Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rothwell ... - Ordbøgerne: T - tracas ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
trächtig-tractive
Rotvælsk er en tysk betegnelse for det særsprog,
som tales af professionelle tiggere, tyve o. s.v., af welsch,
uforstaaelig tale, eg. italiensk (smig. Kaudervælsk),
og rot, tigger.
Roty[råti’], Louis Oscar (1846—1911), fr. medaljør.
Indleder sammen med Chaplain, Ponscarme o. a. den
franske medaljekunsts blomstring i slutningen af 19 aarh.
Hans arbeider har det elegante maleriske præg, der i
det hele særtegner moderne fransk medaljekunst. Af
hans verker nævner vi medaljen til Pasteurs 70-aarige
fødselsdag, til hundredeaarsdagen for Ghevreuls fødsel
og til den algerske østbanes aabning, af hans plaketter
bl. a. «Gjæterpigen> og «In labore quies>. Flere arbeider
i Kunstmuseet, Kra.
Roubaix [ruhæ]. Frankrige, by i depart. Nord, ved
jernbanen fra Lille; 121 000 indb. Stor tekstilindustri,
44 spinderier (715 000 spindestole), 129 væverier (25 000
vævstole), 39 farverier o. a. sysselsætter 50 000
arbeidere og tilvirker uld- og bomuldstoffe til en aarlig værdi
af over 400 mill. kr.
Roué [rwé] (fr.), eg. radbrækket, udsvævende person
inden den fine verden.
Rouelle [rwcél], François Guillaume (1703 —
70), fremragende fr. kemiker, demonstrator ved Jardin
du roi i Paris, Lavoisiers og Prousts lærer, fandt bl. a.
forskjellen mellem sure, basiske og neutrale salte og
opdagede, at saltene kunde krystallisere med
krystalvand.
Rouen [rwå’], Frankrige, hovedstad i depart.
Seine-Inférieure, ved Seinens høire bred; 22 m. o. h., 120 000
indb. Den egentlige by er omgivet av boulevarder og
kaier og fra s.v. til n.ø. gjennemskaaret af Rue de la
république og Rue Jeanne d’Arc, med Rue Thiers tvers
over disse. Stor raadhusplads med anlæg og Napoleon I’s
mindestøtte. Den gotiske Notre-Dame-katedral (148 m. h.
med to fronttaarne og et ufuldendt sidetaarn) er bygget
i 12—16 aarh. R. har endvidere kirken St. Maclou (1437
—1521), et urtaarn (fra 1389) og mindestøtter af Jeanne
d’Arc, som blev brændt her 30 mai 1431, af Flaubert,
Corneille o. a. R.s vakreste minder fra fortiden er
kirkerne og justitspaladset, en af de vakreste bygninger i
Frankrige. — R. har talrige fabriker (1 223 000
spindestole, 24 000 vævstole) for bomuldsvarer (rouenneries,
stoffe af farvet garn). R. er ikke mere som fordum
Seine-omraadets havn; det er nu det yngre Hâvre. Men
R. er dog fremdeles en af rigets første handelshavne, idet
sjøskibsfarten paa Seinen nærmest har sit endepunkt i
R. For øieblikket er der fremlagt plan til uddybning af
Seinen, hvorved R. skulde kunne naaes af skibe paa 8
m. dybgaaende (nu kun af saadanne paa 6V2 m.). 1907
løb ind 1868 skibe, iV-i mill. tons. Havnen er i enhver
henseende godt indrettet, har f. eks. især bassiner for
tømmer og petroleum. Flere faste dampskibsruter bl.
a. paa England. Norsk konsulat. Med udviklingen af
Paris til sjøhavn vil R.s handel indskrænkes. — R., det
gamle Rotomagus, erobredes 881 af normannerne, blev
911 hovedstad i hertugd. Normandie (s. d.), stod saaledes
1066—1204 og 1419—49 under engelsk herredømme. Dets
fra 16 aarh. berømte fajance-fabrikation naaede sit
høidepunkt i 18 aarh. 1911 feirede R. sin tusenaarsfest under
tilslutning fra de nordiske lande, navnlig fra Norge.
Rotvælsk—Roumanille
228
Rougé [ruzé], Emanuel, vicomte de (1811—72),
fr. ægyptolog. 1849 konservator ved den ægyptiske
samling i Louvre, 1859 professor i ægyptisk arkæologi ved
Collège de France. Blandt hans skrifter kan, foruden
talrige afhandlinger i «Revue archéologique», merkes
«Recherches sur les monuments qu’on peut attribuer
aux six premières dynasties de Manéthou» (1865), samt
hans «Chrestomathie égyptienne» (1867—76).
