» og den roman, som
har gjort ham mest bekjendt: «Bruges-la-morte» (de døde
el. indsovnede byers eiendommelige melankolske charme).
keri); skyde (med); (af)tappe; tage
aftryk, (af)trykke.
tiresome @ trættende
kjed-<somm)elig.
tire-sou (f) m, aagerkarl.
tiret ® m, bindestreg;
tankestreg.
tiretaine ® f, slags halvuldent
iøi, hverken.
tirette (f) f, kjoleholder.
tireur (f) m, skytter;
traad-trækker; (vin)tapper; lommetyv;
trassent, t. (d’armes) fegter.
tire-v(i)eille (f) f, faldreb(staug).
tiring-house, -room @
paa-klædningsværelse i teater,
tiro @ se tyro.
tiroir ® m, skuf; (tekn.) sleid,
pièce (f) à t. (teater)stykke uden
handling.
tiroir-caisse ® m, pengeskuf.
tirre - (t) reizen, necken - ©
tease, irritate — ® irriter,
taquiner, agacer.
tirren - (t) Reizen n - ©
teasing, irritating - (f) irritation,
taquinerie f, agacement m.
tirsdag - ® Dienstag m - ©
Tuesday ~ ® mardi m.
tirwit © vibe.
tisan Ce), Tisane ® f, tisane
(?) f, sygedrik, svaledrik; (f) ogs.
havresuppe; (g) ogs. bygvand.
Tisch ® m, bord,
tischen (t) dække bordet; spise,
sidde tilbords.
Tischgedeck ® n, dækketøi.
Tischgerät, -geschirr (g n,
bordstel.
Tischkarte (t) f, spiseseddel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
