Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rohan ... - Ordbøgerne: T - tjene ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
161
Rohan—Rokker
162
(Fot. af Wilse.)
Anna Georgine Rogstad.
stemmeretsforeningen og
medlem af styret for
Norsk
kvindesagsfore-ning. Siden 1907 har
hun været medlem af
Kra. kommunestyre og
var 1909 med at stifte
det frisindede venstre.
Valgt som varamand til
stortinget fra Gamle
Akers kreds i Kra. 1910
—12 mødte hun som
den første kvindelige
repræsentant paa stortinget
vaaren 1911 og feb. 1912
efter
generalkrigskom-missær Bratlies
overtagelse af stillingen som
regjeringschef. R. har
udgivet «De syv skoleaar.
Praktisk veiledning for
norsk-undervisningen» (1895—97, 3 bd.; nye udgaver).
Rohan [roâ’J, fr. adelsslegt. 1. Henri, hertug af R.,
prins af Léon (1579—1638), deltog som hugenot i Henrik
den IV’s krige, 1605 gift med en datter af Sully, Efter
Henrik IV’s død reiste han flere gange oprør mod
enkedronningen^ men maatte bøie sig for Richelieu 1629.
1631 valgte venetianerne ham til sin general. Richelieu
vandt ham for sig og stillede ham i spidsen for
forskjellige hærkorps i Tyskland 1635 og følgende aar.
Reisebeskrivelser og memoirer. — Af en yngre linje var 2.
Louis René Édouard, prins af R.-Guémené (1734
—1803), som tiltrods for et æreløst og udsvævende liv
1778 blev kardinal og 1779 biskop af Strassburg. Hans
forbindelse med grevinde Lamothe førte ham ind i den
berygtede halsbaandshistorie (s. d.). 1789 geistligt
medlem af rigsstænderne. Maatte 1791, mistænkt for
revo-lutionsfiendtligt sindelag, trække sig tilbage til de tyske
dele af sit bispedømme.
Rohde, Johan Gudmann (1856—), d. maler, elev af
akademiet, 1887 var han i Frankrige og Spanien, 1892
i Italien og har senere reist meget. Var 1891 med at
stifte den frie udstilling. R. er blandt de mest kultiverede
og dygtigste nulevende danske malere, og faa har som
han evnet at give lufttonerne. Hans billeder fra gamle
byer som Kristianshavn, Ribe og Randers er særlig
fremragende; hans portræter maa ogsaa fremhæves. Af hans
arbeider findes «Min moder» i Statens museum, Kbh.,
«Zahrtmann» i Sthm., «Willumsen» i Göteborg og
«Graa-veir, Ribe» i Hirschsprungs saml., Kbh. R. har desuden
udgivet i litografier saavel andres som egne arbeider,
men er især berømt for sine fortrinlige bidrag til dansk
kunstindustri; hans møbler og sølvtøi er søgt langt ud
over landets grænser.
Rohilkand, landskab i Indien, division af de Forenede
provinser, ligger øst for Delhi, mellem Ganges og
Himalaja; 28 000 km.^ med 5V2 mill. indb. (1901).
Rohitsch-Sauerbrunn, lidet badested i
Syd-Steier-mark. Kulsyreholdige glaubersaltkilder (aarlig forsendelse
ca. 2 100 000 flasker).
Rohlfs, Gerhard (1831—1896), bekjendt t. Afrika-
tjene—tjenlig
forsker, bereiste det marokkanske Sahara 1862, drog 1864
over Atlas til oasen Tuat, trængte 1865—67 tvers
gjen-nem Nord-Afrika over Mursuk, Rornu, ad Renue-Niger
til Guineabugten. Udforskede 1870 Gyrenâika og Siwa,
1873—74 oaserne i den Libyske ørken, var tysk
udsending til Abessiniens keiser 1880 og tysk generalkonsul i
Sansibar 1884—85. Skrev mange verker om Afrika, bl.a.
«Quer durch Afrika» (2 bd., Leipzig 1875), «Expedition zur
Erforschung der Libyschen Wüste» (1876), «Land und
Volk in Afrika» (1878), «Quid novi ex Africa» (1886).
