Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rudra ... - Ordbøgerne: T - tramroad ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tranchoir—tranquillization
247
Ruggel—Ruisdael
248
o. 1. R., der blev direktør for akademiet i sin fødeby
Augsburg, har udført adskillige blade i sortkunst og
radering. Et crytterslag» af ham i Kunstmuseet, Kra. —
Tre af hans sønner var kobberstikkere.
Ruggel, en af fiskerne paa den norske kyst anvendt
benævnelse paa kalkalger. Disse eiendommelige,
sten-haarde alger er velkjendte af fiskerne paa grund af, at
de paa forskjellig maade er til besvær under fisket, for
det første derved, at fiskegarnene fæstes i dem og rives
istykker. Hertil kommer, at r. ved at vokse paa
skallerne af muslinger dræber disse, hvorved agnmaterialet
formindskes.
Rugier (lat. rugii, ogsaa kaldt ulmerugi), var en
germansk stamme ved Østersjøen mellem Oder og
Weichsel. De fulgte sine naboer goterne til Nedre Donau,
maatte senere give sig ind under hunerne, men
grundede efter Attilas fald .
451 et eget rige i Nedre- MKÊÊÊBKÊÊBB^T’y^t^^’
Østerrige. Da dette blev
erobret af Odovaker,
hjalp r. til hevn
øst-goternes konge
Theode-rik med at styrte
Odov-akers herredømme i
Italien 493. Med
øst-goterrigets undergang
455 forsvinder r. af
historien. — Da rugi
ogsaa er Jordanes’(s.d.)
navn paa rygerne i
Vest-Norge, som i digt
desuden kaldes
holmryger (jfr. ulmerugi
ovenfor), har enkelte
norske forskere antaget,
at de skulde være i siegt
med r., men andre
tilknytningspunkter end
navneligheden er det
vanskeligt nu atpaavise.
Rugsundø, en 10.72
km.^ stor bjergrig,
langstrakt 0 ved søndre
indløb til Nordfjorden
i Gloppen herred, Nordre Bergenhus amt. Paa R. hoede
i 1900 132 mennesker i 21 huse. R. er ved det trange
Rugsund skilt fra fastlandet i øst og ved Skatestrømmen,
hvorigjennem den vanlige dampskibsled gaar, fra
Bremanger (øen) i syd. Rugsund er ogsaa navnet paa et
annekssogn (den vestlige del) under Daviken prestegjeld.
Ruhla, Tyskland, by i Thûringerwald, paa grænsen
mellem Sachsen-Weimar og Sachsen-Coburg-Gotha; 7400
indb. Besøgt sommersundhedssted. Bergdrift, fabrikation
af merskumspibehoveder. I middelalderen
vaabensmed-ning (tsmeden fra R.>).
Ruhmkorff, Heinrich D a n i e 1 (1803—77), fr.
mekaniker, født i Hannover. R.s navn er knyttet til de
store elektriske induktionsapparater (gnistinduktorer), som
han først fremviste paa den internationale udstilling i 1855.
Ruhr, Tyskland, høire tilløb til Rhinen, udspringer i
Sauerland i Westfalen, 664 m. o. h., strømmer gjennem
Jacob van Ruisdael: Møllen ved Wyk. (Rijksmuseum, Amsterdam.)
Ruhrkulfeltet forbi Essen og munder ved Ruhrort, 235 km.
lang. Farbar 76 km. i sit nedre løb ved ti sluser,
forbundet med Rhinen ved Duisburgkanalen.
Ruhrort, tidligere by, fra 1905 bydel i Duisburg (s. d.).
Ruijter [røytdr], MichielAdriaanszoonde (1607
—76), holl. admiral, begyndte som matros og endte som
generaladmiralløitnant. Var 1652 admiral under Tromp,
1659 førte han undsætningsflaaden til Danmark. 1666
seirede han over den engelske flaade og tvang
englænderne til fred. Han kaldtes fædrelandets
redningsmand. I forening med en spansk flaade kjæmpede han
i april 1676 ved Sicilien mod de franske, blev haardt
saaret og døde. Han regnes for en af de største
flaade-førere, verden har kjendt.
Ruin (lat. ruina, fald, sammenstyrtning), ødelæggelse,
undergang; levning af en bygning
Ruisdael. 1.
Salomon van R. (ca.l600
—70), holl. maler fra
Haarlem, en af det
hollandske
landskabsmaleris foregangsmænd.
Hans arbeider viser
nær forbindelse med
van Goyens, om han
end ikke naar denne i
kunstnerisk kraft.
Arbeider af R. findes bl.
a. i Amsterdam,
Rrüs-sel, Rerlin, Dresden og
et enkelt i Statens
museum, Kbh. — R.s ry
fordunkles imidlertid,
delvis med urette, af
nevøen — 2. Jacob
van R. (1628 (el. 29)
—82), der almindeligvis
regnes for Hollands
betydeligste
landskabsmaler. Medens R. i sin
første periode, saalænge
han opholder sig i
fødebyen Haarlem, arbeider
videre i samme aand
som onkelen og hans anden lærer Cornells Vroom, faar hans
kunst efter hans flytning til Amsterdam 1659 et mere dystert,
romantisk præg, nøier sig ikke længere med de enkle holl.
motiver, men søger delvis under paavirkning fra
Everdingens nordiske landskaber efter sterkere effekt, med vegt
mere paa stemningen end paa den maleriske virkning.
Som eksempel paa denne side af hans kunst med dens
forkjærlighed for niøike skoge, brusende bække, ruiner
og uveirshimmel etc. kan nævnes hans berømte «
Jødekirkegaard» i Dresdenergalleriet. Høiest naar han dog i
sine enklere, mere virkelighedsbundne billeder som f. eks.
«Møllen ved Wyk» (Rijksmusum, Amsterdam). Statens
museum og Moltkes samling, Kbh., eier billeder af ham.
R. har ogsaa raderet flere udmerkede blade. — Ligesom
Rembrandt blev R. ikke forstaaet af sin samtid og levede
og døde i stor fattigdom, men er af efterverdenen blevet
overordentlig skattet, kanske overvurderet.
tranchoir (g m, hakkeblok,
spækkefjæl.
trändeln ® nøle, somle,
trane — ® Kranich m — @
crane - ® grue f
tranebær — ® Moosbeere
f-@ cranberry - ® baie (f) de
can-neberge.
trang — ® eng; (kaar)
bedrängt — (e) narrow, strait; hard
(times) — ©étroit; (tider) difficile;
(t.e kaar) pénurie f.
trang (sb) — (D Drang m,
Bedürfnis n, Bedrängnis, Armut; Not,
Verlegenheit f — (e) want, need —
(f) besoin; désir m, envie; (nød)
ogs. détresse, nécessité f ;
(forlegenhed) embarras; (mangel) manque
m ; disette f.
tranghed — ® Enge f — @
narrowness, straitness — ®
étroites se f.
Trank ® m, drik; skyller,
skyllevand; medicin.
Tränke ® f, vandingssted, - trug;
skyller.
tränken ® vande; give die,
amme; fugte, gjennemvsede.
Tränkrinne ® f, -trog m,
vandingstrug.
Tränkung ® f, vanding; fugt-
tranquil tranquille ®
rolig, stille; fredelig, uforstyrret;
® ogs. sorgløs, ubekymret.
tranquilliser®, tranquillize
@ berolige.
tranquillité ®f, tranquillity
(e) ro(lighed).
tranquillization ©beroligelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
