Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rubladede ... - Ordbøgerne: T - traktat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
Rubladede Rudbeck
242
Rubladede (asperifoliaceæ, borraginaceæ), helkronet,
tofrøbladet plantefamilie, mest urter med trind stængel,
spredte, ofte lancetformede blade uden akselblade.
Plantens grønne dele gjerne beklædt med stive haar, som
gjør den ru at føle paa. Blomsterstanden er en svikkel,
som er indrullet før blomstringen, men siden retter sig
ud. De undersædige, tokjønnede blomster er
regelmæssige og femtallige. Kronen er ofce rød og bliver da
senere blaa eller fiolet, den har hyppig svelgskjæl,
d. e. smaa indkrængninger i svelget, der mere eller
mindre fuldkomment lukker indgangen til kronrøret; deres
nytte er især at verne mod regn. Der er én støvvei
med én griffel, frugtknuden er ved en «falsk» skillevæg
delt i fire rum, frugten er en firedelelig spaltefrugt med
nødagtige delfrugter. Ved frugtknudens grund er der et
ringformet nektarium. Ga. 84 slegter med 1200 arter,
især i den nordlige tempererede zone. Familien deles i
flere grupper, af hvilke skal nævnes: pulmo nar ia-gruppen,
som har regelmæssige blomster uden svelgskjæl,
anchusa-gruppen, som har tydelige svelgskjæl, til denne hører
forglemmigei, oksetunge, hundetunge og pigfrø,
echium-gruppen, hvortil slangehoved, blomsterne er her
ensym-metriske uden svelgskjæl, og endelig heliotropium-gviippen.
Rublom, se Draba.
Rubner, Max (1854—), berømt t. læge, professor i
fysiologi (tidligere i hygiene) i Berlin. Specielt bekjendt
ved sine undersøgelser om ernæringen (s. d.).
Æresdoktor ved Kra. universitet 1911.
Rubrikk (lat.), eg. rødkridt; overskrift, afsnit, klasse,
kapitel; rubricere, overskrive med rødt, ordne,
inddele i klasser, kapitler.
Rubrikksystem el. amerikansk el. synkron
i-stisk bogholderi, det dobbelte bogholderi i
tabellarisk sammenstilling med debet- og kreditkolonnen for
hver konto ved siden af hverandre i en egen journal
(tabeljournal). I denne indføres direkte alle det dobbelte
bogholderis kassa- og memorialposter, og der spares
saa-vel disse to forberedningsbøger og selve hovedbogen, da
kontiernes afslutning ogsaa foretages i tabeljournalen.
Det amerikanske bogholderi er ingen amerikansk
opfindelse, da pater Flori i Palermo allerede 1636 beskriver
rubriksystemet i fem tabellariske afdelinger, som han
kalder generalkonti. Systemet har den fordel, at man
paa hvilketsomhelst tidspunkt kan optage raabalancen
ved at summere de enkelte kolonner eller rubriker ; men
dets skyggesider beror i de hyppige summationer, det
kræver, og deri, at man let kan skrive i en feilagtig
rubrik. Desuden bliver bøgerne, indrettet efter dette
system, ofte uforholdsmæssig brede og ubekvemme, især
i forretninger, hvis bogholderi kræver mange konti. I
enkelte forretninger kombineres det dobbelte bogholderi
med r., idet man i kassabogen og memorialen fører de
hyppigst forekommende konti efter rubriksystemet.
Bankbogholder Kr. Hørven i den Norske Creditbank har
sammenstillet et praktisk r. ved at postere debet og kredit
adskilt fra hverandre, hvorved bøgernes ubekvemme
form søges undgaaet.
Rubus, planteslegt af rosefamilien, bestaaende af buske
eller halvbuske, oftest med barktorne og kjertelbærende
børstehaar, sammensatte blade og hvide eller røde
blomster i top eller klase. Blomsterne er hyppigst tokjønnede.
traktat—trame
de mangler yderbæger og har fembladet bæger og krone,
talrige støvdragere og almindelig talrige støvveie paa den
konvekse, tilsidst kegleformede frugtbund. Frugten er
en samling enfrøede stenfrugter med saftigt frugtkjød og
haard kjerne, de falder af som et hele. Herhen
bringebær (r. idæus) og teiebær (r. saxatilis) med rød frugt,
bjørnebær med sort frugt, a a k e r b æ r (r. arcticus)
med sortrød og multe (r. chamœmorus) med gul frugt.
