Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rubladede ... - Ordbøgerne: T - traktat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
243
tramer—trampoline
Rude, François (1784—1855), fr. billedhugger, elev
af Gartellier, vandt den store Romerpris 1812, virkede
1815—27 i Brüssel, slog igjennem med «Merkur, der fæster
vingeskoen paa sin fod» (1827; bronceeksemplar i Louvre)
og «Neapolitansk fiskergut» (1831, Louvre), et udmerket
arbeide, der viser den friske naturalisme, som i
forbindelse med en sikker sans for skjøn form præger hans
kunst. Sterkt patetisk bevæget er hans bekjendte relief
paa triumfbuen i Paris: «De frivillige drager ud> (1836).
Videre kan eksempelvis nævnes «Napoleons apoteose»,
«Kristus paa korset^, Gavaignacs gravmæle, statuen af
Ney og «Hebe og ørnen».
Rude, d. navn for mari nøkkel (s.d.)
Rudeformet kaldes en bladplade, som er begrænset
af fire mere eller mindre udpræget rette linjer, som ved
spidsen og ved grunden løber sammen i spids vinkel.
Rudenet kaldes det ved kugleballoner alm. anvendte
bærenet, der lægges om ballonen, og hvori ballonkurven
er ophængt i solide holdeliner. R. lægger sig fast om
ballonen og jænker sig efter enhver formændring af
ballonen. Man har forskjellige systemer for holdelinernes
befæstigelse til r. (jfr. Gaasefod).
Rudenschöld. 1. Karl R. (1698—1785), sv.
statsmand, gesandt i Polen 1733—34, fik 1738 sæde i det
hemmelige udvalg. Som udsending til Berlin 1739 vandt
han Fredrik U’s gunst. 1747 statssekretær i
udenrigsministeriet. 1758 præsident i kammerkollegiet og 1761
rigsraad. 1751 og 1760 havde han atter havt sæde i
det hemmelige udvalg. R. tilhørte hatterne, men tog
forgjæves til orde mod partisplittelsen og den
politiske korruption. 1766 mistede han sin plads i raadet,
men fik den atter 1769. Afskediget ved omveltningen
1772. 1771 kansler for Upsala universitet. — 2.
Magdalena Charlotta R. (1766—1823), hoffrøken hos
prinsesse Sofia Albertina. Paa grund af sit elskovsforhold
til G. M. Armfelt (s. d.) 1793 fængslet som medskyldig
i den af ham stiftede sammensvergelse. Hertug Karl,
som var forbitret over, at hun havde afvist hans
kjærlighed, lod hende indesperre i spindehuset. Efter sin
løsladelse 1796 levede hun paa Gotland og 1801—03 i
udlandet.
Rudèra (lat.), levninger, ruiner.
Rudime^nt (lat.), begyndelse; uudviklet organ eller
legemsdel; rudimentær, uudviklet.
Rudïni, Antoni Starraba, marchese di (1839—1908),
ital. statsmand, undertrykte som borgermester i sin fødeby
Palermo et klerikalt oprørsforsøg 1866, blev præfekt og
var 1869 en kort tid indenrigsminister. 1870 fik han
sæde i deputeretkammeret, hvor han blev fører for det
nye høire. Efter Grispis fald (jan. 1891) var han
premier- og udenrigsminister til mai 1893 samt atter mars
1896—juni 1898. Han afsluttede freden med Abessinien
og underkuede reisningen paa Sicilien.
Rudi’ster kaldes en gruppe af eiendommelig byggede
fossile muslinger, som levede i kridttiden. Skallerne
var overordentlig tykke og meget ulige, idet det høire,
ved hvis spids dyret var fæstet, havde en langstrakt
konisk form, medens det venstre var omtrent fladt og
sad som et laag paa det andet, fæstet med vældige tænder.
Rudkøbing, Danmark, by midt paa vestkysten af øen
Langeland, hvis hovedstad den er, i Svendborg amt; 3500
Rude—Rudolfstadt
244
t. de ses jours, de sa vie hans
livstraak.
tramer (?) slaa islæt i;
(an)-stifte, udklække.
trameur (f) m, den som slaar
islæt i.
trammel @ langt net,
fuglegarn ; spænderem ; baand, hindring;
kjedelkrok, skjerding; fange; binde,
hindre, belemre.
tramontane © paa, fra den
andre siden af fjeldet, fjeldene;
fremmed; barbarisk; nordenvind
(i Italien).
tramontane ® f, nordstjerne;
nordenvind.
tramp @ trampe; stabbe; traske;
marschere; vandre om; reise (til
fods); (fod)tur; turist; omstreifer,
indb. Brødrene Ørsteds fødeby (mindetavle paa apoteket
i Brogade), anlægget «Ørstedsparken». Megen skibsfart.
