Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosensten ... - Ordbøgerne: T - Totalbetrag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
touch—touer
Rosing, Hedevig Sophie (1827—), n.
døvelærer-inde, gift med forannævnte Anton R, var 1860—65
folke-skolelærerinde i Kbh., senere 1867—72 i Kra., hvorefter
hun viede sig til døveundervisningen, fra 1881—95 som
bestyrerinde af egen skole i Kra. Ved sin energiske
kamp for de døves ve og vel samt ved sit kjendskab til
moderne pædagogiske metoder førte fru R. vor døveskole
over i et nyt spor. Ved undervisningen søgte hun at
gjennemføre den rene talemetode. Fru. R. har udfoldet
adskillig litterær virksomhed; bl. a. har hun skrevet en
meget sterkt utbredt abc: «Barnets første bog» (1879).
Rosing, Mette Marie(1831-1911),
n.haandgjernings-lærerinde, Anton R.s søster, bestyrede i 21 aar kurser i
Kra. for haandgjerningslærerinder og har udgivet
veiledninger og vægplancher til brug ved undervisning i
kvindeligt haandarbeide. Disse er tildels udgivet med
offentligt bidrag. Har erholdt mange udmerkelser, bl. a.
guldmedalje Paris 1889, ligesom hun har modtaget
mange bestillinger fra udlandet, bl. a. til det schweiziske
skolevæsen.
Rosing, Michael (1756—1818), d.-n. skuespiller, f. i
Norge. Forelskelsen i hans senere hustru fik ham til
at gaa til det Kgl. teater i Kbh., hvor han debuterede 1777
som Orosman i «Zaire». Hans vakre tenor sikrede ham
plads i syngespillet, medens hans norske organ lagde ham
i den første tid hindringer i veien i skuespillet. Fra
elskerroller søgte han over i karakterfaget (Marinelli i
«Emilia Galotti», grev Gert i «Niels Ebbesen»). Efter at
være udnævnt til instruktør foretog han en omfattende
udenlandsreise og bragte med sig hjem en sterk
begeistring for Schiller og Shakespeare. Han kom dog ikke
til at spille i nogen af disses verker, og da den store
tragedie, for hvilken han var skabt, i 1808 holdt sit
indtog med «Håkon jarl» var han en gigtbrudden mand. —
Gift med Johanne Cathrine, f. Olsen (1756—1853),
d. skuespillerinde, uddannet ved Kgl. teaters danseskole.
Rosing, Ulrik (1829—1911), n. ingeniør, A. Rosings
broder, uddannet ved Ghalmerska slöidskolan i Göteborg
1846—48. Begyndte i Norge den første forretning med
landbrugsmaskiner 1864, drev senere lignende
virksomhed i Kbh. 1869—86, flyttede atter tilbage til Norge og
indførte i 1895 paa det hjemlige marked amerikanske
staaltraadgjærder og -broer. I begge disse brancher
skabte han nye forretninger i Norge. R. var en mand
med mange idéer og ligesom sin fader et stort
opfindertalent.
Rosîni, Giovanni (1776—1855), ital. forfatter og
professor i litteratur i Pisa, hvor 2 bd. af hans digte
udkom 1819. Mest kjendt blev han ved sine historiske
romaner à la Manzoni (tysk overs.). Skrev ogsaa
dramaer (deriblandt «Torquato Tasso») og den
kunsthistoriske «Storia della pittura italiana».
Rosjdestvenski, Z i no vi Petr o vi tsj (1848—1909),
rus. admiral, var chef for den store russiske flaade, som
27 mai 1905 i Tsushima-strædet blev fuldstændig
ødelagt af japanernes flaade under admiral Togo. 15 okt.
1904 afgik R. med «anden stillehavseskadre» fra Libau;
maalet var at forene sig med den russiske flaade i Port
Arthur, hvorved den russiske marineledelse haabede at
tiltvinge sig herredømmet paa sjøen, noget, som var af
afgjørende betydning for krigens udfald. Det var en
Rosing—Rosmarïnolje
212
overmaade vanskelig opgave, som var stillet R., og
fra-seet den uheldige «Doggerbankafi’ære» (s. d.), hvorunder
russerne natten til 22 okt. beskjød fredelige engelske
trawlfiskere i den tro, at det var fiendtlige torpedofartøier,
har R. tiltvunget sig anerkjendelse for den dygtighed og
energi, hvormed han ledede eskadrens lange og
besværlige reise ud til krigsskuepladsen. At sammenstødet
med japanerne 27 mai 1905 endte med et saa knusende
nederlag for russerne, tilskrives imidlertid saavel feilgreb
fra admiral R.s side som gjennemgaaende underlegenhed
hos russerne, baade hvad personel og materiel angaar.