RuceUai [lutsœllâi], Giovanni (1475—1525), ital.
digter; besiegtet med Mediceerne og delte denne families
skjæbne. Var pavelig nuntius i Paris og guvernør paa
Engelsborg i Rom. Forsøgte at konkurrere med Irissino
i tragedien og skrev «Rosamunda» (1515) efter forbillede
af Sofokles’ «Antigone». Endvidere har man af ham
læredigtet «Le Api».
Ruche [rys], en rynket eller foldet bord af tyndt tøi,
knipling el. 1. anbragt som pynt paa dametoiletter, paa
møbler etc.
Rucbet [rysæ], Marc Émile (1853—), schw.
politiker. Tog 1875 den juridiske doktorgrad og indtraadte
1876 i den bekjendte demokratiske politiker Ruchonnets
(1834—93) advokatforretning, en sand planteskole for
Schweiz’ politikere. R. indvalgtes 1882 i kanton Waadt’s
store raad, 1887 i stænderraadet, 1899 i forbundsraadet,
og 1905 og 1911 var han forbundets præsident.
Rud, d. adelsslegt; nævnes første gang 1302, uddød
1647. Særlig berømt er Otte Knudsen R. til Møgelkær
(1520—65); udmerkede sig under syvaarskrigen, navnlig
som skibschef under Herluf Trolle i slaget ved Øland.
1565 overtog han kommandoen over flaaden, men led
trods udmerket tapperhed i juli nederlaget ved Bornholm,
hvorefter han blev fanget og ført til Stockholm. Han
døde af pest.
Ruda, bergstad i Oberschlesien, kreds Zarbrze; vel
13 000 indb. Driver kulgruber, jern- og zinkverk.
Rudbeck. 1. Johan R. (1581—1646), sv. teolog og
biskop, blev efter studier i Upsala og Wittenberg 1604
professor i matematik i Upsala, 1609 i hebraisk, 1611 i
teologi, 1613 Gustaf Adolfs hofprest. Udnævnt til biskop
i Våsterås 1619 udfoldede han en betydelig virksomhed
ved at grunde stiftelser, hospital, trykkerier o. 1. Af hans
skrifter kan anføres en «Logica» (1625), samt «Privilegia
quædam doctorum etc.> (1636). — 2. Olof R. 1630—
1702), SV. polyhistor, drev som ung især medicinske
studier og opdagede lymfekarrene, hvorom han 1653 udgav
en disputats, «De circulatione sanguinis^. Under en reise
i Holland studerede han plantelæren, blev efter sin
hjemkomst docent i botanik og grundlagde en botanisk have
i Upsala. Disse studier satte bl. a. frugt i et stort verk,
«Gampi Elysii» (2 bd., 1701—02)^ som han selv havde
forsynet med mange tusen tegninger. Thi R., der 1658
blev professor i anatomi og 1660 i medicin, var tillige
en dygtig mekaniker og tegner. I samtiden vandt han
dog sit største ry som lærd historiker, der i verket
«Atlantica sive Manheim, vera Japheti posterorum sedes
et patria» (3 bd., 1677—98) paastod, at Sverige var
identisk med Platons Atlantis og hjemsted for Jafets børn. —
3. Olaf R. (1660—1740), foreg.s søn, sv. lærd, fulgte
efter studier i Upsala 1719 sin fader som professor i
botanik. Hans mest kjendte arbeide er «Nova Samalod
sive Lapponia illustrata» (1701).
traktat — ® Traktat, Vertrag
m — (e) treaty — ® traité m.
traktement — (t) Traktament
n, Bewirtung f — @ entertainment;
(ironisk, fig.) treatment — ® régal
m, régalade f, traitement m.
traktere - (t) traktieren, be
handeln, bewirten; (jeg t.r) ich
bezahle — ® entertain, regale; treat
(with); stand paymaster — ® ré-
galer, traiter (qdeqc); (haandtere)
manier; (instrument) jouer de.
tralation (e) overført udtryk,
tralatitious (e) overført,
figurlig-
Tralge, Tral je, Tralle ® f,
tremmeverk.
tralle ~ ® trällern — @ croon,
hum — ® fredonner.
tralle (paa jernbane) — ®
Karren m - © trolley — ®
draisine f.
trallen, trällern, trällern ®
nynne, tralle.
tralverk — ® Rösterwerk,
Gitterwerk n - (e) lattice-work
-® grille f, treillis; (af staaltraad)
grillage, treillage m.
tram — ® kleine Treppe, Thür-
treppe f — (e) door-steps, (amerik.)
stoop — ® seuil m.
tram (é) kulvogn; skinne, spor;
sporvogn; (prov.) skaak; islætsilke.
tramail ® m, (tremasket)
fiske-not fuglenet.
Trambahn ® f, sporvei,
tramcar (e) sporvogn,
trame ® f, islæt; anslag, la
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
