Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ruiz ... - Ordbøgerne: T - tranquillizer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
Rui’z—Rumfang
250
tranquillizer - transfer(ence)
Rui^z^ Juan, sp. digter fra midten af 14 aarh., provst
i Hita. Hans biografi er meget dunkel. Erkebiskopen
lod ham arrestere. I fængslet, hvor han tilbragte mange
aar, skrev han sit store digt, «Libro de buen amor»
paa over 7000 vers. Han begynder med en bøn til Gud
og fortæller saa en mængde lidet moralske historier,
deriblandt en hel del selvoplevede ting;
kjærligheds-eventyr, allegorier, fabler og lyriske stykker. Han
benytter en masse metra. Kilder havde han paa mange
kanter, og han kjendte dem grundig: Bibel, kirkefædre,
Ovid, gammelfranske fabliauer, samtidige heltedigte og
dyrefabelen. Skjelmeromanens typer har sine forløbere hos
R. Man har sammenlignet ham med Chaucer og Villon.
Rujern el. raajern er det direkte fra masovnen
(s. d.) kommende jern. Teknisk inddeler man jernet i
1. smedbart jern og 2. ikke smedbart jern eller
r. Medens man i ældre tid fremstillede smedbart jern
direkte fra malm, fremstilles nu altid først r. og først
heraf fremstilles saa smedbart jern. (Om fremstilling af
rujern i masovnen se Masovn, Masovn, elektrisk, og
Jern). R. indeholder mindst 2.3 pet. kulstof, i regelen
6—10 pet. forskjellige tilblandinger (foruden kulstof finder
man silicium, mangan, fosfor, svovl o. s. v.). R. skiller
sig fra smedbart jern derved, at det smelter uden først
at blive blødt og ved sin sprødhed (ogsaa ved alm.
temperatur). Man skiller mellem graat r. og hvidt r.
Graat r, har hovedmængden af kulstofindholdet udskilt
som grafit. Da denne udskillelse af kulstoffet lettes af
silicium, er et forholdsvis stort siliciumindhold typisk.
Øges siliciumindholdet særlig sterkt, faar man
siliciumjern eller ferrosilicium (se Jernlegeringer). Graat r.
anvendes noget til fremstilling af smedbart jern, men i
særlig stor mængde som støbejern. Som regel
omsmeltes da i kupolovne (s. d.). Støbejern maa foruden
kulstof indeholde 1—2 pet. Si og gjerne lidt fosfor.
Halveret r. er en overgang til hvidt r. Hvidt r.
indeholder størstedelen af sit kulstof kemisk bundet,
forholdsvis lidet udskilt som grafit. Derfor er ogsaa lavt
siliciumindhold, men derimod et indhold af indtil 3 pet.
mangan karakteristisk. Øges manganindholdet indtil
5—20 pet., faar man «Spiegeleisen» (n. overs,
«speil-jern» bruges neppe meget), der anvendes ved fremstilling
af flussjern og finere staal. Endnu høiere
manganindhold har ferromangan (se Jernlegeringer). Hvidt r.
er det alm. raastof for fremstilling af smedbart jern.
Efter anvendelsen inddeles ofte r. i støberi-r,, bessemer-r.,
thomas-r., puddel-r. o. s. v. Efter fremstillingen adskilles
ofte koks-r., trækuls-r., hæmatil-r. o. s. v.
Rukkedalen, 15 km. lang trang dal, der fra Nesbyen
i Nes herred. Hallingdal, skjærer mod s.v. opover mod
trakterne om de store vande Tunhøvd og Paalsbufjorden.
Bratte sider, spredt bebyggelse, kjørevei. R.
gjennem-strømmes afRukkedalselven eller N e s e 1 v e n, som
den benævnes i sit nederste parti.
Rul el. tromle er i landbruget et redskab til
aker-overfladens jevning, pulverisering og sammenpakning.
