Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rohan ... - Ordbøgerne: T - tjene ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tjenstagtig - tjære
163
Roko’ko—Roland
164
Skovlnæset rokke
hos haierne, eller
med mere
enkelt-staaende hiidtæn-der og torne, der
spredt rager op
over overhudens
slimlag. Munden
sidder, som hos
haierne,paa
undersiden af hovedet,
og tænderne
dækker kjæverne som
en mosaik, ordnet
i flere eller færre
rader. Tænderne kan enten være smaa krumme
emalje-torne, som rager op fra et bredere grundstykke, eller
de kan bestaa af smaa haarde emaljeperler, som ligger
side om side og gjør kjæverne til eiendommelige
valse-agtige knuseapparater. Bare et faatal af r. føder levende
unger. De fleste lægger eg, som er overtrukket med
eiendommelige hornkapsler. Den alm. form ligner en
sammentrykt rektangulær pakke, fra hvis fire hjørner
der udgaar smaa hornstilker, som af og til er forlænget
til spiralformede horntraade, hvormed eggene fæstes til
koraller eller andre gjenstande paa bunden. R. er alle
typiske bundfiske, og de fleste er kjendt fra grundt
vand, om end enkelte arter forekommer paa temmelig
store dybder. Der kjendes vel 25 slegter med omtrent
150 arter. De vigtigste grupper er foruden saghaierne
(pristis) og skovlrokkerne (rhinobatis), som
fornemmelig tilhører varmere have, ogsaa de elektriske r.,
der har en afrundet skiveform med temmelig kraftig
hale. Mellem hovedet og brystfinnen ligger paa hver
side et elektrisk organ, hvis udladninger formaar at
dræbe mindre dyr og er ogsaa smertefulde for
mennesker. En anden gruppe er stingrokkerne (irygonidæ),
hos hvem kroppen er bredt afrundet skiveformig. Halen
er tynd og piskeformet, og rygfinnen bestaar af en stor,
med modhaker forsynet torn paa halens overside. Denne
torn kan reises ret op og kan foraarsage farlige saar.
En enkelt art forekommer i Nordsjøen, men er sjelden.
De øvrige findes fortrinsvis i varme have.
Djævle-og ormerokkerne (myliohatidæ) findes hovedsagelig
i varme have. De udmerker sig ved den uhyre bredde,
som brystfinnerne har, og ved sin lille, næsten
piskeformede hale. Enkelte arter kan opnaa en enorm
størrelse og blive over 600 kg. tunge. De r., som er alm.
i vore europæiske farvande, er imidlertid de egentlige r.
(rajidæ), hvis udseende alm. ligner den ovenfor afbildede
type (raja fyllæ). De almindeligste arter er pigrokken
(raja clavata), som er brun og sortspraglet med en rad
sterke pigger langs ryggen; hele kroppens overside er
ru at føle paa; bugsiden hvid; bliver henved 1 m. lang.
Lever paa temmelig grundt vand og er bedst at spise
af alle r. Stjernerokken (raja radiata) bliver høist
50 cm. lang. Den er tynd og slap i fisken og let kj
endelig paa, at rygsidens torne har stjerneformige
rodstykker. Lever ned til ca. 200 favne og faaes ofte paa
line. Glatrokken (raja batis) faaes ofte paa line paa
større dybder. Huden er næsten glat. Har lang, spids
snude. Bliver op til 2.5 m. lang. Foruden disse fore-
kommer i vore farvande ogsaa flere andre rokkearter,
hvoriblandt kan merkes den store sorte raja nidrosiensis
samt endelig den lille raja hyperborea ; den sidste lever
i Nordhavsdybets kolde arktiske vand. De fleste r. er
gode at spise og sælges paa de fleste europæiske
fiskemarkeder. 1 vore farvande udnyttes de saa godt som
ikke hverken til hjemligt forbrug eller til eksport.
