Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rounders ... - Ordbøgerne: T - tractor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
229
Rounders—Rousses
230
skrevet prosafortællinger (saaledes samlingen «Lou Mege
de Gucugnan»).
Rounders [raimddz], eng, boldspil for skolegutter,
med femkantet felt og indemaal i det femte hjørne.
Løberen «brændes».
Roundheads [raund-hedz] {eng.), spottende benævnelse
paa de engelske puritanere, der bar sit haar kortklippet.
Rousseau [ruså’], Jean Baptiste (1670—1741), fr.
forfatter, elev af Boileau; begyndte straks at skrive for
teatret, men uden held; kastede sig saa over lyriken og
epigrammet. Nogle særlig ondskabsfulde vers, som, efter
hvad han selv altid paastod, ikke var af ham, indbragte
ham livsvarig forvisning. Samtiden beundrede hans
retoriske velklang. En af hans komedier er frit oversat
paa svensk af Kexél.
Rousseau [ruså’], Jean Jacques (1712—78),
berømt fr. filosofisk, pædagogisk, sjønlitterær og
statsretsligpolitisk forfatter, født i Genf, søn af en urmager, der
gjennem en ensidig fantasiopdragelse nærede hans hang
til eventyr. Tidlig førte han et omflakkende liv, var
skiftevis lakei, lærer i musik, huslærer o. 1., beskyttedes
en tid af en fru Warens,
der fik ham til at gaa
over til katolicismen, og
hvis elsker han blev.
1741 kom han til Paris
som opfinder af et
notesystem, der ikke gjorde
lykke, traadte i forhold
til en ubegavet kvinde,
Therèse Levasseur, med
hvem han fik fem børn,
som alle blev sendt til
hittebarnshospitalet. I
1749 besvarede han en
prisopgave fra akademiet
i Dijon, om kulturens
indflydelse paa
menneskenes lykke, og 1753
ligeledes en prisopgave
om oprindelsen til
uligheden mellem
menneskene. I disse
afhandlinger udtaler han sit livs grundtanke, at kulturen
har fordærvet menneskene, som af naturen var gode,
og at man derfor bør vende tilbage til naturen og
gjennem en ny opdragelse grundlægge et nyt
samfund og en ny naturmæssig kultur; paradokset om
civilisationen som moder til alle ulykker har han
fra Diderot. Hjertets og følelsens ret taler han i «La
nouvelle Héloïse», en psykologisk roman i brevform
med paavirkning fra den engelske Richardson. Sine
demokratiske statsidéer udvikler han i «Contrat social»,
«Samfundspagten» (1762); original er han ikke her heller,
thi som M.me de Staël sagde: han har intet opfundet,
men sat alt i brand. Samme aar udkom hans
hovedverk «Émile», der ikke alene fremstiller hans
opdragelses-idéer, men i den indlagte savoyiske Viskars
trosbekjen-delse tillige hans religion, en rationalistisk-teistisk tro
paa Gud og udødelighed. Det var særlig dette parti af
bogen, som gjorde, at den blev dømt til at brændes af
Jean Jacques Rousseau.
tractor—traditionary
bøddelen. R. maatte flygte, først til Schweiz, men da
han heller ikke fik fred her, til England, hvor han
fandt tilflugt hos David Hume. Senere troede han sig
stadig forfulgt af hemmelige fiender, indtil han pludselig
fandtes død paa landstedet Ermenonville. Sit liv har
han med enestaaende aabenhjertighed skildret i sine
«Bekjendelser», en slags biografisk roman, ganske
underholdende. — Ved sin hævden af følelseslivets ret i en
ellers saa rationalistisk tid og ved sit glødende,
personlige sprog blev R. en forløber for romantiken; hans
veltalenhed slaar dog ofte over i deklamation og bliver
agitatorisk. Følelsen for og skildringen af naturen var
noget, som ved R. atter kom paa moden. Sterkt har
han ogsaa virket gjennem sin opdragelseslære, ikke saa
meget ved tankernes nyhed som ved den begeistring,
hvormed han talte barnets sag og hævdede
barndommens selvstændige værdi: barnet skal have ret til at
røre sig uden svøb, til at næres af morsmelken og til
gjennem sine sansers virksomhed at lære tingene og
verden at kjende, ikke gjennem bøger eller autoriteters
meddelelser. Opdragerens rolle bliver den «negative»
virksomhed, at forebygge vildfarelser og laster. Det
bliver imidlertid omfattende positive indgreb i barnets
liv, som Émiles hovmester foranstalter, forat udviklingen
kan ledes ind i den af opdrageren tilsigtede retning.