Be-staar af en enkelt el. flerdobbelt valse indenfor en ramme,
hvori draget for trækkraften er fæstet. Den gamle, alm.
aker r ul har valse af træ, de nyere tromler helst af
støbejern (nogle er ogsaa støbt af beton). Der er forskjellige
konstruktioner : saaledes er stangjernstromlen lavet
Ringtromle.
af firkantede
jernstænger, lagt rundt
cirkelformede skiver,
tandtromlen af endel
støbejernshjul, ikke ulig
alm. tandhjul,
ringtromlen af et vist
antal konvekse skiver,
som fæstes paa en akse
o. s.v. Idet rullen
trækkes henover akeren,
knuser den
jordklumperne og jevner
overfladen, samtidig som
det øverste jordlag trykkes sterkt sammen. Derved
formindskes jordens porevolum, og raamen trækker
længere op i overfladen, hvilket bl. a. har betydning for
saa-frøets spiring. Men rullingen bidrager ikke til at bevare
fugtigheden i jorden, saaledes som det alm. har været
antaget. Tvertimod fordamper den sammentrykkede
jord langt mere vand fra overfladen end den løst og
fint pulveriserede.
Rule Britannia//’iiZ hritænja] med omkvæd: Rule,
Britannia, rule the waves, englændernes
nationalsang. Komponeret af Arne som finale til kantaten
«Alfred» 1740 ved et kgl. jubilæum. Benyttet af Händel i
et oratorium (og derfor tillagt ham),
Rulharv, en egen harvform, hvis arbeidende dele er
tre-fire tindbesatte roterende valser, særlig bestemt til
at finsmuldre torv-, jord- og gjødselklumper.
Rullesten kaldes de mere eller mindre tilrundede
stene, som man finder ved stranden af havet og i
ind-sjøer og i elveleier. De dannes af oprindelig
skarpkantede stene derved, at disse af bølgeslaget eller af
hurtig rindende vand sættes i bevægelse; de
fremspringende partier bliver opslidt ved at de gnides mod
hinanden. De kan have alle mulige størrelser. R. ved
havstrande kaldes ogsaa fjær est ene.
Rullestensgrus er afsætninger af sand, grus og
rullestene, som dels er afsat af bræer, dels af bræelve.
Rullestensler er et i ældre norsk geologisk litteratur
anvendt navn paa moræneler (se Moræner).
Rullestenssand er et i ældre norsk geologisk
litteratur anvendt navn paa morænesand og
bræelve-sand (se M or æner).
Rum (mat.), se Dimension.
Rumelien (Rumili, romerland), tyrkisk landskab, det
gamle Trakien (vilajetet Adrianopel). Se Øst rumeli en.
Rumex, se Syre.
Rumfang (mat.), kubikindhold (s.d.). Se Kubatur.
tranquillizer @ beroliger;
beroligende middel ; tvangs-, spænde .
transaction (e) & ® f,
forretning, sag; transaktion, (mindeligt)
forlig, overenskomst; (e) ogs.
udførelse; begivenhed.
transactor (e) (sagernes) leder,
udfører; underhandler,
transalpin (f), transalpine
(e) transalpinsk ; nord, vest for
Alperne.
transbordement ® m,
omlastning.
transborder ® omlaste (gods),
transcend @hæve sig over, være
høiere end ; overskride ; overtræffe.
transcendance(f)f,
transcendency © overlegenhed;
fortrin-(lighed); forrang.
transcendant @ & (?)
overlegen, ophøiet; oversamelig,
transcendent.
transcendental © & ®
ophøiet, oversanselig, transcendental.
transcribe transcrire (g
afskrive, omskrive; ® ogs. indføre,
transcriber ©afskriver, kopist,
transcript © afskrift, kopi,
gjenpart.
transcription © & (g f,
omskrivning, afskrivning; ® ogs.
afskrift, kopi; indførelse,
transe © f, angst,
transept © & ® m, tverskib,
kors-, tvergang.
transfer (e), transférer ®
forflytte, overføre; overdrage.
tran sfer(en ce)©, tran
sfère-ment (f) m, overflytning; © ogs.
Alm. akerrul.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
