Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rosmini Serbati ... - Ordbøgerne: T - toueur ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
Rosmïni Serbati—Ross
214
Rosmïni Serbäti, Antonio (1797—1855), ital.
filosof, var ivrig troende og nærede stor interesse for den
nationale sag i Italien. Han oprettede en munkeorden,
Instituto di carità. Hans mange verker er i filosofisk
henseende besiegtet med den spekulative filosofi i Tyskland.
Han har tillige skrevet et betydeligt verk om opdragelse.
Rosny/7’åni7, Joseph Henry (1856—), pseudonym
for Boëx, fr. forfatter af belgisk ekstraktion, begyndte
som naturalist og dyrkede den videnskabelige roman
med misbrug af tekniske billeder, daarligt sprog og ofte
uklar stil: «Neil Horn» (1885), <Le Bilatéral» (om
parisersocialisterne). 1887 tog han afstand fra Zola efter dennes
«La terre» og gik over til nyromantikens melankoli og
de Tolstoi-Dostojevskiske idéer. Fra 1891 skrev han
sammen med sin broder Justin R. (1859—) «Le Zermite»
(1890; forfatterforhold i Paris), «Vamireh» (1892;
præ-historisk, dansk overs, af J. Jørgensen), «L’indomptée»
(af de bedste), o. a. Teaterstykket «La promesse» gjorde
ingen lykke (paa dansk: «Duftende vaar», koreansk
roman, ved P. Nansen, efter R.s franske oversættelse).
Kompaniskabet ophørte senere; 1910 udkom af R. den
yngre «L’affaire derive».
Rosny [råni’], Léon de (1837 — ), fr. orientalist,
professor i japansk ved École spéc. des langues orient, viv.,
og direktør for École pratique des hautes études. Blandt
hans talrige skrifter kan merkes «Dictionnaire
japonais-français-anglais» (1858—70, ufuldendt), «Recueil de textes
japonais» (1863), «Guide de la conversation japonaise (i
flere oplagt «Les peuples orientaux, connus des anciens
Chinois» (1882), «La morale de Confucius» (2 udg. 1893),
adskillige oversættelser fra japansk og kinesisk, samt
afhandlinger i det af ham grundede «Bibliothèque
ethnographique». R. har desuden indlagt sig megen
fortjeneste af de internationale orientalist kongresser.
Rosoglio [roso’ljoj, fin italiensk likør, tilberedt af
frugter eller blomster, f. eks. Maraschino.
Rosölsyre, se under TrifenyImetanfarvestoffe.
Rospigliosi [rospiljå’zij, Palazzo, bekjendt palads
i Rom ved Via del Quirinale, bygget 1603, indeholder en
større malerisamling.
Rosport. Idrætsroningens hjemland er England. Den
første kaproning, hvorom beretning foreligger, fandt sted
1715 paa Themsen mellem Londons «watermen». Den
første regatta for idrætsroning fandt sted paa Themsen
1775. I 1829 afholdtes den første af de berømte
studenterkaproninger mellem Oxford og Cambridge. Siden
1856 har denne kaproning fundet sted hvert aar paa
Themsen mellem Putney og Mortlake 4V2 engelsk mil.
Det store rostevne ved Henley on Thames,
Henley-regattaen, blev indstiftet 1839. Fra England har
ro-idrætten spredt sig over hele den civiliserede verden og
opnaaet stor popularitet som en af de sundeste og mest
udviklende idrætter. I beg. af 1870-aarene blev
idræts-roning indført til Norge. Den ældste af de nu eksisterende
roklubber er Kristiania roklub (stiftet 1878). Efter initiativ
fra Norske studenters roklub (stiftet 1897) dannedes 1900
Norges roforbund. Nordisk roforbund (stiftet 1909)
arrangerer aarlige kaproninger mellem de fire nordiske lande.
Den første nordiske studenterkaproning holdtes efter norsk
initiativ i 1901 ved Hankø, og er nu en fast aarlig
institution. Roningen foregaar i letbyggede, slanke baade be-
toueur—tourbier
mandet med en, to, fire, seks eller otte mand med eller
uden styrmand (cox, coxswain). «Stroke» er den, som ror
agterste aare, taktaaren. I baade bemandet med fire
eller flere mand ror hver mand én aare. I udlandet
bruges dog ogsaa fire-, seks- og otte-mandsbaade, hvor
hver mand har to aarer (scullere). Almindeligst i Norge
er foruden enkeltmandsbaade (single scullere) fire-aarede
baade med styrmand. En del otte-aarede findes ogsaa.