Rudolf I af Habsburg (1218—91), t. konge 1273
—91, udvidede sit hus’ besiddelser sterkt og herskede
over store besiddelser i Schweiz og Elsass, da han 1273
valgtes til tysk konge. R. var en praktisk og yderst
arbeidsom mand. ^Han kuede røverridere og oprørere
og beseirede Ottokar af Böhmen, hvorved han vandt
Østerrige og Steiermark for huset Habsburg og saaledes
grundede dettes herredømme i Øst-Tyskland.
Rudolf II (1552—1612), t. keiser 1576—1612, søn af
Maximilian II og Karl V’s datter, blev 1572 konge af
Ungarn, 1575 af Böhmen og fulgte 1576 sin fader som
keiser. Han var kundskabsrig og begavet, men
menneskesky og lod sine yndlinge føre regjeringen; jesuiternes
magt voksede, og efterhaanden udbrød farlige krige og
oprør; 1611 fratog broderen Matthias R. den ungarske
krone. I Böhmen maatte R. 1609 tilstaa religionsfrihed.
Støttede videnskabsmænd som Keppler og Tyge Brahe.
Rudolf Franz Karl Josef (1858—89), østerr.
erke-hertug og kronprins af Østerrig-Ungarn, eneste søn af
keiser Frans Josef, var godt begavet, besad mange
kundskaber, bl. a. i ornitologi. Han udgav et par
reisebeskrivelser og gav planer til verket «Die
oesterreichisch-unga-rische Monarchie in Wort und Bild» (1886—1902, 24 bd.).
1888 feltmarskalkløitnant. Paa grund af sit ligefremme
væsen var han godt likt. Hans egteskab med Stefanie
af Belgien (1864—) var ikke lykkeligt, og 30 jan. 1889
fandtes R. død paa jagtslottet Mayerling ved Baden i
Østerrige sammen med sin elskerinde baronesse Vetsera;
de nærmere omstændigheder ved deres død er ikke
opklaret. R.s enke egtede 1900 grev Lonyay (s. d.).
Rudolf fra Ems, t. digter fra 13 aarh. Han var en
lærd og flittig digter. Det meste af det, han skrev, er
dog gaaet tabt. Blandt det, som er os overleveret, er
hans ældste og tillige bedste digt «Der gute Gerhard»
(overs, af Simrock, 2 opl. 1864). Hans mest bekjendte
digt er «Barlaam und Josaphat», efter en græsk legende;
forfattet mellem 1225 og 1230 (udg. af Pfeiffer, 1843).
Rudolfinske tabeller, tabeller til beregning af
himmellegemernes bevægelser. Efter Tyge Brahes udkast
fuldførte Keppler disse til ære for den tyske keiser
Rudolf II benævnte tabeller.
Rudolfsjø (Basso Narok), Øst-A frika, en afløbsløs,
svagt saltholdig sjø med nord-sydlig længderetning i
britisk Øst-Afrika, mellem 2^ 2 ’’ og 5 n. br., 840 m.
o. h., ca. 9000 km.^ 1—8 m. dyb. Ligger i den
østafrikanske grav, omgivet af ørkenagtige, næsten
mennesketomme landskaber, med udslukkede vulkaner ved
bredderne og paa øer i R. Opdagedes 1888 af Teleki og
Höhnel.
Rudolfstadt, hoved- og residensstad i fyrstendømmet
Schwarzburg-R., ligger vakkert til ved Saale, 28 km. syd
for Weimar; ca. 13 000 indb. Gymnasium, seminarium,
handelsskole, handelskammer, bibliotek (65 000 bind),
hofteater. 60 m. over elven ligger fyrstens slot
Heidecks-burg med maleri- og kobberstiksamling, antikviteter og
bibliotek. Et andet slot i R. er Ludwigsburg med
naturhistorisk museum. R. driver adskillig industri (kemiske
fabriker, garverier, bryggerier, fabrikation af porcellæn,
terrakotta, musikalier, chokalade m. m.).
fant; reisende gesel; instrument til
beskjæring af hækker.
trampe — (î) stampfen,
trampeln - @ tramp(le) - ® (gaa
tungt) marcher d’un pas lourd;
trépigner, frapper (des pieds),
piétiner; (t. paa) fouler aux pieds.
Trampel ® m, klods, tølper. [-trampe(l)n,trampfen,trampsen-]
{+trampe(l)n,trampfen,tramp-
sen+} (e) trampe, stampe.
Trampeltier (t) n, dromedar;
klods.
trampen — (t) stampfen,
Trampeln n - © tramp(l)ing ~ ® pas
lourds; trépignements m pl;
piétinement m.
tramper @ omstreifer,
løs-gj senger.
trample @ nedtrampe, træde.
trampolin(e) — ® Trampolin,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
