Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland ... - Ordbøgerne: T - tredivte ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
269
Rusland
277
tredivte—trèfle
Sibirien. Den første skal bestaa af 24 slagskibe, 12
panserkrydsere, 24 beskyttede krydsere, 108 jagere og
36 undervandsbaade. Den har for tiden (1912) følgende
styrke: 4 panserskibe paa 13 000—17 700 tons samt 4
under bygning paa 23 000 tons, 6 panserkrydsere paa
8000—15400 tons, hvorhos 4 saadanne skibe paa 28 000
tons er bevilget; 6 beskyttede krydsere paa 3000—6800
tons, 79 torpedobaadsjagere og 13 undervandsbaade. —
Sortehavsflaaden, der traktatmæssig er bundet til
Sortehavet, skal være 1.5 gange saa stor som den styrke, de
omliggende lande tilsammen raader over. Den bestaar
nu af 5 panserskibe paa 9000—13 000 tons samt 3
saadanne paa 22 500 tons under bygning; 2 beskyttede
krydsere paa 6800 tons samt 26 jagere og 11
undervandsbaade. Den sibiriske flaade skal foreløbig opsættes med
et par krydsere og en del torpedo- og undervandsbaade.
Flaadernes samlede personelstyrke udgjør ca. 46000
mand, heraf 1808 sjøofficerer, 502 maskiningeniører og
249 sanitetsofficerer. Flaadens budget var for terminen
1911—12 ca. 214 mill. kr. Der er følgende orlogsverfter :
Kronstadt, Libau og Sebastopol samt Vladivostok ved
det Stille hav. — Mynt, maal og vegt. Indtil 1885
havde R. sølvmyntfod med sølvrubelen —100 kopek som
enhed, 1885—92 var en overgangstid med dobbelt
mynt-fod, og ved ukas af 7/19 juni 1899 indførtes guldmyntfod
med guldrubelen af 0.774233 g. fingehalt som enhed og =
1 kr. 92.4 øre norsk eller 25.38 pence. Der præges i guld
stykker til 15 (imperial), 7V2 og 5 rubel. Sølvmynter
præges til værdi 100, 50, 25, 20, 15, 10 og 5 kopek og
af bronce til 5, 3, 2, 1, V2 og V4 kopek.— Det nuværende
russiske maal- og vegtsystem blev indført 11 okt. 1835,
og siden 1845 maa intet andet benyttes. Enheden for
længdemaalet er saschén = 2.13353 m.; den russiske fod
— Vt saschén = 0.30479 m., deles i 12 tommer à 10
linjer. Alenmaal er arschin = Vs saschén = 0.71118 m.
og benyttes foruden i hele det russiske rige ogsaa i
Nord-Kina indtil Peking. Længdemaal er verst = 500 saschén
= 1066.77 m., hvorfor 15 verst praktisk regnet = 16 km.
Flademaal er desjatin = 2400 kv. saschén = 1.0925 ha.;
10 desjatin = 27 acres. Hulmaal: tschetvert = 8
tschet-verik = 209.91 1.; for flydende varer bruges vedro =
10 kruschka = 12.299 1. En kubiksaschén = 9.712 m.^
(ster). — Samfærdsel. Af udenrigshandelen benytter
to tredjedele sjøveien (idet østersjøtrafiken er noget større
end sortehavstrafiken, Hvidehavets selvfølgelig forholdsvis
liden), en tredjedel landeveien. Indtil en forholdsvis sen
tid fandtes der i R. ingen kunstige færdselsmidler. Peter
den store byggede vistnok en vei (R.s første) mellem St.
Petersburg og Moskva, men først 1830 blev en virkelig
europæisk chaussé fuldført mellem de to nævnte
hovedstæder. I forhold til landets størrelse er det vesteuro
pæiske chaussé-net 100 gange større end R.s. Og de
veie i R., som ikke regnes til chausséerne, er under
enhver kritik. Jernbanenettet har havt en raskere
udvikling. Den første russiske jernbane (1838) følger snart
efter den første chaussé, i 1910 er nettet i europæisk
R. (55 000 km.) kun lidet mindre end Tysklands, dog tyndt
i forhold til rigets udstrækning (omkr. 100 km. pr. 10 000
km.^ kun Norge (omkr. 90) har af de vigtigere lande et
tyndere net). Moskva er hovedpunktet. Forbindelsen
med det øvrige Europa formidles ved linjer fra St. Peters-
burg gjennem Finland til Torneå ved Sveriges grænse
og gjennem Østersjøprovinserne over Vilna
(Vilna—Königsberg eller Vilna—Warschau), fra Moskva over Smolensk—
Litovsk—Warschau; fra Kijev over Berditsjev—Lublin—
Warschau eller ind paa linjerne fra Odessa over Lemberg
—Krakau, fra denne linje tilknytning saavel til Rumænien
som til Østerrige-Ungarn. Til Asien fører linjerne over
Ural saavel fra Perm (Jekaterinburg—Tsjeljabinsk) som
(hovedlinjen) fra Samara (Ufa—Slatoust—Tsjeljabinsk),
over Orenburg til Tasjkent, gjennem Kaukasien langs
Kaspihavet til Persiens grænse. De vigtigste kanalsystemer
(se de enkelte artikler) er Marie-, Nisjnij—Volotsjok- (begge
Neva—Volga) systemet, kanal Dvina—Volga,
Oginski-kanalen (Dnjepr—Njemen), Beresinakanalen (Dnjepr—
Düna), Dnjepr—Bug-kanalen, Weichsel—Njemen-kanalen.