Rouge et noir [ruz-e-nwar] (fr.), «rødt og sort», et
hazardspil.
Rouget de Lisle [ruzæ-dø-lfl], Claude Joseph
(1760—1836), digtede og komponerede Marseillaisen (s. d.).
Ingeniørofficer, kaptein. Han er ogsaa forfatter af andre
krigs- og revolutionssange, samlet i «Clquante chants
français» (1825). Han har tillige skrevet adskilligt andet:
«Essais en vers et en prose>, syngespillet « Bayard en
Bresse» (1791), lystspillet «L’école des mères» (1798),
«Romances», «Souvenirs de Quiberon» o. a. Under
revolutionen gik det ham ilde, fordi han var kongedømmets ven,
og efter reaktionen blev han mislibig qua
revolutions-digter. Levede derfor længe kummerlig. I 1830 fik han
pension af Ludvig Filip.
Rough riders(eng.,«beriderne»), et frivilligt
rytterkorps af velstillede sportsmænd og beredne
kvægvogtere (cowboys) fra veststaterne, dannedes med
Roosevelt som fører i de Forenede staters krig mod Spanien
1897—98 og gjorde udmerket nytte paa Cuba.
Rouher [rwær], Eugène (1814—84), fr. politiker,
vandt under julikongedømmet navn som sagfører i
politiske processer, 1848 medlem af nationalforsamlingen og
1849 af den lovgivende forsamling. 1849 justitsminister,
1855 handels- og landbrugsminister og gjennemførte som
saadan den berømte paa frihandelsprincipet hvilende
handelstraktat med England 1860. R. øvede stor
indflydelse paa Napoleon III og kaldtes alm. «vice-keiseren».
Da keiseren 1869 gik ind paa kravet om parlamentarisk
ministeransvarlighed, gik R. af. 1872 blev han valgt ind
i nationalforsamlingen og var her bonapartismens
utrættelige talsmand. Efter keiserprinsens død 1879 trak han
sig tilbage fra det ojffentlige liv.
Roulade [rulådd]. l. (Kulin.). Kjødret, sammenrullet
krydret kjød fyldt med flesk, benmarv eller farce. Kjødet
omkring dannes enten af et stykke banket kjød eller af
en deig (finhakket kjød med eg o. a.). En slags r. kaldes
hos os benløse fugle. — 2. (Mus.). Virtuosmæssige
sangpassager og løb.
Roulers [rulær], by i Belgien, prov. Vestflandern,
ligger ved Mandel, en bielv til Lys; noget over 25 000
indb. Jernbaneknudepunkt. R. har en vakker, sengotisk
St. Mikaelskirke, et smukt raadhus og et seminarium.
Byen driver adskillig industri (fabrikation af uldvarer,
lærred, broderier, tobak m. m.) og betydelig handel (især
med lærred).
Roulette [rulæt] (fr.), lykkehjul med en dreibar skive.
Roumanilie [rumanij’], Joseph (1818—91),
proven-çalsk forfatter; tilligemed sin elev Mistral blev han
foregangsmand i Felibrernes (s. d.) bevægelse og grundede
1854 deres tidsskrift, hvor han selv skrev meget. Hans
første digte udkom 1847: «Li Margarideto» ; senere
udgav han en samling poemer af 31 provençalere ; fra 1853
er dramaet «La part dou bon Dieu». Han har ogsaa
trächtig ® drægtig (skib, dyr);
frugtbar.
trachyte @ trakyt, en vulkansk
bergart.
trachythic @ trakytisk.
tracing (e) afmerkning;
forfølgelse; gjennemtegning.
tracing-paper (e) kalkérpapir.
tracing-pen @ tegnepen.
track (e) (fod)spor, far; vzi;
bane(legeme) ; efter-, opspore,
(for)-følge; (efter)vise; (sjøudtr.) slæbe,
trække (langs trækvei).
trackage (e) trækning, slæbning,
tracker @ forfølger; sporhund,
track-horse Cé) trækhest,
trackless @ uveisom, ubanet,
track-master @ banemester.
track-road @ trækvei.
track-scout (e) trækskøite.
traçoir (f) m, ridsejern.
tract (e) egn, strøg; lidet skrift,
traktat.
tractability C©) medgjørlighed.
tractable (e) medgjørlig; villig,
lydig; udførlig.
tractarian (gtraktarianer, en af
forfatterne til Oxford-traktaterne.
tractarianism traktaria
nisme.
tract-distributor (ê) kolportør,
tractile (e) tøielig, udvidelig,
tractility (e) strækbarhed,
tøie-lighed.
traction © & (?) f, trækning;
(e) ogs. tiltrækning.
tractive (e), tractoire (?) træk
kende, trække-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
