Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rod ... - Ordbøgerne: T - tiresome ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tischklopfen-tit
155
Rodenberg—Rodin
156
Hans enakter paa vers, «Le voile», blev opfort paa
Théâtre français og roses for sin tause poesi.
Rodenberg, Julius (1831—), t. forfatter; debuterede
1850 med nogle digte, «Für Schleswig-Holstein», og
udgav i de nærmest følgende aar flere digtsamlinger, der
udmerker sig ved friskhed og naturlighed. Af hans
romaner fortjener især «Die Grandidiers» (1879) at nævnes
som det første forsøg paa at skrive en moderne tysk
storbyroman. Sine reiseindtrj^k fra forskjellige
europæiske lande samlede han i en lang række værdifulde
og underholdende bøger; særlig har han gjort sig fortjent
ved i sit fædreland at udbrede kjendskab til eng. forhold.
I 1874 grundlagde han tidsskriftet «Deutsche Rundschau».
Rodërik (Rodrigo), vestgoternes sidste konge i Spanien
710—11; vandt tronen ved oprør efter Vitizas død 708
el. 709. Efter sagnet krænkede R.
en datter af Julian, statholderen
i Ceuta, som til hevn førte
araberne til Spanien. I slaget ved
Wadi Rekka 19 juli 711 forsvandt
R. sporløst, men spanske romaner
og arabiske sagn har udødeliggjort
hans navn.
Rodez [rådæs], by i Frankrige,
depart. Aveyron, ligger paa et
høidedrag, 633 m. o. h.; ca. 16000 indb.
Rispesæde, gammel gotisk domkirke
fra 13—16 aarh. med et 77 m. høit
taarn, der bærer en statue af den
hellige jomfru. Ruiner efter et
romersk amfiteater, flere
renais-sancebygninger^ lyceum, flere
seminarer, bibliotek, museum. Sæde
for en præfekt, assisedomstol og en
handelsret. Driver fabrikation af
klæde, tepper og andre uldvarer,
garverier. Handel med kvæg, ost
og læder.
Rodfrugter kaldes de
kjød-fulde og spiselige rødder, rodstokke
eller stammedele, som ved
dyrkning er udviklet hos et større
antal plantearter af forskjellige
familier. Navnet er tildels gaaet
over paa planterne selv, som dog
heller burde kaldes rodvekster.
De vigtigste r. er hos os poteter, dernæst gulerod, pastinak
og beter (s. d.). Den førstnævnte er vort jordbrugs vigtigste
kulturplante, de tre sidstnævnte, og flere andre, dyrkes
tildels i jordbruget, men mest i havebruget i ikke liden
udstrækning. — Rodfrugtavlens store betydning
ligger deri: 1. R. giver et meget stort udbytte
sammenlignet med de andre kulturplanter i jordbruget. 2. Nogle
af dem tjener til menneskeligt fødemiddel, andre er et
ypperligt kreaturfoder, som ved sin saft- og
sukkerrigdom bedre end noget andet fodermiddel om vinteren
kan erstatte det saftige græs og grønfoder. 3. De har en
meget heldig indvirkning i omløbet, idet de efterlader
sig en høist bekvem, en skjør, ren og næringsrig jord,
hvori efterveksten godt trives. 4. De afgiver raamateriale
for fabrikation af forskjellige produkter (sukker, brænde-
Auguste Rodin: Le baiser. (Luxembourg.)
vin, stivelse o. fl.), som tildels hører til de vigtigste
menneskelige fødemidler. — Dyrkningen af r. kræver
stor arbeidskraft, men gjør paa den anden side, at
arbeidskraften kan sysselsættes og udnyttes bedre inden
landbruget. Udvidelse af rodfrugtavlen er derfor for tiden
det maal, hvorimod det tidshøvelige landbrug arbeider.
Rodin [rådæ’], Auguste (1840—), fr. billedhugger,
elev af Rarye og Garrier-Relleuse, studerede ivrig antikerne,
skabte sit første betydelige verk 1864: «Manden med den
brudte næse», der dog blev refuceret ved Salonen. Den
følgende tid var optaget af energiske naturstudier ;
samtidig var han en lang tid beskjæftiget med underordnede
billedhuggerarbeider i Relgien ; i 1875 besøgte han Italien.