— Sprog. Fra en fælles slavisk sprogenhed (udkløvet
fra en baltisk-slavisk, og denne igjen fra en
indoeuropæisk sprogenhed) har østligere mundarter skilt sig ud
ved visse særtræk og givet grundlag for russisk sprog.
Den lydlige forskjel fra vestslaviske og især fra sydslaviske
dialekter var endnu midt i middelalderen ubetydelig.
Gammelt russisk sprog, i den vestlige del af R. mellem
den Finske bugt og Sortehavet, har omfattet flere
dialekter, vistnok i sammenhæng med de fra den ældste
russiske tradition kjendte forskjellige stammer.
Dialektiske særtræk, synlige i de ældste skriftlige overleveringer,
afspeiler sig delvis den dag idag. F. eks. er
eiendomme-ligheder hos de gamle Novgorod-russere («slovener»)
bevaret, og sammen med nævnte stammes kolonisationer
videre udbredt over store dele af Nord-R. Men i
sydligere egne afstedkom den historiske udvikling ogsaa i
sproglig henseende sterke forskyvninger og nydannelser.
Fra de vestligere bygdelag gled fra ældste tid af en stadig
strøm af nybyggere østover. Alt tidlig finder man derfor
ved siden af de ældste befolkningscentrer (omkring
Novgorod-vasdragene og Dnjepr-vasdraget) et nyere længere
østpaa, omkring Volgas øvre løb med bielve, især Oka.
I disse senere befolkede egne flød befolkningsdele
fra forskjellige af de ældre bygdelag sammen, saaledes
ogsaa i sproglig henseende. Det her opstaaede nyere
be-folkningscentrum, som efterhaanden blev slettelandets
kulturelle tyngdepunkt omkring byen Moskva, forblev
politisk stadig i sammenhæng med egnene nordenfor.
Nordvest-R., Nord-R. og Midt-R. kom saaledes til at danne
et sproglig sammenhængende omraade, vistnok med
dialektiske avskygninger, men uden dybere kløfter, det
«stor-russiske» omraade. Derimod blev mongolernes indfald
og andre omstændigheder aarsag til, at store russiske
landsdele i vest mistede den nærmere forbindelse med
russerne østenfor og kom under andre rigsdannelser,
Litauen og Polen. Saaledes kunde her, paa grundlag af
gamle eiendommeligheder, udvikle sig særprægede
sprogformer, i nærmere kulturel berøring med vestligere (polske)
frænder. Den vest og nord for Smolensk liggende
dialektgruppe blev det saakaldte «hviderussisk», forøvrigt kun
i kortere tid og derfor ikke skarpt skilt fra storrussisk.
Længere sydpaa skilte derimod egnene ved og vest for
Dnjepr sig sterkere ud; deres «lillerussiske» tale er
saavel ved gamle træk som ved senere kulturudvikling
i sin typiske form fjernet betragtelig fra storrussisk, selv
om overgangene fra det ene til det andet af de to store
tredivte — (t) der dreissigste
-@ thirtieth — (î) trentième.
tredje — ® der dritte; (for
det t ) drittens — @ third - ®
troisième.
tredjedel - ® Drittel n - (e)
third (part) — ® tiers (m) ;
troisième partie f.
tredobbelt - ® dreifach, - fältig
— @ threefold, triple — (D triple;
trois fois (autant).
tredækker — ® Dreideckerm
— @ three-decker — (?) (vaisseau
à) trois-ponts m.
tree (ê) træ; stamtræ, -tavle;
jage op i et træ; sætte til vægs;
sætte paa læst, blok.
tree-frog @ løvfrø,
tree-goose @ fjeldgaas.
treenig - ® dreieinig - @
triune - ® (Dieu) en trois per
treenighed — ® Dreieinigkeit f
— @ Trinity — ® Trinité f.
treer — ® Dreier m — (e) three
- (i) trois m.
Treff ® m, slag, stød ; slaaende
bemerkning.
TrefF ® n, kløver.
treffen ® træffe, ramme.
Treffen ® n, træfning;
slaglinje.
Treffer ® m, træffer; gevinst,
trefflich ® fortræffelig,
tréfiler ® trække (traad).
tréfilerie ® f, traadtrækkeri.
tréfileur ® m, traadtrækker.
trèfle ® m, trefoil (e) (bot.)
kløver, t. d’eau ® bukkeblad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