Paa «outriggerne» er tollegangene rigget ud paa et let
stativ af jernrør ca. 45 cm. fra baadsiden, paa
«inrig-gerne» er tollegangene i æsingen; outriggerne er længere,
smalere og lavere end inriggerne. Outriggeren, som er
en overordentlig høit udviklet baadtype, gjør større fart,
men er ikke anvendelig uden i smult vand, medens
in-riggeren taaler nogen sjø. Sæderne er anbragt paa smaa
traller, som gaar paa skinner i baadens længderetning.
(Slide, riillesæde, anvendt første gang i kaproning ved
London 1871.) Roningen stiller krav ikke alene til den
enkelte roers muskler, lunge og hjerte, men ogsaa til
hans samarbeide med de øvrige roere i laget. Af
væsentlig betydning er, at hver eneste bevægelse sker i
nøiagtig og jevn takt. Kaproningerne finder oftest sted
i outriggere; i Sverige og Danmark er ogsaa inriggeren
meget brugt ved kaproninger. Banens længde er i
Skandinavien oftest 2000 m. Den i de skandinaviske lande
hidtil bedste tid paa denne distance i outrigger er 7 min.
1575 sek. (norske studenter i Kbh. 1907).
Ross, Christian Meyer (1843—1904), n. maler,
studerede ved akademiet i Kbh. og under Diez i
München, var fra 1879 bosat i Rom. R. var en søgt
portrætmaler; han har bl. a. malet portræter af Jonas og
Thomasine Lie (1892, Kunstmuseet, Kra.) og Bjørnson (1899).
Af andre arbeider nævner vi «Largho» (1877) og
«Firbendræberen» (Kunstmuseet, Kra.). R. har ogsaa
op-traadt som forfatter med novellettesamlingen «Syv
skilderier» (Bergen 1892).
Ross, Hans Matthias El isæus (1833~), n.
dialektforsker; cand. theol. 1855; studieophold i Tyskland 1856
—57 og i England 1859 — 60. Foretog fra 1866 sproglige
ind-samlingsfærder til Telemarken, Sætersdalen og Sørlandet.
Fra 1877 fik R. fast
stats-understøttelse for
udelukkende at beskjæftige
sig med norsk
dialektgranskning. Et forslag
fra Johan Sverdrup 1881
sigtede til at gjøre R. til
ekstraordinær professor i
norsk sprog ; forslaget
blev vedtaget af
stortinget, men strandede paa
regjeringen, og da
Sverdrup selv som
statsminister vilde tage sagen
op igjen 1884, ønskede
R. at blive staaende i sin
friere stilling som
stats-stipendiat. Det
betydeligste resultat af R.s
sproglige
indsamlingsar-beide foreligger i «Norsk
loueur, toueux (f) m,
varpanker. (bâteau) t. m,
bugser-baad.
touffe ® f, dusk, tot.
touffeur ® f. lummerhede,
touffu (D busket, tæt, tyk.
tough (e) seig ; (dagligtale) svær,
voldsom.
toughen @ gjøre (blive) seig.
touiller ® røre om i, ud.
toujours (f) altid, bestandig;
endnu, fremdeles, stadig; ialfald,
i det mindste; bare.
touline (?) f, bugsertaug.
toupet @ & (g m, pandehaar;
® ogs. tot, dusk; frækhed.
toupie ® f, top; topsnegl. t.
(d’Allemagne) snurrebas.
toupiller (?) snurre rundt;
vimse om.
toupillon (?) m, (liden) tot,
dusk.
Tour ® f, tour (e) & (?) m,
tur, rundreise ; ® ogs. dreie(r)bænk;
omfang, omkreds ; omdreining ;
omgang; form; fif, kneb; puds,
streg.
tour (g reise (rundt); reise som
turist.
tour ® f, taarn.
touraille ® f, (malt)kjone.
touraillon (?) m, maltgro.
tourbe (?) f, (græs)torv; pak,
pøbel; elendighed.
tourber (g skjære torv.
tourberie ® f, torvtag.
tourbette ® f, (bot.) myrmose.
tourbeux ® torvagtig, torv-,
tourbier (?) m, torvgraver,
-stikker.
(Fot. af L. Szacinski.)
Hans Ross.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