Endog helt ind i Émiles egteskab med Sofie spiller
hovmesteren det ordnende forsyns rolle. I sidste bog af
«Émile» fremsætter R. sine idéer om Sofies, om kvindens
opdragelse. — R. havde en daarlig helbred; han led af
en sygdom i urinveiene; deraf hans hypokondri, som
udviklede sig til forfølgelsesgalskab. Tillige var han
degenereret og laa under for perverse tilbøieligheder.
Han døde ikke som selvmorder, men af hjertelammelse.
Hans indflydelse i eftertiden blev langt større end
Voltaires; han er meget mere moderne end denne. Men
det store publikum læser ikke længere andet af ham
end «Bekjendelserne». [Litt.: H. Høffding, «J. J. R. og
hans filosofi» (1896); G. Gran, «J. J. R.» (1910—11, 2 bd.).]
Rousseau [ruså’], Pierre Étienne Theodore
(1812—67), fr. maler. R. er en af det moderne
landskabsmaleris foregangsmænd, danner sammen med Corot,
Daubigny, Diaz og Dupré den berømte Barbizonskole,
hvis kraftigste talent han vel er. Hans landskaber fra
Fontainebleau skogen med sine jevne motiver er opfattet
med stor naturalistisk kraft og givet med en egen
tungsindig stemning, resultatet af et intimt samliv med
naturen. R.s arbeider blev i en aarrække (1835—48)
tilbagevist fra Salonen, men er senere blevet sterkt
aner-kjendt. Af hans verker kan særskilt nævnes «I udkanten
af Fontainebleau-skogen» (Louvre). Glyptoteket i Kbh.
eier et billede af R. [Litt.: W. Genzel, «Millet und R.»
(1902), bd. 57 af «Knackfuss’ monografier».]
Rousseau [ruså’], Victor (1865—), belg. billedhugger,
elev af van der Stappen. Af hans tidligere arbeider kan
nævnes relieff’et «L’amour virginale». Mest kjendt er hans
monumentalt opfattede broncearbeider i liden maalestok
som «Coupe des voluptés» og «Ved livsløbets begyndelse».
Rousselaere [raûsdlar], se Ro ul er s.
Rousses, Les grandes, [le-grâdrûs], et høit
fjeldmassiv i de franske Alper, ligger s.ø. for Grenoble og
naar i Pie de l’Etendard op til en høide af 3473 m. o. h.
tractor @ trækkeredskab.
tractrix © trækkelinje.
trade © handel; profession,
haandverk; rørelse; (sjøudtr.) fart;
føring; redskaber; (pl)
passat-(vind); boghandel,
forlagsforretnin-ger; handle (med); spekulere i;
sælge, bytte.
trade-card © anbefalingskort.
trade-mark © varemerke.
trade-prices © engrospriser,
trader @ handlende ; fragtfarer,
handelsskib.
trade-sale ©
(boghandler)auk-tion.
tradesfolk, -people @
forretnings-, haandverksfolk.
tradesman © butikhandler,
kjøbmand; haandverker.
trade-society © fagforening.
tradesunion ©
arbeiderforening.
tradeswoman ©
næringsdrivende kvinde.
trade(-)wind © passat,
trading © handlende;
næringsdrivende; handel.
tradition — (t) Tradition,
Überlieferung f - © & d) tradition f.
traditional ©,traditionnel ®
mundtlig overleveret, nedarvet ;
traditionel ; sagnmæssig.
traditionalism ©,
traditionalisme ® m, konservatisme.
tradionalist ©,
traditionaliste (f) (m), konservativ, som
holder fast ved traditionen,
tradition naire (g m, talmudist,
traditionary© sagn-;
tilhænger, hylder af traditionen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
