Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Romanzov ... - Ordbøgerne: T - tôlerie ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
Romanzov—Romerike
178
beherskede, i sig selv afsluttede kunst hævder r.
kunstidealer, som er besiegtet med dem, der har fundet
udtryk i den himmelstræbende, symboliserende gotik eller
i den ofte uklare og formløse, men fantasifyldte,
anelses-vækkende og af de dybest liggende sjælskræfter bevægede
middelalderdigtning. Individualitetens ret til fri
udfoldelse i kunst og litteratur er grundlov for r. ; heraf følger
igjen som en nødvendig konsekvens folkepersonlighedens
ret, og r. blev da ogsaa en kraftig virkende faktor i de
nationale frigjørelseskampe mod Napoleons vælde,
ligesom den ogsaa i de fleste lande fremkaldte et intenst
studium af folkeeiendommeligheder ; r. brød saaledes nye
veie for historie- og sprogforskningen og grundlagde
folkemindeforskningen (indsamling af eventyr, viser o. s. v.).
I æstetisk henseende virker da r. frigjørende, i politisk
derimod i konservativ retning. Saaledes fik
absolutismen, der efter wienerkongressen var kommet til ny magt
og værdighed, ivrige forsvarere blandt romantikerne. Her
har middelalderens syn paa vasaltroskaben været
medvirkende. Af skolens tyske ledere kan nævnes filosofen
Scheinng, teologen Schleiermacher, brødrene Schlegel,
Tieck og Novalis. I Danmark indføres r. af H. Steffens,
og dens banebrydende digter bliver Oehlenschläger. I
Sverige er Atterbom og Geijer ledere af bevægelsen, som
her kaldes «fosforismen» (s. d.). Til Norge kom r. sent,
og betydning fik den først, da Asbjørnsen og Moe ved
sin gjenfortælling af folkeeventyrene (1847) indledede
national-r. Om de forskjellige litteraturers romantiske
skoler se forøvrigt under de forskjellige landes litteratur.
Romanzov, se Rumjanzov.
Rombaken (el. Rombaksfjorden), den inderste trange
del af Ofotfjorden, fra Narvik og østover. Den inderste
del af R., der er adskilt fra den noget aabnere ytre del
ved det trange krogede sund Strømmen, benævnes
Rom-baksbotn. Langs sydbredden af R. gaar Ofotbanen.
Straks øst for Narvik, syd for R. det vakkert formede
1243 m. høie fjeld Rombakstøtta (i daglig tale; Tøtta).
Rombe (mat.) er en firkant, hvis sider alle er lige
store. R.s diagonaler skjærer hverandre paa midten og
staar lodrette paa hverandre.
Rombeporfyr er en til laurvikit (s. d.) svarende
dag- eller gangbergart. Den har indsprængninger af
alkalifeldspat med rombisk tversnit (heraf navnet) i en
mørk finkornet eller tæt grundmasse. Den er først
paa-vist (som gange og dækker) i Kristianiafeitet (paa
Kolsaas, Skaugumsaasen o. a. st.). Senere er den gjenfundet
i Øst-Afrika (Kilimandsjaro) og i antarktiske egne.
Romberg, Andreas (1767—1821), t. fiolinist og
komponist, senest hofkapelmester i Gotha, virkede tidligere
afvekslende i Paris, Bonn, Rom, Wien, Hamburg. Mange
operaer, korverker, kirkemusik, instrumentalverker m.v.
Romberg, Bernhard (1767—1841), t. cellist og
komponist, virkede paa forskjellige steder, i Paris, Berlin,
Hamburg, og den første virtuos, som spillede paa koncert
uden noteblad. Operaer og talrige instrumentalverker.
Rombisk system, se Krystal.
Romboeder er et legeme begrænset af seks romber.
(Se planche Krystaller.)
Rome [rom], navn paa mange byer i de Forenede
Stater. Den største er R. i New York, ved elven Mohawk,
50 km. øst for Syracuse; 20 497 indb. (1910).
tôlerie-Tolikopf
Romedal, herred i Hedemarkens amt, s.ø. for Hamar,
363.41 km." med 4919 indb. (1910); 13.53 pr. km.’
Herredet, der svarer til R. prestegjeld med R. og Tomter
sogne, er et af Hedemarkens mægtigste jordbrugsdistrikter.
Den nordvestlige del af herredet bestaar væsentlig af
svagt skraanende, veldyrket bakkelænde, den sydøstlige
del af udstrakte skogaaser. Aarekjølen i s.ø. er 623 m.