Den planløshed, som allerede gjorde sig gjældende ved
slagets begyndelse, øgedes yderligere ved, at R. blev
haardt saaret to timer, efterat kampen var begyndt.
Han blev fra sit flagskib bragt ombord paa en
torpedo-baadsjager og blev senere taget tilfange af japanerne og
førtes til Sasebo.
Roskilde, by paa Sjælland, bygget paa kilderige
skraaninger ned mod R. fjords sydøstlige vik. I
middelalderen var R. en kongestad (Harald Blaatand hyggede
sig kongsgaard her) og en bispestad med mange kirker
og klostre. Mange gadenavne minder om, at R. var en
katolsk kirkeby. Klostrene, de fleste kirker og det meste
af gammelt i R. har ilden herjet. Tilbage er domkirken.
Vor Frue kirke og det vakre St. Laurentii taarn, der er
bygget sammen med det nye raadhus, men har hørt til
en gammel kirke. Af bispegaarden staar «Absalonsbuen»,
som forbinder domkirken med det kgl. palæ. Paa et
tidligere klosters sted staar (fra 1670) R. adelige
jomfrukloster. Domkirken, R.s vartegn, der syner udover landet,
er i overgangsstil, bygget ca. 1200, med kirken i Tournai
som forbillede; den blev ofte hjemsøgt af ildebrande;
den ydre form er uharmonisk ved de til forskjellig tid og
i forskjellig stil opførte kapeller, hvoriblandt Kristian IV’s
kapel i hollandsk renaissance. Kristian IV har ogsaa
bygget de to slanke spir. I høikoret og kapellerne
findes de fleste oldenburgske kongers og deres familiers
samt dronning Margretes sarkofager. R. har en gammel
katedralskole. R. er et vigtigt jernbaneknudepunkt: bane
fra Kbh., aabnet 1847 (landets første); den fortsættes fra
R. i Vestbanen, Sydbanen og Nordvestbanen. Byen har
en liden havn; 9696 indb. (1911).
Roskilde fjord gaar fra Isefjorden ind mellem
Sjælland og Horns herred. Ved Frederiksverk bøier fjorden
mod syd. Omtrent midtveis ligger Frederikssund, hvor
Kronprins Frederiks bro fører over fjorden. Fra den
sydlige del gaar en vik til Roskilde.
Rosmarin (rosmarinus officinalis), en buskvekst af
de læbeblomstredes familie, med lyngagtigt udseende.
Bladene er linjeformede og læderagtige, tilbagebøiede i
randen, de hvide eller blaalige blomster danner
faablom-strede klaser. Kun to støvdragere. Er vildtvoksende
overalt i Middelhavslandene, og dyrkes som prydplante.
Bruges i medicinen, herba rosmarini, og som krydderi.
Rosmarinlyng, d. navn for bl ad lyn g eller
kvit-lyng (andromeda polifolia).
Rosmarïnolje er en æsterisk olje, der faaes af blade
og blomster af rosmarin (rosmarinus officinalis). R.
er en farveløs vædske med egenvegt 0.90—0.92 og af
en gjennemtrængende krydret lugt. Anvendes bl. a. til
parfumer og som lægemiddel.
(penge); oppebære; (sjøudtr.) seile
paa; anløbe; male, skildre.
touch touche ® f, be
røring; strøg; @ ogs. sidsten (leg);
følelse; udfald, stød ; (mus.) anslag;
snev af noget); præg, væsen ; dusør,
present; (f) ogs. (metals) prøvning;
penselføring ; stil ; prøve(lse); (mus.)
tangent; snert (paa pisk);
pegepind.
touchant (g rørende, gribende;
angaaende, om.
toucheau ® m, probérnaal.
touche-à-tout ® m, klaafinger.
toucher (|) m, følelse, følesans;
beføling, berøring; (mus.) anslag,
toucheur ® m, (kvæg)driver.
touch-hole @ fænghul.
touchiness @ fortrædelighed,
grættenhed.
touching @ rørende, gribende;
angaaende, om; /ølelse;
(pensel)-strøg.
touch-me-not @ (bot.)
nol-me-tangere; æselsagurk.
touch-needle (e) probérnaal.
touch-paper @ astma-,
salpeterpapir.
touch-stoneprobérsten; (flg.)
prøvesten. Irish t. basalt.
touch-wood (j^ halvraaddent
træ, trøske.
touchy @ fortrædelig, pirrelig,
irritabel, grætten.
tou-coi ® se tout-coi.
toue (?) f, varping, slæbning,
bugsering; færgebaad; pram.
touée (Î) f, varp, bugsertaug.
touer ® hale, varpe; bugsere,
slæbe, se t. varpe sig frem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