Rokokko (af fr. rocai/Ze,«grotteverk», smaasten, koraller,
muslingskal etc.) er betegnelsen for en dekorationsstil, der
i Frankrige, dens opr. hjemland, hersker i Ludvig XV’s tid,
efter hvem stilen der benævnes; begynder saaledes ca. 1720
og afløses henimod 1770 af «:Louis seize>-stilen, der er en
overgangsform mellem r. og empiren. R. forandrer ikke
de arkitektoniske hovedformer nævneværdig, men gjør
sig derimod sterkt gjældende i rumdekorationen og i
kunstindustrien og sætter ogsaa sit præg paa
billedkunsten. Den søger at undgaa de rette linjer og
symmetrien, er lidet konstruktiv, idet dekorationen og ofte
formerne selv er yderst vilkaarlige, en let, elegant leg
med svungne linjer, muslinger, naturalistiske blomster,
ofte emblemer, ikke sjelden kineserier etc., i lyse,
fint-stemte farver, gjerne guld og hvidt. De omraader, hvor
r. særlig har udformet sig, er, foruden i rummets
udsmykning, møbelhaandverket (f. eks. de brede, lave
lænestole med stoppet sæde og ryg, svungne ben og elegant
snitverk), guldsmedkunsten (f. eks. de bugede kaffekander
i saakaldt «knækket» arbeide) og porcellænsindustrien
(f. eks. de livlige, nette figurgrupper). R. er i udpræget
grad et barn af sin tid, den letsindige, forfinede og
nydelseslystne periode, man betegner som Vanden régime.
1 Tyskland og Norden faar r. et tungere præg, mere i
siegt med barokkens pragt; den er ogsaa her
forholdsvis senere, begynder saaledes i Norge først i 1740-aarene
og varer, ialfald paa enkelte omraader, til henimod 1800.
(Se planche Rokoko.)
Roland, markgreve af Bretagne, hærfører under Karl
den store. Karls historieskriver Eginhard fortæller, at
han blev dræbt i Pyrenæerpasset Roncesvalles
(Ronce-vaux) i aaret 778, da en flok baskiske røvere overfaldt
bagtroppen af keiserens hær. Denne forholdsvis
ubetydelige begivenhed har folketraditionen bemægtiget sig. R.
er blevet keiserens søstersøn; han er en vældig kriger med
sverdet Durendal og luren Olifant. Han er den fremste
af keiserens tolv «jevninge» og kristenhedens tapreste
forkjæmper mod de vantro maurer. Træfningen ved
Roncesvalles er blevet et uhyre slag mod en stor maurisk
hær. Sagnene om R. har været meget udbredt og yndet,
særlig i middelalderen, men ogsaa i nyere tid. Paa
oldfransk haves det skjønne R.s-kvad («La chanson de
Rollant»). Det blev oversat i 12 aarh. til tysk, og en
stor del af det findes i prosa-oversættelse i den oldnorske
«Karlamagnus saga». Paa Island har man
«Rollants-n’mur» og i Norge har man folkevisen om «R. og Magnus
kungjen» fra 13 aarh. Der er Roncesvalles fornorsket
til Rusarvollen. Men mest blev R. besunget i Italien,
først i folkedigtningen (eposet «Orlando») og siden i
kunstpoesien (Bojardos «Orlando Innamorata», Ariosts
«Orlando Furioso»); men i denne afviger fremstillingen meget
fra de oprindelige sagn. [Litt.: Kr. Nyrop, «Den
old-franske heltedigtning»; G. Paris, «Histoire poétique de
Charlemagne».]
tjenstagtig,-villig - ®
dienstfertig, gefällig — (e) ready to serve,
obliging, helpful; officious — ®
serviable, obligeant, empressé,
tjenstagtighed, -villighed -
t Dienstfertigkeit, Gefälligkeit f
-readiness to serve, obligingness,
officiousnes — ® serviabilité,
obligeance f, empressement m.
tjenstdygtig — ® diensttaug
lieh, -tüchtig, -fähig - © fit for
service, serviceable, efficient,
effective — ® en état, capable de
servir; (mil.) propre au service.
tjenstdygtighed — ® Dienst
tauglich-, -tüchtig-, -fähigkeit f —
@ (service) efficiency - (?)
aptitude (f) au service.
tjenstiver — (t) Diensteifer m
- zeal in the service — ® zèle
(pour le service) ; empressement m.
tjenstivrig - (t) diensteifrig
-@ assiduous, indefatigable - ®
zélé (pour le service); empressé.
tjenstlig — (g dienstlich
-© by virtue of office - (?) d’office,
officiel.
tjern - (t) kleiner See m —
© tarn, small lake, merelet - (g
petit lac; étang m.
tjor — (t) Tûder n,
Spann-riemen m — © tether — (?)
entra-ve(s) f (pl).
tjore — tüdern - © tether;
picket, stake — (?) attacher (à un
piquet) ; (heste) entraver, empêtrer.
Tjost (t) f, dystløb.
tjære - ® Teer m - © tar - (?)
goudron m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