Af arealet opgives 44.33 km.- at være ager og eng, 255.96
km.^ skog, 5.25 km.^ ferskvand; resten er udmark og
myr. Der opgives at være 9319 maal udyrket, til
dyrkning skikket jord; i tidsrummet 1901—07 nyopdyrkedes
der 1145 maal. De vigtigste næringsveie er jordbrug og
skogdrift, hvortil kommer en del industrielle bedrifter
(flere sag- og møllebrug, høvlerier, torvstrøfabriker,
frørenserier, brænderi, potetmelfabrik). R. sparebank,
oprettet 1891. Antagen formue 1910 5 358 200 kr., indtægt
972 600 kr. Hamar-Elverum banen passerer gjennem den
nordligste spids af herredet.
Romeo og Julie, opera af Gounod.
Romerbrevet, et af apostelen Paulus ca. 58 skrevet
brev, det længste i det nye testamente, til den ham
personlig ubekjendte menighed i Rom. I dette brev giver
apostelen for at bane vei for sin forkyndelse i Rom en
oversigt over sin lære om den blandt hedninger og jøder
udbredte alm. syndighed, hvorfra mennesket
retfærdig-gjøres uforskyldt af Guds naade i Kristus, som faktisk
befrier fra syndens herredømme og indplanter et nyt
livsprincip: aanden (kap. 1—8). Kap. 9—11 viser,
hvorledes Israels forkastelse kan bestaa med troen paa de
Israel givne forjættelser, og kap. 12—16 indeholder alm.
formaninger, hilsener o. s. v.
Romerike, den store oplandsslette n.ø. for Kra.
mellem Mjøsens og Hurdalssjøen i nord, Øieren i syd,
Vor-men-Glommen i øst og Leiraaen i vest. I sit midtre,
fladeste og bedst opdyrkede parti er høiden over havet
ca. 200 m. ; i den sydøstlige del er den mere ujevn og
opfyldt af skogaaser og vidtstrakte skogmoer.
Jordsmonnet er dels leret og dels sandigt; dybt nedskaarne bække
og elve. R. hører til Norges frugtbareste trakter, og
jordbruget er hovednæringsvei. Centralt paa Romerikssletten
ligger Østlandets største eksercerplads Gardermoen. Over
R. fører Hovedjernbanen og et forgrenet veinet. Det
tidligere Øvre R. fogderi (fremdeles provsti), der
omfattede herrederne Gjerdrum, Ullensaker, Nes, Eidsvold,
Nannestad, Hurdalen og Fering, 1984.22 km.^^ svarede
nærmest til, hvad der nu forstaaes ved R. Nedre R.
fogderi (og provsti) omfattede trakterne rundt Øieren og
Øgderen. — Sprog. Maalene paa R. stemmer med dem
paa alle sider deri, at oldn. a og o i stor udstrækning
nærmer sig eller gaar over til æ og ø i udtale, f. eks.
skælld, løkk, ørm, ødd. Ligevegtsord (se L ige vegt
s-loven) med opr. o-a har å-å i øst, mest å-a i vest
(låva, love). Med tilgrænsende dialekter i nord har de
det tilfælles, at a-verber uden ligevegt, f. eks. kastd, har
den samme form i fortid og fortids particip som i infinitiv,
og at næsten alle hankjønsord i bestemt flertal har mistet
artikelens n (hæsta, af oldn. akk. flert. hestana).
Udelukkende eller væsentlig kun stemmende med maalene
i syd er det, at hunkjønsordene i bestemt flertal ender
paa e (bygddnd), at nii og II ikke bliver palatale, at oldn.
hv hverken er blevet kv eller gv, men blot v (vass, vit),
tôlerie (D f, blikfabrik(ation),
-varer; blikkenslageri.
tolet (D m, aaretol.
tôlier ® m, blikkenslager,
tolk — (î) Dollmetscher m —
® interpreter — (f) interprète m.
tolke — ® verdollmetschen,
erklären, auslegen — (e) interpret;
(udtrykke) express - (f) interpréter;
expliquer.
tolkning - (t)
Verdollmetsch-ung, Ausdeutung, Erklärung f —
© interpretation — (î)
interprétation, explication f.
toll ® gal rasende, afsindig,
toll © told(afgift) ; (retsudtr.)
hæve, annullere ; betale (tage) told,
afgift; ringe(n); lyde, klemte(n)
(med).
tollable © told-, afgiftspligtig.
toilage © erlæggelse af told,
afgift.
Tollapfel ® m, (bot.) natskygge,
toll-bar © toldbom.
Tollbeere ® f, galnebær.
tolldreist (g dumdristig.
Tolle ® f, galskab; haartop ;
kruse, pibe (paa tøi).
tollé (f) m, ramaskrig,
tollekniv - ® Schnitzmesser n
— © sheath knife ; (større) dirk —
(D couteau m.
tollen ® være gal, rase, boltre
sig: kruse, krølle, pibe.
Tollhäusler (g m, sindssyg,
daarekistelem.
Tollheit ® f, galskab.
Tollkirsche ® f, galnebær.
Tollkopf (t) m, brushoved,
galning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