Væsentlig betydning for hans kunst fik hans nærmere
bekjendtskab med Michelangelos verker. I 1877
udstillede han sin bekjendte statue
«Rroncealderen», der blev mistænkt
for at være en naturafstøbning;
R. fik imidlertid ved Paul Dubois’
hjælp opreisning for denne
mistanke, og i 1880 blev
«Rroncealderen» kjøbt til
Luxembourgmuseet, hvor ogsaa den omtrent
samtidige «Johannes den døber»
findes. Hans portrætbuster
begyndte ogsaa nu at vække opsigt.
Hans arbeider, der den hele tid
har udmerket sig ved glimrende
overfladebehandling, faar nu et
uroligere, mere malerisk præg og
bliver af en ofte eiendommelig
dramatisk-digterisk karakter; som
Michelangelo respekterer han ingen
grænser for sin personligheds
udfoldelse. En stor opgave fik han
1884 i monumentet «Rorgerne i
Galais» (opstillet 1895); en enkelt
af de seks figurer findes i bronce
i Kra. Hans senere arbeider har
spændt over alle omraader, stadig
skiftende, altid dybt personlige,
lidenskabelige i form og tanke. Vi
nævner de fantasifulde, ufuldendte
digtermonumenter over Victor Hugo
(paabegyndt 1886) og over Ralzac
(paabegyndt 1895), der begge vakte
heftig modstand ved sin fremkomst, videre grupper som
«Rroder og søster» (1890), «Vaaren» (1894) og den skjønne
«Le baiser» (mand og kvinde, 1898, Luxembourg), kanske
hans mest bekjendte verk; enkeltfigurer som «Danaide»
(1889) og «Karyatide» (1891), begge i Luxembourg; af
portrætbusterne kan særlig nævnes «Henri Rochefort» (1892).
Et arbeide, der har beskjæftiget R. i mange aar, er
«Helvedesporten», med relieffer og statuer, kronet af den
siddende « Tænker» (bronceeksemplar i liden maalestok i
Kunstmuseet, Kra.). En række verker af R. findes i
Glyptoteket, Kbh. — R.s haandtegninger og
koldnaals-raderinger giver i sin eiendommelige, let antydende form
et interessant indblik i hans kunstnerpersonlighed. Hans
anskuelser om kunst er samlet i «A. R., L’art entretiens
réunis par Paul Gsell» (Paris 1911). — R. staar nu som
Tischklopfen ® n, borddans.
Tisch(l)er ® m, snedker.
Tischlerei (t) f, snedkeri ;
snedkerverksted.
tischlern ® snedkre.
Tischordnung ® f, bordskik.
Tischrede ® f, skaaltale,
bordtale.
Tischrücken ® n, -rückerei
f, borddans.
Tischsegen ® m, bordbøn.
Tischzeit ® f, spisetid,
tiske se hviske,
tison ® m, brand, glød.
garder les t.S sidde hjemme i ovns-
^ tfsonné ® sortflekket.
tisonner ® rage op i varmen,
tisonnier (î) m, ild-, ovnsrager.
tissage ® m, væv(ning).
tisser ® væve, virke,
tisserand ® m, væver,
tisseranderie (?) f,
væver-haandverk; væveri.
tisserin ® m, væverfugl.
tisseur (?) m, væver,
tissu ® (m), tissue (ê) væv(et
stof) ; (?) ogs. vævet ; @ ogs.
(ind)-væve, (—)virke,
tissu-crin ® m, hestehaarsdug.
tissue-paper (e) silkepapir.
tissu-Iaine ® m, uldtøi.
tissure (?) f, vævning,
tissutier (?) m, baandvæver,
possementmager.
tistel - ® Distel f - ® thistle
- ® chardon m.
tistre ® væve, virke,
tit @ spene, pat; (slang) hest;
kjærring, jente ; kjødmeis, talgokse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