Rojas [rå’kas], Fernando de (14507—1550?), sp.
forfatter. Har længe været anseet som forfatteren af
den bekjendte roman «Gelestina», fordi hans svigerfader,
Alvaro de Montalban, i et retsdokument udtrykkelig siger,
at R. skrev «Melibea» (d. e. «Gelestina»). Men dette
udsagns troværdighed sank, da man senere fandt
dokumenter, som beviste, at R. bare vilde have været 20 aar,
da han leverede dette mesterverk. Af hans liv forøvrigt
kjendes omtrent intet med sikkerhed. [Litt.: «Revue
hispanique», 1900, 1902.]
Rojas Zorrilla [rå’\as zånVlja], Francisco de
(1607—omkr. 1660), sp. dramatisk digter, skrev ved
hoffet, kommandør af Santiagoordenen; biografi forresten
ukjendt. Hører til Galderons skole, men gaar endnu
videre end den i royalisme og æresbegreb. Han er ujevn,
præsterer godt og daarligt om hverandre. Noget af det
bedste er det alvorlige skuespil «Del rey abajo ninguno»
(eller «Garcia del Gastanar») (paa dansk i A. Richters
«Spanske komedier»). Han har ogsaa skrevet en del
lystspil, deriblandt «Entre bobos anda el juego». Blev
sterkt benyttet navnlig af franske dramatikere.
Rok el. Ruk (Ruchch) kaldes en kjæmpestor fugl i
de arabiske eventyr. Den maaler 1000 favne mellem
vingespidserne og kan leve i 2000 aar. Den er gaaet
over i europæiske eventyr, f. eks. det norske «Fugl Dam».
Rok, se Spinding.
Rokade, i schak (s. d.) en under visse betingelser
tilladt samtidig flytning af taarn og konge; taarnet flyttes
hen ved siden af kongen og denne over paa den anden
side af taarnet.
Roki^tno-sumpene kaldes sumplandskaberne i det
vestlige Rusland ved Pripet og dens bielve. Sumpene
er nu delvis blevet udtørret.
Rokker (batoidei), en underorden af tvermundede
fiske, sidestillet med haierne, fra hvilke de væsentlig
adskiller sig ved, at brystfinnerne er sammenvokset med
hovedet og forkroppen og danner en bred skive. Halen
er oftest lang og meget tynd, analfinnen mangler, og
rygfinnen mangler ogsaa ofte eller er placeret paa
halen. Gruppen er forøvrigt ikke skarpt adskilt fra
haierne, idet der findes flere slegter, som ligesom staar
paa grænsen mellem begge grupper og har karakterer,
som er fælles for begge. Saghaien regnes saaledes til
r.s gruppe. Den har vistnok haiernes tykke krop og
hale, men den minder alligevel ved sin afplattede bug
og sine enorme brystfinner ogsaa meget om r. De
skovl-næsede r. minder endnu meget om haierne, men det
afplattede hovedparti, den lange, spidse næse, de brede,
med hovedet og forkroppen sammenvoksede brystfinner
gjør dem mere lig den eg. brede r.-type. Huden er
hos r. enten forsynet med talrige smaa hudtænder, som
capercailzie, wood-grouse — (f)
grand coq de bruyère, grand
tétras m.
tjene — ® dienen, verdienen
- © serve; (fast indtægt) earn,
(ellers) make (money) ; (t. hos) be
in one’s service; (tjen mig i at)
oblige me by — (D servir; (have
plads) être en service (chez q.),
servir (q); (penge) gagner.
tjener - (t) Diener, der Bediente
m — (§ servant; (man-, maid-)
servant, footman; (fig., kirkens)
minister — (?) (fig.) serviteur; (i
huset;) domestique; (opvarter)
gar-con; ministre m (de l’Évangile).
’ tjenerinde - ® Dienerin f
- (e) servant - ® servante f.
tjenerskab - ® Dienerschaft f
— (g) domestics, servants — (f)
domestiques m pl.
tjeneste — (t) Dienst m; ogs.
(einem) ein Gefallen n (erzeigen)
-@ service, (kondition) place; (gjøre
t. som) serve for, as; (do one) a
favour; (have t.) be on duty —
(D service; (embede, stilling)
emploi m, charge ; fonctions pl ; (om
tyende) ogs. place, condition f.
tjenestefolk se tjenerskab,
tjenestegut — ®
(Dienst)-Junge, (Dienst)Knecht m — (g) man
(-servant) - ® valet m.
tjenestepige - (g Magd f,
Dienstmädchen n — @
maid-servant — (?) bonne, domestique f.
tjenlig - (t) dienlich,
zuträglich, brauchbar - @ serviceable,
useful — ® utile.
6 — Illustreret norsk konversationsleksikon. VI.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
